Ugens Hovedperson

Ja, så har man set det med..
Nordjyske medier kontaktede mig i sidste uge og spurgte om jeg kunne tænke mig at stille op som ugens hovedperson, et indlæg som ville blive trykt i en række af de nordjyske lokalsprøjter, det krævede blot at jeg hurtigt lige ville svare på et par spørgsmål og at jeg lige var hjemme indenfor den næste halve times tid så fotografen kunne komme forbi og tage et billede.
avisJa man bliver jo lidt duperet og selvfølgelig sagde jeg ja til at deltage.
Oven i aftalen, fik klubbens Standerhejsning fuld dækning i samme avis så jeg tror aldrig Gjøl Ro & Kajakklub har fået så massiv omtale på engang.
Alt ialt et par rigtig gode artikler med mange fine billeder og hvor teksten i det store hele dækkede alt hvad jeg kunne ønske, blot en enkelt detalje, i min tale ved standerhejsningen, vedr. brug redningsveste, blev desværre en smule fejlciteret.
Om sommeren har vi enkelte gange konstateret at nogle inriggerroere ikke bærer vest, men blot har dem med i båden, det er jo selvfølgelig ikke i orden, især fordi vi har et krav om at vesten altid skal bæres. Det jeg prøvede at signalerer var at håndhævelsen af vores sikkerhedsregler blev strammet op således at alle i klubben bærer vest, uanset årstid og vandtemperatur.
Men for de indforståede, tror jeg budskabet blev modtaget og forstået.

Artiklen hvor der var sat fokus på Formanden for Gjøl Roklub bestod af en række spørgsmål som jeg skulle svare på, og her er en opsummering.

hovedperson

Hvad er din forening eller klubs vigtigste opgaver/aktiviteter?
Det kedelige svar står i vores vedtægter:
Klubbens formål er at give medlemmerne mulighed for udøvelse af fælles interesse for rosport og kajaksport, samt udvikle medlemmernes rofærdigheder og søkundskab.

Mit svar er:  at vi forsøger at skabe rammerne for at klubbens medlemmer kan dyrke ro og Kajaksporten så sikkerhedsmæssigt forsvarligt som muligt, og dermed give dem mulighed for at få frisk luft,  naturoplevelser og socialt samvær til at gå op i en højere enhed.

Hvem retter din forening eller klubs aktiviteter sig mod?
Vi tager imod nye medlemmer fra 15 år og opefter, men når vi skimmer ned over vores medlemsliste kan vi se at det hovedsageligt er det lidt mere voksne klientel vi appelerer til.  Nogle begynder med kajak eller rosporten når deres børn er flyttet fra reden. Nogle, især kajakroerne tiltrækkes af hele friluftselementet i sporten, dagsture, week-endture og længere udflugter med telt og trangia og i de senere år er der kommet mere og mere fokus på at dygtiggøre sig i teknik, grønlænderrul og sikkerhed.

Hvad er din vigtigste opgave i foreningen eller klubben?
Som formand for klubben er min vigtigste opgave at være med til at skabe og understøtte tiltag som giver klubben et løft og kommer alle medlemmerne til gavn.

Hvordan ser fremtiden ud for din forening eller klub?
Jeg har roet kajak siden 2004 og der er sket en rivende udvikling indenfor Havkajaksporten siden dengang, interessen for sporten er eksploderet og vi ser ingen tegn på at den falder foreløbig.
Ca. 3/4 af klubbens medlemmer ror havkajak og den sidste 1/4 dyrker den traditionelle rosport i inriggere med styrmand og det hele. Rosporten har vi de senere år haft lidt sværere ved at mobilisere, men det ser ud som at den så småt er ved at blomstrer op igen.
Jeg tror vi går en lys fremtid i møde, interessen for frisk luft og motion vil altid bestå.

Hvis du skulle vælge en anden forening eller klub at være formand for, hvad skulle det så være?
Hvilken slags klub ved jeg ikke før jeg pludselig brænder for en sag.
Men det skal helt sikkert være noget med frisk luft, motion (og lidt grej skal der også være), jeg elsker at opleve og organiserer oplevelser. 

Hvad er det bedste ved at arbejde frivilligt?
Frivilligt arbejde er ulønnet, der er masser arbejde i det og der er selvfølgelig perioder hvor man tænker ”hvorfor gør du det” men glæden ved hvert år at se øjnene stråle på vores nybegyndere efter deres første møde med en sæl på limfjorden, eller opleve den intense hygge i klubhuset efter en fantastisk roaften gør at man bliver suget videre ind i det

Har du også aktive frivillige hænder om fem år?
Hvis helbredet er til det, er jeg helt sikkert aktiv på foreningsfronten om 5 år – jeg kan simpelthen ikke lade være..

Hvad er dit store håb for din forening eller klub?
Gjøl Ro & Kajakklub er efterhånden kendt vidt og bredt for vores fantastiske klubhus og bådehal og ikke mindst vores meget attraktive rofarvand, og jeg ved at alle klubbens medlemmer værdsætter disse rammer meget højt, så jeg håber, og er slet ikke i tvivl om, at klubben overlever i god stil mange år frem i tiden.
Gjøl Ro & Kajakklub er en del Gjøl Havn som hvert år tiltrækker flere og flere gæster og kan vi bidrage med at tiltrække og skabe mere liv på havnen er det i alles interesse..

Forøvrigt var vi en lille flok som rundede standerhejsningen af med en lille tur på fjorden som for mit vedkommende afstedkom en heftig forkølelse, så jeg måtte tilbringe de næste par under dynen med Panodil Zap og strepsiler ..
Øv øv men nu er sæson i hvert tilfælde for alvor skudt i gang..

Aabybroposten

Advertisements

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2016. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s