Sommertræf på Lolland

DSC_0219I uge 30 afholdt Havkajakroerne for gud ved hvilken gang,  Sommertræf, og denne gang i Smålandsfarvandet.

I år var Kirsten og jeg atter på plads efter at vi sidste år måtte sidde over, da vi ”desværre” måtte prioriterer vores Grønlandstur lidt højere ;o)

Årets sommertræf fandt denne gang sted i Kragenæs på Lolland hvor vi aldrig har været før. I farvandet øst for Lolland ligger en stribe små øer Fejø, Femø, Askø m.m.som blev udforsket på kryds og tværs.

I år havde Flemming og Gitte fra vores klub også meldt deres ankomst så vi fik arrangeret os i en lille nordjysk lejr midt i lejren.

Kirsten havde desværre pådraget sig en skade så der blev ikke meget kajakroning i løbet af ugen, for hendes vedkommende, men til gæld så hun og Gitte det meste af Lolland fra landsiden.

Man kan sige at rent geografisk er Kragenæs ikke ligefrem optimalt placeret, set med Nordjyske øjne. – Hold nu kæft der er langt til Lolland når man starter nordenfjords fra.
Og jeg kunne forestille mig at det nok også var det der afholdt en del (Nord)jyder fra at deltage på træffet, men på trods af den MEGET lange tur til Lolland fik vi en fantastisk uge i fantastisk vejr, med et fantastisk rofarvand sammen med fantastisk flinke mennesker og et fantastisk energisk og arbejdsomt træfudvalg – Stor tak til dem !

lollandHer er lidt af mine dagbogsnotater fra ugen der, alt for hurtigt, gik…

Dag 0 (søndag)
Afgang fra Biersted kl 930 og kørte den slagne vej over Fyn og Sjælland – ankomst Kragenæs kl-1700  –  der er godt nok langt..
Til vores store overraskelse var lejren allerede godt fyldt op da vi kom – Ca. 70 deltagere i ankom i løbet af søndagen.

Dag 1 (mandag)
Vi sov længe og slaskede os igennem den varme formiddag og ventede på at Flemming og Gitte fra klubben skulle ankomme.  Rundt om på pladsen fik vi hilst på gamle kendte ansigter fra tidligere træf.
Kl. 1700 blev det traditionelle O-løb skudt i gang,  Interessen var som sædvanlig stor – 10 hold med 9/10 deltager på hvert hold, jo der var trængsel.
Opgaverne som skulle løses på de forskellige poster var bl.a.
– Kryds en sejlrende korrekt
– Hvad er dodekaliterne ?
– Halvdelen laver rul
– Kursen til en bestemt havn
– Ro 50 meter siddende bagdækket
– 380 graders vendinger

Det blev til i alt ca 5 hyggelige kilometer sammen med hyggelige mennesker fra nær og fjern. Efter aftensmaden som stod på grillmad begav vi os ind i teltet hvor ugens ture blev annonceret. – Her gjaldt det om at have spidse albuer – hmmmm

Dag 2 (tirsdag)
Ø hoptur med Lars som Turleder (i øvrigt med rigtig godt lederskab)
Afgang kl.10 og turen gik nord på langs kysten fra Kragenæs herefter et kryds over til Rågø og ind i det smalle farvand imellem Rågø og kalven – vi så 2 havørne og et rådyr som som tog turen imellem de to små øer.
Herefter krydsede vi over til Fejø og spiste frokost på vestsiden af øen herefter krydsede vi fra færgehavnen på Fejø tilbage til Kragenæs.  – Turen var på 20 km
Pigerne havde i mellemtiden været i Maribo og købe en 12 volt køletaske og en billig havepavillon så vi kunne få lidt skygge.
Se nu begyndte det for alvor at ligne en rigtig lejr.

DSC_0228170 deltager var samlet på sommertræffet

Dagen sluttede af med et spændende foredrag om 4 kajakfolk fra Viborg som selv planlagde og gennemførte en tur til Vancouver Island… meget inspirerende…  (den er noteret)

Dag 3 (onsdag)
Langtur med Bo som Turleder –  Afgang kl.9 Kragenæs omkring Vejø og Femø.
Vi var 13 deltagere hvoraf de 9 tog hele turen rundt – Vi var retur i lejren kl. 1830,  1 ½ time efter forventet hjemkomst.  – Dagens distance, 42 km.

DSC_0238Klar til “Ø-hop”

Pigerne havde denne gang været på strøgtur i Nakskov og havde haft en god dag på land
Dagen sluttede af med helstegt pattegris i fællesteltet..

Dag 4 (torsdag)
Vi sov længe og hyggede imens de fleste tog på tur eller workshops. Midt på formiddagen blev det til lidt rul og teknik.  Og det lykkedes at få Kirsten med på vandet for en kort lille tur, armen er stadig øm.
OLYMPUS DIGITAL CAMERAEfter en god frokost i under ”Den hvide pavillon” tog jeg en lille tur ned langs kysten imod Bandholm og retur.
Til aften flottede vi os at besøge Bandholm Hotel hvor vi indtog den hel store Grillbuffet.
Vi nåede tids nok hjem til lejren igen til at overvære at et spændende foredrag af Jesper Clemmesen om “Flugtrute Østersøen” Under den kolde krig forsøgt rigtig østtyskereat undslippe DDR over Østersøen via Fyrskibet Gedser
– Dagens distance(r) 4 km + 10 km

Dag 5 (fredag)
Vejø rundt med Jannik som turleder
Pigerne tog færgen over til Fejø og lejede et par cykler hvorefter vi i mødtes med dem til frokost ved Sletterne strand på østsiden af øen.

IMGP2574Jannik forsøger at fange en varm fønvind..

Under en kaffepause på nordspidsen af Skalø troede vi et kort øjeblik at vi blev angrebet af et kobel bidske hunde, men det skulle vise sig at være en båndoptager der med jævne mellemrum afspillede lyden af angribende hunde Hvad det var der skulle bevogtes,  fandt vi aldrig ud af.
7-8 m/sek høj sol – 27 km

Dag 6 (lørdag)
Sidste hele dag på træffet, vågnede tidligt ved at det regnede trommede på teltdugen. Vi fik et par timers regnvejr og så var det slut.
Formiddagen gik med lidt rulleworkshop og lidt leg og balance.

DSC_0294Workshoppen om at ro med “ispind”

Bitten havde indkaldt   til dyst Kl. 15 på teknikbanen.
I alt 14 deltagere deltog, der iblandt Flemming og jeg…
Meget ventetid men rigtig hyggeligt. (tror vi må have lavet sådan en bane hjemme i klubben)
Dagen sluttede med den traditionelle gallamiddag hvor vi alle mødtes til fælles spisning i teltet, og ugens hædersbevisninger blev uddelt, det blev ikke særlig sent, idet vi nok var lidt matte efter en hel uges kajakstrabadser.

Dag 7 (søndag)
Tidligt op, pakke sammen og hjem..

Efterskrift:
I løbet af ugen blev der slået mange forskellige ture op, og man kan jo ikke nå det hele, men der er et par udflugter som jeg godt kunne have tænkt mig at have kunnet nå.
Turen ind til Maribo sø, skulle efter sigende have været spændende og så var det en lidt mere kulturel udflugt ind til Nakskov Bugt

Tankevækkende er det også at jeg efter en en meget overfladisk fintælling af deltagerlisten nåede frem til at 94 kvinder og 76 mænd deltog på træffet…

Vejret igennem hele ugen kan sammenfattes meget kort: 26 til 30 grader, jævn til frisk vind og to timers regn tidligt lørdag morgen – Det kan vist ikke være meget bedre..

Vi ses til næste år i Sønderjylland.. Glæder os allerede..

Advertisements

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i HKR Sommertræf, Ture 2014. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s