Pinsetur til Mols

Tiden går og det kan hurtigt blive august hvor vores Grønlandstur løber af stablen, men inden da skulle vi gerne have indopereret nogle kilometer i armene og fået  testet noget af alt det grej som vi har indkøbt til turen, såsom liggeunderlag, soveposer, tøj, GPS, kamera m.m. (mere om det senere)

Vejrudsigten frem i mod Pinsen så egentlig fin ud, hvis man kiggede på ny.no imodsætning til TV2 og DMI´s  prognoser som lovede en hel del blæst…
Vi valgte at stole på ny.no og udarbejdede herefter en tur med udgangspunkt i Ebeltoft.
turkortVi lagde ud fra Ebeltoft Ro & Kajakklub Lørdag kl.1400 i perfekt solskinsvejr og lagde kurs, tværs over Ebeltoft vig, forbi Ahl Hage (hvor vi blev taget imod af en enlig sæl) og sigtede imod tre høje hvor efter vi fulgte kysten mod Helgenæs.
Af alle de steder vi har været med vores kajakker er farvandet omkring Ebeltoft og Helgenæs noget af det reneste og klareste vand man kan tænke sig, vi talte om at man med lidt god vilje kunne sammenligne det med middelhavet omkring de små græske øer.

xvandPå hele turen så vi rigtig mange lystfiskere langs strandene, et tegn på at der er rigtig godt fiskefarvand på disse kanter, også marsvinene må have konstateret det, for vi så rigtig mange af dem på hele turen rundt, de var nogle gange mindre end 50 meter fra vores kajakker – fantastisk – lidt ligesom middelhavet ;o)
xkutter To kilometer før fyret på Helgenæs, lagde vi ind for at overnatte, vores gamle trofaste Vango telt blev hurtigt sat op og et par portioner frysetørret mad blev tilberedt og indtaget – oksekød / pasta i tomatsovs – faktisk et udmærket måltid.

xudsigtDagens distance blev 19 km, og  taget i betragtning af at vi først gik på vandet kl.1400 var vi godt tilfredse.

Soveposer og liggeunderlag virkede perfekt, men på trods af det,  står man jo altid tidligt op når man sover i telt – så kl.0600 var vi ude af fjerene og kunne konstatere at gårsdagen sommervejr havde forladt os – det var blæst lidt op 7-8 m/sek og overskyet.  Vi var lidt spændt på bølgerne ved Helgenæs fyr men vinden løjede lidt af og alt var fredeligt.. vi indtog lidt ekstra morgenkaffe ved fyret..

Turen op langs vestsiden af Helgenæs er meget anderledes end østsiden, her er landskabet mere vejrbidt med marker og enge helt ned til vandkanten.

xfyrPå et tidspunkt blev vi overrasket af dønningerne fra Molsliniens hurtigfærger, som dukkede op af det bare ingenting, lyden af bølgerne som slog op i de tunge sten i vandkanten lød som et brus bag os,  i sekunderne før vi anede hvad der var på vej
– kan godt forstå at der er mange som er trætte af det..xbolgerEfter at have hentet frisk drikkevand i den MEGET lille lystbådehavn i Begtrup vig, gik turen hen mod General Ryes skanser, hvor vi ville bære kajakkerne over. På kortet ser det smalleste  sted, meget smalt ud – men i virkeligheden er der nok 300 meter over og med to fuldt lastede kajakker bliver det til en betragtelig fysisk udfordring.
Frokosten blev indtaget efter den indbyggede  ”work out”

For at få lidt flere kilometer på kontoen, besluttede vi at følge Ebeltoft vig rundt,  som jo er en dejlig tur, især det lille stop ved ishuset ved Molskroen kan varmt anbefales – (Molsvaffel – 4 kugler med det hele – uhmmm)

Resten af turen tilbage imod Ebeltoft foregik med store  tunge regnskyer i  hælene men vi nåede hjem i tørvejr, oven i købet med en lille afstikker ind i havnen ved Fregatten Jylland, hvor Troels Kløvedal gik og puslede ombord på Nordkaperen..

Dagens distance 32 km – i alt, over 2 dage 51 km

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2013. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s