Vinterroning og koldt vand

Vi er nu kommet til den tid på året hvor vandtemperaturen bare falder og falder, men derfor behøver man ikke at deponere sin kajak, man kan sagtens få nogle fantastiske ture hen over vinteren blot man tænker sig om og tager nogle simple forholdsregler, f.eks:

– Klæde sig på efter vandets og ikke luftens temperatur.
– Træn, og vær sikker i sin selvredning..
– Tjek vejrudsigten grundigt, og tag ingen chancer..
– Planlæg turen grundigt og forbered evt. alternative ruter..
– Ro altid kystnært
– Hav altid tørt skiftetøj med..
– Husk altid en hue..
– Medbring altid din mobiltelefon..

Hvis man er uheldig at falde i iskoldt vand vil chokket kunne fremkalde hyperventilation, blodtilførslen til hjernen vil svækkes, som kan føre til svimmelhed, panik og i sidste ende fører iltmanglen, til besvimelse, og herefter er man et  et let offer for vand i lungerne: kvælning, drukning. (der skal kun cirka 150 ml i luftvejene til at forårsage kvælning.)
Derfor er de første minutter efter en kæntring meget afgørende for chancerne for at overleve.

En måde at forberede kroppen på det kolde gys er at akklimatisere sig, måske  ved hjælp af kolde brusebade over en længere periode men vinterbadning er nok en bedre løsning til at vænne kroppen til det kolde gys.
Læs iøvrigt artiklen om Hypotermi fra Kystlivreddernes hjemmeside.

Jeg har netop meldt mig ind i Gjøl vinterbaderklub for at se hvordan kroppen reagere på den slags udfordringer og indtil videre (det er kun efterår endnu) går det meget godt, det er faktisk slet ikke så slemt som jeg havde regnet med ;o)
Det eneste minus ved at være vinterbader på Gjøl, er at Saunaen endnu ikke er bygget, så der kommer nok noget større udfordringer jo længere hen på vinteren vi kommer.

Nu om stunder, har de fleste som begiver sig ud i vinterroning, investeret i en tørdragt som jo kan øge chancerne for at overleve i vandet betydeligt, dog skal man lige huske på at tørdragten i sig selv kun er en garanti for ikke at få vand direkte mod huden.
For at kunne holde varmen i sin en tørdragt skal man have et et eller helst flere varmeisolerende lag tøj på inden under. Start inderst med skiundertøj og fyld herefter flere lag isolerende lag unden på alt efter årstiden / vandtemperaturen

Fruen og jeg har netop investeret i et par nye tørdragter.. Vi kom langt omkring i vores søgen, nogle var for dyre i  (ikke nævne navne men de starter med “K”) andre nok lidt for billige, nogle lukker på ryggen, som jeg ikke er begejstret for og andre  er ikke åndbære… der er mange ting at forholde sig til.
Men efter megen snakken frem og tilbage besluttede vi at starte bilen køre til Kolding for at se hvad Kajakgården kunne tilbyde os. og vi endte ud med købe to tørdragter fra Palm som nu er gennemteste og godkendt. (Hvornår kommer den kajakbutik i Nordjylland ?)

“Palm Element 2012”  til kvinder, har “dropseat”, så hele sædet kan åbnes med en vandtæt lynlås, og toiletbesøg på turen kan klares helt uden besvær. Lukningen er på ryggen er placeret højt på skuldrene, så det er nemmere at lukke den selv. Og pasformen er selvfølgelig designet til kvinders figur.
pris 4399 kr

“Palm Cascade”, en sthraight og model, med lukning på fronten. Da jeg ror meget alene er jeg ikke meget for tørdragter der lukkes på ryggen..
pris 3799 kr
Begge modeller har vi  afprøvet hen over efteråret og de virker upåklageligt og de er kvalitetsmæssigt og funktionelt, et rigtigt godt køb til prisen mener vi.

Bruger man en våddragt om vinteren er det et godt alternativ til en tørdragt men tørdragten er dog ubetinget en bedre løsning,
Våddragten kommer rigtig til sin ret i de tidlige forårsmåneder og de sen efterårsmåneder.

For nogle er vinterroning en ekstrem udfordring, f.eks. for Erik Jørgensen, tidligere jægersoldat, som roede Danmark rundt under isvinteren 2010

Så bare kom igang, men brug pæren…

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Udstyr og teknik. Bogmærk permalinket.

Et svar til Vinterroning og koldt vand

  1. Pingback: Lidt om vinteroning | Kajaksnakken

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s