Gensyn med Hirsholmene

Endelig fik vi mulighed for at få “genbesøgt” Hirsholmene, og så på en dejlig sommerdag med svag vind og masser varme og så oven i købet i rigtig godt selskab.


xDSCN1136
Hovedøen Hirsholm

Midt juli måneds hedebølge fik vi aftalt en tur til Hirsholmene sammen med Michael fra Skagen, næsten ingen vind og op til 28 grader, så bliver det ikke meget bedre. Vi har tidligere besøgt Hirsholm og den gjorde dengang stort indtryk på os så det er blevet en tur som står højt på listen over de flotteste ture vi har taget i dansk farvand.

Vi startede udflugten fra Rønner Havn og tog svinget omkring Dejet og Kølpen og efter små 8 km var vi fremme, Det første man møder i den lille havn på Hirsholm er den lille pingvin lignende fugl “Tejsten” som kun yngler ganske få steder i Danmark og på molerne omkring havnen på Hirsholm er et af dem. Tejsten kaldes også Kattegats sorte fugl og kan dykke op til 8 meter ned under vandet efter sit bytte som er småfisk, en charmerende lille fætter.

xDSCN1131Kattegats soret fugl Tejsten – “Den lille Pingvin Whanna be”

Denne gang nøjedes vi ikke med kun at besøge hovedøen Hirsholm, men vi tog turen rundt om hele øgruppen som består af Hirsholm, Græsholm, Deget, Kølpen og Tyvholm og fik dermed set hvad øerne ellers gemmer på, bl.a. finder man på østsiden af Hirsholm den smukke lille “Præstebugt” hvor rigtig mange sejlere,  på denne varme sommerdag, havde søgt hen for at nyde denne dejlige sandstrand og det krystalklare vand.
For god ordens skyld skal det lige nævnes at vi selvfølgelig kun var i land på hovedøen da det er forbudt af færdes på de øvrige små holme.

xDSCN1140

Ø gruppen Hirsholmene har sandsynligvis været beboet i omkring 500 år. Befolkningen var størst i sidste halvdel af det 19. århundrede, hvor der boede over 200 personer på hovedøen Hirsholm og der var skole, kirke og sågar en lille kro. De mange mennesker var bl.a. beskæftiget med tilhugning af sten, som blev benyttet blandt andet til havneanlæg andre steder i landet. Senere var kystudkigget og fyrfunktionen hovedbeskæftigelsen på øen indtil fyret blev automatiseret i 1995.
Den 1. januar 2003 blev forvaltningen af øerne overført fra Forsvarsministeriet til Miljøministeriet.

xxIMG_7371

I dag er de fleste af øens 19 boliger lejet ud som sommerboliger og siden 1938 har Hirsholmene været fredede som naturvidenskabeligt reservat.

Tilbage i Rønner havn havde GPS´en opmålt dagens udfoldelser til knap 22 varme og solbeskinnede kilometer.

Vil man vide mere om Hirsholmene kan Finn Bjørns hjemmeside anbefales, her kan man læse meget mere om det smukke lille ørige nord for Frederikshavn.

Advertisements

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2016. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s