Baja, Mexico – Part 5

Blæst inde – 17, 18 og 19 november

Mandag, 17 november
Overliggerdag

Nordenvinden ankom sidst på søndag eftermiddag og tog langsomt til i styrke. I starten kunne vi fornemme de hvide skumtoppe som efterhånden blev større og større og det blev hurtigt klart for os at vi ikke kunne tage det planlagte kryds på 3 km i dette blæsevejr som til tider var 10 m/sek og op til 13 i stødene, og da der var indkalkuleret en overliggerdag på turen måtte det blive her.

bølgerok
Hvide skumtoppe imellem os og Danzante

Marcos lavede endnu engang et solidt morgenmåltid som vi sad og hyggede med, i lidt længere tid end de foregående dage, og midt på formiddagen begav vi os ud på en lille vandretur tilbage langs kysten og lidt ind på øen hvor vi fik usædvanlig god udsigt ind over Danzante med bjergkæden Sierra La Giganta på fastlandet liggende i baggrunden.
Heroppefra kunne man virkelig fornemme hvor rent og klart vandet var.

Da vi igen var tilbage i Camp´en gik lejrlivet sin egen gang – Nogle sov til middag, andre snorklede lidt, andre igen, puslede med deres fotogrej og jeg forsøgte på opfordring fra Marcos at vise ham billeder fra vores Grønlandstur 2013, billeder som han virkelig nærstuderede. Jeg tror han havde svært ved at forestille sig at man kan ro i så koldt vandt.

banjookAndre igen benyttede lejligheden til at gå en tur med “Banjoen”. På ture af denne slags findes der jo ikke toiletter og det vil sige at både stort og småt besørges i naturen, og til formålet havde vi en “Banjopose” indeholdt toiletpapir, lighter og en lille skovl. Hvorfor toiletpapiret var med, giver jo lidt sig selv men lighteren var med til at brænde det brugte toiletpapir af med, og skovlen blev brugt til begrave de sidste efterladenskaber med.”Banjoposen” var altid pladseret centralt og synligt i lejren og alle vidste, at hvis den var væk var der folk på “Banjotur” og så blev man pænt hjemme i lejren indtil posen igen var plads.  Lidt privatliv skal man jo have :o)

Marcos benyttede enhver ledig stund til at skue ud over havet og han spottede altid et eller andet på havet som vi andre ikke evnede at se. Som på et tidspunkt i løbet af eftermiddagen hvor han pludselig råbte op: Whale Whale !!  Tilfældigvis, og nok den eneste gang på turen, så jeg hvad han så, nemlig et stor pukkelhval som sprang højt op af havet og landede med et stor plask i havet, men nogle kilometer fra vores strand.
Vi hentede hurtigt en kikkert og spejdede efter den i lang tid men så desværre ikke mere til den.

Ud over den fantastiske udsigt på denne smukt beliggende lejrplads, havde vi virkelig også meget andet og kigge på. – Delfinerne kom tæt forbi stranden i små grupper og utallige Manta Ray´s sprang jævnligt i vandoverfladen tæt ved stranden. Kirsten så også en Stingray tæt ved stranden – og der var selvfølgelig, som på hele turen, pelikanfllyveopvisning med jævne mellemrum.

lejrokFru Rasmussen i sit “vinterresidens”

Dagens menu på denne dejlige, lidt blæsende overliggerdag, var Spaghetti og Mexicansk kødsovs. – “Dinner is served” og igen igen i seng ved 8 tiden..

delfin2En flok delfiner svømmer tæt forbi lejren

En dejlig overliggerdag med masser af oplevelser, de lover mindre vind  i morgen.

– Dagens Etape: 0 km
– Camp 7, Cardon

Tirsdag, 18 november
Danzante

Vinden havde lagt sig og efter morgenmaden gjorde vi klar til at krydse de 3 km fra Carmen over til Danzante, krydset foregik i samlet flok og meget disciplineret – Marcos var stolt :o)

Danzante er en meget lille ø i forhold til Carmen men markant anderledes, med høje stejle klipper det meste af vejen rundt. Dagens etape var på kun 10 km og foregik med lidt rock hopping hvor mulighederne bød sig til.

Vel ankommet til vores Camp 8, som vores sidste lejrplads på turen, kaldte Marcos os til samling, kort efter vi havde ramt stranden.
Hans budskab var:
Jeg har aldrig set klapperslanger på Carmen men på Danzante har jeg set rigtig mange, og derfor skal alt jeres tøj og udstyr som i efterlader liggende på jorden rystes grundigt inden i tager det til jer igen – telte, kajakluger og alle andre ting som kan stå åben skal altid holdes lukket af hensyn til slanger, skorpioner og andet kryb.

Jeg tror nok at vi, for en kort stund blev meget forsigtige, og jeg tror også Marcos kluklo lidt for sig selv,  imens han forsøgte at jage en skræk i livet på os.

Efter en lang siesta roede vi lidt ned af kysten til en lille strand hvor der var godt at snorkle og hvor der var en lille natur sti op i bjerget til et flot udkigspunkt.
På stranden fandt vi både en scorpion og resterne af et klapreslangeskind og så smilte Marcos igen over hele hovedet.

skorpionokEn halvstor Skorpion i forsvarsposition

Aftensmaden bestod idag af kartoffelmos med kalkun, Tortilios med ost og champignon og efter min mening turens bedste måltid – Denne sidste aften i det fri, lykkedes det os at trække tiden til kl.2030 inden vi kravlede i soveposern – og lynlåsen i teltet blev tjekket en ekstra gang inden vi lukkede øjnene.

– Dagens etape: 10 km
– Camp 8, Punta Arena

Onsdag, 19 november
Sidste etape

Vi vågnede som sædvanlig ved 6 tiden ved at Marcos puslede i “køkkenet” og stille og roligt kom der gang i morgenrutinerne, morgenmad, banjo, pakning og omklædning og kl. 830 var vi således klar til ekspeditionens sidste etape.

Vi roede nord på langs Danzantes vestkyst og tog en dejlig pause i Honeymoon Cowe, en lille eksotisk og fantastisk flot bugt med en rigtig romantisk strand med plads til et´ telt, deraf kommer nok navnet.

DCIM100GOPROHoneymoon Cowe

Jeg kunne have blevet på den strand hele dagen, men vi skulle jo videre,  for der var jo en fast aftale på fastlandet, senere på dagen, hvor vi skulle afslutte turen og transporteres tilbage til Loreto.

Vi tog det sidste kryds på 3 km fra Danzante til fastlandet, hvor Kirsten iøvrigt talte ovhvor mange rotag der gik til på sådant et kryds – Ialt  1.850 rotag ?!?!  (nyttig info eller ligegyldig viden ?) –  og midt på eftermiddagen, efter vi havde leget og snorklet lidt, var det hele slut. Vi ankom til den strand som vi 10 dage forinden havde forladt, og Maddie fra “Sea Kayak Baja Mexico” stod klar og tog imod os med sandvich og kolde øl, ummmm – Der er specielle tidspunkter hvor en kold øl bare smager bedre..

zuluokHoldet samlet på stranden ved Honeymoon Cowe (fotografen mangler :o)
Fra venstre: Marcos, Morten, Bolette, Jørgen, Jonna, Bjarke og Kirsten

En fantastisk ekspedition var slut og vi havde fået hvad vi kom efter, og ifølge Marcos havde turen været begunstiget med det held som skal til, for at det hele går op i en højere enhed. Vejret havde været perfekt og de par dage hvor det blæste, var på det tidspunkt, da vi var på den “rigtige” side af Carmen, og alle vores naturoplevelser var kommet som perler på en snor, hvor det meste af områdets dyreliv var repræsenteret.
Kunne ikke være bedre !

– Dagens etape: 8 km
– Turens samlede distance: 129 km

Advertisements

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kajak i Mexico, Ture 2014. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s