Vinterblog.. og det blev forår..

Sommeren og efteråret 2016 gik meget hurtigt og pludselig kom vi så langt hen på året at kalenderen indkaldte os til standerstrygning i klubben. Hos os i Gjøl Ro & Kajakklub, har vi defineret sommer sæsonen til at følge, det vi i daglig tale, kalder “sommertid”, så det blev altså den 29 oktober at vi gik ind i vintertiden.
Vi havde planlagt et lille vinterroningskursus som vi kørte umiddelbart efter den officielle standerstrygning. Vi havde lavet en aftale med en meget dygtig læge som kom og fortalt om hypotermi og efterfølgende lavede han i samarbejde med Jan Nielsen fra DGI Nordjylland nogle kontrollerede øvelser i det kolde vand, jo vi blev udfordret men endte heldigvis til sidst i havnens sauna hvor Julia, Jan’s kæreste sørgede for en gedin´ omgang saunagus – En fantastisk god måde at starte vintersæsonen på.

Redningsøvserne blev øvet ved broen med kajakkerne tøjret i den stride blæst.

Luciaoptog i kajak er i de senere år blevet et stort hit flere steder i landet og også i Aalborg har det vundet indpas. Tue fra OnAdventure har sat eventen lidt i system og havde, igen i år sat de nordjyske havkajakroere stævne i Skudehavnen, hvor vi med tungt pyntede kajakker bevægede os rundt i Aalborg havn. Fruen og jeg havde besluttet at deltage for ligesom at kunne sige at vi nu også har prøvet det..

Min Tideracer på land ved “Pæl 2” ved Skagen Sønderstrand

Min Tiderace Explorer Classic (Large) som forresten er til salg :o)

Hjemme på Gjøl er det også blevet til nogle få vinterture, bl.a. en uforglemmelig sen hverdags eftermiddag i januar, hvor vi oplevede den smukkeste solnedgang i mange år.
Og så havde vi jo, i februar måned en rigtig fin Vinterronings week-end i Hvalpsund, med base i Hans  og Lone´s sommerhus tæt ved stranden i Illeris, desværre var det en ret blæsende affære.

Solnedgang en eftermiddag i januar, på Gjøl ved Isbakken 

Kirsten og Alis laver gymnastik på stranden i Hvalpsund.. hmmm…

Vinteren har også i den grad stået i DGI’s tegn, udover lidt mødeaktivitet i DGI Nordjyllands havkajak kompetenceudvalg, så har jeg også fået rodet mig ud i nogle opgaver i forbindelse med DGIs Landstævne som jo i år afholdes i Aalborg. Jeg er tovholder på fire havkajakworkshops under landstævnet og er sammen med fruen også med i planlægningen af “Den sejlende parade” som er en del af landstævnets åbningsceremoni, en event vi glæder os meget til at følge til dørs.

Hjemme i Gjøl Ro & Kajakklub har der også været stor aktivitet. Vi har hen over vinteren fået udarbejdet et nyt sæt Sikkerhedsregler som bliver taget i brug til standerhejsningen 2017.  Disse nye regler er knap så restriktive regler som de gamle vi havde og er forhåbentlig let at “navigerer” efter. Vi glæder os til at se hvordan de virker i det daglige.

I løbet af vinteren har vi også været ret aktive i svømmehallen. I år har vi i klubben valgt at bruge vores 2 faste ugentlige timer til skiftevis at fokuserer på kajaktræning og svømmetræning, det har faktisk været en stor succes, rigtig mange af klubbens medlemmer er begyndt svømmetræne regelmæssigt, efter at vi et par gange havde engageret os med en  dygtig svømmetræner som kunne motiverer folk til at træne.

Og så har vi jo vores DGI Havkajak Festival på Gjøl som vi i skrivende stund er i fuld gang med at koordinerer. I weekend-enden den 19 til 21 maj lukker vi for 3. gang dørene op for festivalen. Fruen og jeg selv, udgør sammen med vores rokammerat Flemming Eriksen festivalens træfudvalg, og vi er rigtig glade for at vi allerede knap 3 måneder inden eventen, kunne melde alt udsolgt (50 pladser) vi har efterfølgende åbnet op for 10 pladser mere som blev revet på få dage..

Og pludselig skulle havemøblerne “frem igen” og det var tid til standerhejsning 2017,
ja tiden går.

Projekt “Ny Terrasse” vi glæder os alle til at tage den i brug..

Nej, det har ikke været en kedelig vinter, der er sket mange ting og der er blevet rendt til mange kajakmøder, men har desværre er blevet paddlet alt for lidt, men det skal der nu til at laves noget om på..

 

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2015. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s