Rundt om grenen

Tilbage, først i firserne, boede fruen og jeg 3-4 år i Skagen, dengang Kuplerne på radarstaionen var særdeles aktive og holdt flere hundrede militæransatte beskæftiget.
Det var tider… og vi tænker tit tilbage på de gode tider med mange rigtige gode minder.
Vi har siden nydt at vende tilbage til Skagen som turister i ny og næ.

I forbindelse med noget havkajaknord samarbejde var jeg først i april kommet i snak med Michael Thaarup, formanden for Skagen Havkajakklub og under vores snak tilbød Michael at vise sin klub og sit rofarvand frem for mig. Vi aftalte torsdag den 12 april skulle være dagen, og det skulle vise sig at være et rigtig god dag at vælge.

Jeg pakkede bilen tidligt torsdag morgen og begav mig mod Skagen i den flotteste forårsmorgen der længe havde været. Michael og et par romakkere tog imod
mig ved Skagen Havkajakklub´s som har til huse lige syd for Skagen havn, i krogen foran en masse røde fiskerhuse og pragtfuld udsigt ud over havet og kongevillaen også kaldet Klitgården. Klitgården var oprindelig sommerbolig for Kong Christian X og Dronning Alexandrine, i dag ejes den af Klitgård Fonden som benytter den som et Refugium for Kunstnere.
Der var ikke en bølge på vandet da jeg og de tre Skagen´s kajakker stævnede ud og satte kurs mod grenen.
Fruen og jeg har op igennem tiden været på grenen et utal af gange og turen inde fra byen og ud på grenen er i den grad blevet udforsket, men at se turen fra kajak i så flot et vejr var en rigtig god oplevelse.
Vi fik leget lidt i de obligatoriske bølger på grenen hvor de to have mødes og vi var heldige at se 3-4 sæler ligge og lege i bølgerne med turisterne fra Sandormen som tilskuere. På hjemvejen gjorde vi holdt ved tyskerbunkerne og nød en tår kaffe inden vi roede tilbage til klubbens isætningsted.
Efter at have set Skagen Havkajakklub og de forhold som de udøver deres hobby under, er jeg fuld af beundring over hvor langt de er kommet på de, kun, tre år som klubben har eksisteret. I forhold til Limfjorden er det et meget barsk rofarvand de har til rådighed og uden bådebro må det give udfordringer for de mindre øvede medlemmer at søsætte deres kajak.
Klubben har for nylig overtaget Marinehjemmeværnets stillehus som ligger 100 meter fra klubbens deres kajakcontainere og det er et rigtig hyggeligt klubhus de har fået sig her.
Her sluttede vi dagen af med en bid mad og nød den formidable udsigt…

Jeg havde en rigtig dejlig dag I Skagen og vil gerne takke Michael, Jesper og Thorkild for at de gav sig tid til vise mig deres klub…
Og jeg vil gerne gentage at jeg forventer at Gjøl Ro & Kajakklub vil kunne komme til at gøre gengæld for jer en anden gang :o)

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2012. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s