Blue Water Kayak

Vores to døtre har de seneste 3-4 år rejst rundt i den store verden og vi to gamle har, i det omfang, vi har haft råd og ferie til det, fulgt efter dem for at få del i oplevelserne.
Louise, den ældste af de to, var i sommers så heldig at få lov til at tage et semester på hendes uddannelse på et universitet i nærheden af Brisbane, Australien og selvfølgelig måtte vi ud og kigge til hende.

Det kunne kun blive til 3 ugers ferie, og det er lige i underkanten af hvad der rimeligt når man tager rejsetid og mulige eventyr i betragtning men først i oktober måned tog vi, fuld af forventning af sted “down under”.

Oktober er tidligt forår i Queensland, Sunshine coast og vejret bød på lige dele sol og regn. På de gode dage havde vi 25-28 grader og høj so og på de dårlige masser af regn og thunderstorms, men alt i alt noget bedre klima end hjemme i det kolde nord.

Vi havde hjemmefra besluttet at vi skulle på en kajaktur, af en eller anden art, imens vi var der, og helst i en rigtig havkajak. Problemet på de breddegrader er bare at de mest udbredte kajaktyper er “sit on top” kajakker og surf kajakker.
Efter lidt research fandt vi dog frem til Blue Kayaks, Kayak Tours http://www.bluewaterkayaktours.com/ som kunne tilbyde guidede ture i området Caloundra og Bribie island National park i rigtige havkajakker.
Vi fik booket en tur og vi blev på dagen taget godt imod af Dean som stod for turen og i øvrigt kørte biksen helt selv, kun med lidt hjælp fra hans kone som sad hjemme og tog imod bookningerne.

Dean viste sig at være ærke Australier, oprindeligt uddannet bådebygger og opvokset i Sydney men klimaet i Quensland passede ham bedre så han havde for mange år siden slået sig ned her og startet hans kajakfirma op.
Kajakkerne som vi roede i havde han selv bygget og de var en blanding af hav og turkajakker og meget fladbundede. Vi fik os en god snak om det atbygge sin egen kajak .

Turen gik til Bribie island som er en frodig ø som oprindelig er opstået som en lille sandrevle som i takt med at vegetationen langsomt har fået fat, har vokset sig større og større for til sidst at være en 40 km lang urskovs lignende ø med et fantastisk dyreliv.
Hvis du har hørt om Frasier island så kan man sige at Bribie island er det samme natur fænomen blot i lidt mindre målestok.
Udflugten gik langs kysten af den nordlige ende af øen som også er den , mest uberørte del.
Vi startede ud fra stranden, hvor pelikanerne stille sad og betragtede os fra deres hvilested på den lokale husbåd, og vi padlede stille hen over et meget lavvandet område hvor vi så masser af temmelig store ”stingrays” (rokker) som pludselig flygtede fra deres skjul i sandbunden når vi nærmede os.

Efter lidt tid gik vi i land på øen og begav os op igennem klitterne, igennem et lille stykke skov og efter ca. et par hundrede meters vandretur stod vi på en stor flot strand med udsigt ud over stillehavet. Dean fortalte at han et par uger forinden havde set hvaler lige ud for kysten hvor vi stod, så horisonten blev scannet omhyggeligt en gang ekstra, men vi så desværre ingen hvaler.
Dean havde medbragt kaffe og kage og vi holdt pause på øen hvor han indlevende fortalte om hans fascination af naturen og hans måde at leve med den på.
Og det faktum at vi var inkarnerede kajakroere betød meget for ham, idet 90 % af hans ture var booket af folk der aldrig havde siddet i kajak før, så med os kunne han fuldt ud koncentrere sig om at vise naturen frem .. Det nød vi rigtig godt af..

På turen hjem var det begyndt at blæse op.. (Hvad vi herhjemme kalder en let brise) men det var ikke blæsten der fik os til at flytte os, det var tidevandet. Der var temmelig meget medstrøm så turen hjem var hurtigt overstået.

Vi sagde pænt farvel til Dean og takkede ham for en rigtig god og lærerig tur.
Skulle du nogensinde komme på de kanter så kontakt Blue Water Kayak, det kan anbefales..

Fugle som vi så på turen..
Ørne, sorte svaner, terner, australsk skarv, hejre, pelikaner, og en masse strandløbere af en slags ??

Se flere billeder fra turen her:

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2011. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s