Nyt legetøj – Sea Manta

Jeg er lidt ved et tilfælde, blevet den glade ejer af Kajakfreaks første eksemplar af “Sea Manta” fra “Aquarius”, efter en prøvetur i temmelig hårdt vejr, (og inspirerende snak med Benno), blev jeg overbevist om at denne kajak måtte jeg eje.
Min gamle Tiderace som lå fast i Skagen Havkajakklubs container, blev jeg aldrig rigtig helt dus med, og da jeg i midt i maj måned fik den solgt måtte jeg ud at kigge på en erstatning for den. Jeg havde faktisk besluttet mig for at investere i en ny Vaag 174, magen til den øjesten jeg allerede har, men min nærighed og lidt nordjysk omtanke satte en stopper for den plan.
Vaag’en er en fantastisk kajak som jeg aldrig skiller mig af med, men ligefrem have to af den samme slags er måske ikke særligt opfindsomt, så valget faldt altså på Sea Manta´en. Mantaen er med sine 4,98 cm en forholdsvis kort kajak, og med sin meget diskrete V bund er den fantastisk i hårdt vejr og den virker til at være skabt til at lege med.
Under lørdagens tur, i ret store bølger ved Skagen Sønderstrand, fik jeg rigtig bekræftet dens egenskaber i brændingen. Med finnen nede er den ekstrem retningsstabil og den imponere, især i medvind og surf, og da jeg for det mest skal bruge den i rofarvandet omkring Skagen er den derfor et godt valg for mig.


En anden vigtig ting jeg også forlanger af en kajak er at den skal være nem at rulle med og det krav opfylder Mantaen også, dens lave bagdæk og rygstøtten, som er lidt ligesom den i Tideraceren, gør at den føles nem at komme rundt med.
Ved første øjekast virker den lidt buttet foran og lidt for kort og spinkel bagtil, men lige nøjagtig den konstruktion, som er nøje afbalanceret, gør den aldeles manøvredygtig i store bølger, og til leg og teknik
Min lille spæde krop på 90 kg (med pil opad) er der god plads til og mine str.46 i neoprensko er der ingen problemer med at have plads til.


Den reagere ikke ligeså prompte på kantning som Vaag’en gør, men Vaag’en har altså også ekstrem gode egenskaber i den retning, så der må man ikke sammenligne.
Hvis man vil på tur er det faktisk god plads i den og“handskerummet”, lugen lige foran cockpittet, er overraskende rummeligt, hvilket passer mig rigtig godt, fordi jeg altid har for vane at skulle have al for mange dimser dingenoter med mig når jeg skal
på tur.

Alt i alt en rigtig fed kajak til en fornuftig pris som jeg tror jeg bliver rigtig glad for, foreløbig ejer jeg, så vidt jeg ved, det eneste eksemplar af denne model i Danmark men jeg er sikker på at det bliver en meget populær kajak når først den for alvor kan blive langet over disken.

Længde 498cm, Bredde 58cm
Cockpit 80 x 40 cm
Carbon/glasfiber

OBS: Opmærkningen “Sea Manta, First Edition” er min egen opmærkning.

 

Advertisements

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Udstyr og teknik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s