Sommertræf på Møn

Så var det tid til endnu et Sommertræf, uge 30 var reserveret til denne årligt tilbage vendende begivenhed og det var 7. gang vi var på deltagerlisten – ja, tiden går..
De foregående sommertræf vi har deltaget på har været følgende:

2008 – Doverodde, Thy
2010 – Helnæs Mølle, Fyn
2011 – As Vig, Horsens
2013 – Farsø, Nordjylland
2014 – Kragenæs, Lolland
2015 – Broager, Als
2017 – Møn bro, Møn

Bilen blev pakket om søndagen og kl.6 mandag morgen “lettede” vi fra Biersted og satte kurs imod Møns broen campingplads ved Koster på Møn, en lille køretur på ca. 430 km.

Campingpladsen ligger flot placeret øst for Møn Broen, med udsigt ud over Ulvsund og Stege bugt og lige overfor den lille hyggelige havneby Kalvehave på Sjællandssiden. Området hvor campingpladsen kaldes iøvrigt “Kosterland” og er kendt for et meget rigt fugleliv.

Vi landede op af formiddagen i et fantastisk sommervejr, og vores klubkammerater fra Gjøl Ro & Kajakklub var ankommet søndag aften og havde reserveret en god plads med havudsigt til os, og vi fik hurtigt rejst vores telt(e).

Vores telefoner bød os hjerteligt velkommen til Sverige hvilket vi morede os en del over.

Området omkring Møn er som skræddersyet til kajaksejlads, der er masser af skøn natur og et megetr varieret rofarvand med utalige muligheder for at finde læ.

Sidst på eftermiddagen startede det traditionelle O-løb, som man altid starter sommertræffet op med. 11 hold skulle igennem 8 poster, vi havnede efter en del forvirring på hold 11 som var det hold hvor dem der var til overs kom på. hmmm..
Holdet bestod af bl.a. af to “Flemming Eriksen’er” som om en ikke var rigeligt ;o) et ægteparfra Birkerød og en pige fra Roskilde fjord, fruen og jeg selv, et lille men stærkt hold.
Vores 8 poster tog vi i lidt “zigzag rækkefølge” og opgaverne var som følger:

  • Hulahop ring, 4 af gruppens kajakroere (og kajak) skulle igennem en hulahopring.
  • Bytteplads, de to fløje i flåden bytter plads
  • Kast, 5 kast imod en ring
  • To poster med Spørgsmål, bl.a. Hvornår blev Møn broen indviet ? Spørgsmål: “Jyske lov” er fra hvilket år ?
  • Knob: alle på holdet skal lave et pælestik og et dobbelt flagknob
  • Afmålt vand: hvor meget vand kan denne beholder rumme ?
  • Dyrekending: 6 billeder af lokale dyr

Vi fik ialt tilbagelagt 10 km… og vi vandt tilsyneladende ikke konkurrencen.. præmien ude blev i hvert fald.

Dagen blev rundet af i Bengaard’s pavillon med fællesmad og hygge…
og et bette glas rødvin….

Tirsdag
YR og de øvrige vejrprofeter har jo som tidligere omtalt ikke været særlige præcise denne sommer, og tirsdagen havde de alle udnævnt til en tørvejrsdag med en jævn vind hen over øen. Faktum var at et lavtryk over Polen, i løbet af natten, suste tæt forbi Møn, med det resultat at hele tirsdagen blæste og regnede væk. Vi besluttede at blive på land og tog derfor bilen en tur rundt på øen, hvor vi bl.a var inde og se Møns klint Geocenter, et rigtig spændene visit, ikke mindst set i lyset af at vi senere på ugen skulle ro forbi klinten i kajak.
Hjemme i lejren var der senere på eftermiddagen besøg af “Naturguide Møn” som bød på forskellige smagsprøver ved lejrbålet…ummm


Regn og blæst hele tirsdagen..


Hygge i Beengaards pavillion

Dagen sluttede vi igen af med fælles hygge i Bengaards pavillon….  og et bette glas rødvin…

Onsdag
Denne dag havde vi reserveret til et familiebesøg i København, så her var der også dømt kajakfri dag, På Møn var vejret klaret lidt op alle muntrede sig lystigt i bølgerne.
Helt kajakfri blev dage dog ikke, for vi skulle da lige forbi Amager strandpark og besøge Kajakhotellets fine nye butik, men udvalget af Kajakgrej var lidt skuffende så det blev en billig omgang.

Kajakhotellet på Amager strand

Vi var tilbage i lejren sidst på aftenen og blev taget imod på parkeringspladsen, af vores klubkammerater som var ved at læsse kajakker på taget af bilerne, fordi vejrsigten for onsdagen var ideel til en tur til Møns Klint, og så var det jo om at komme tidlig ud af starthullerne inden resten af lejren invaderede de smukke klinter.

Onsdagens solnedgang ved Møn´s Bro

Efter pålæsningen af kajakkerne sluttede vi dagen af med et bette glas rødvin i Bengaards pavillon :o)

Torsdag
Definitionen af tidlig afgang var vi øjensynligt ikke helt enige om.. kort fortalt var vi klar til at gå på vandet kl.10 lidt øst for Møns Klint.
Dagen startede med let vind men med store dovne dønninger rullende op i mod Klinten.
Den 10 til 12 km rotur op langs klinten var enestående, vi betragtede den imponerende klint fra søsiden sammen med 60 til 70 andre kajakroere fra træffet.

Gjøl klanen på vej op langs Møns Klint

Kirsten nyder turen..

Det er ikke kun os som er ved Møns Klint i dag..

På hjemturen blev vi overrasket af et lille uvejr som vejrprofeterne, igen ikke helt havde forudset, men den eneste konsekvens var dog blot at vi alle blev lidt våde..
Det blev til ca.25 km enestående kilometer, som blev rundet af med en is på Møns ismejeri. Ummm.

Dagen sluttede vi igen af med fælles hygge i Bengaards pavillon…. og et bette glas rødvin..

Fredag
Vejrudsigten lød tilforladelig, let vind om formiddagen og lidt mere vind over middag…
ja ja, men kan vi stole på det ?
Der var slået en tur op til Nyord, en lille ø på den nordlige ende af Møn, som vi meldte os på. Vi var 17 deltagere på turen og vi lagde afsted i flot og stille vejr og i et fredeligt og roligt tempo med masser af hyggesnak.
Ved middagstid gik vi i land ved øens lille hyggelige havneby.

Øen Nyord er ca. 5 km2 og en stor del af den østlige del af øen er udlagt fuglereservat.
Vi gik i land Nyord by på øens sydside, og blev meget overrasket over hvor hyggeligt denne lille bilfri by var, det kunne nemt have været kulisserne til en Morten Korch film..ren idyl.
Efter en alt for kort byvandring, endte vi i Restaurant Lollesgaard‘s gårdhave hvor vi fik kaffe og rabarberkage.. :o)

Rabarberkage i gårdhaven hos Lollesgaard

Afgang kl.13 tilbage imod lejren, og vejrprofeterne blev lige konsulteret en ekstra gang, bare lige for en sikkerheds skyld, og nu kunne vi konstatere at et kraftigt tordenvejr var på vej direkte imod os. Vi gik i gang med krydset, i håb at klare det inden uvejret brød løs.
Kort før vi var ovre, så vi en Havørn kredse majestætisk foran de mørke skyer som hobede sig op  over skoven foran os – kort efter denne oplevelse åbnede himlen sig.. og vi fik vand… meget vand.

De mørke skyer truer..

Vi roede langs kysten op imod Kalvehave havn og skulle netop til krydse Ulvsund kom da der lød et kæmpe tordenskrald over hovederne på os. Vi søgte øjeblikkeligt ind i havnen sammen med størstedelen af gruppen, men en lille gruppe fortsatte krydset over i mod campingpladsen, hvilket jeg personligt ikke syntes var en særlig klog beslutning.
Efter en lille kaffepause i Kalvehave havn var det klaret så meget op at vi kunne tage krydset hjem til campingpladsen på forsvarlig vis.
Jeg sluttede eftermiddagen af med lidt personlig pleje, en omgang massage hvor lænd, ryg, skuldre og nakke i den grad blev “gennemæltet.. det tror jeg godt jeg kan vænne mig til.

Lørdag
Mere regn og blæst, der var fra morgenstunden tegn på opbrud, mange havde fået nok og sivede stille og roligt fra pladsen. Jeg tog ud og rullede lidt for mig selv og fruen stødte kort efter til og vi tog tur øst ud langs kysten, en tur på 12 km og da vi gik i land havde vi taget beslutningen, vi pakker sammen og kører hjem.

Det er meget muligt, at Møn går under betegnelsen “Udkantsdanmark” men jeg vil hellere kalde det “VandkantsDanmark” det er en fantastisk lille ø med en fantastisk smuk natur og et meget alsidigt rofarvand med mange smukke kroge og småøer, hvor der er mange muligheder for at finde læ.
Hvordan livet leves på Møn ved jeg intet om, fordomme og negativ omtale om “udkants Danmark, findes der masser af, men øen Møn som jeg oplevede, var et rigtigt charmerende bekendtskab som overalt udstrålede hygge og nærvær, og der er for mig ingen tvivl om at lokalbefolkningen er meget stolte og glade for deres lille ø.
Møn er bestemt er sted, som jeg har tænkt mig at besøge igen.

Vi har som tidligere nævnt, ialt deltaget på Havkajakroernes sommertræf mange gange, og siden vores første træf i 2008 er der sket meget og alligevel ikke.
Konceptet er som sådan forblevet tro imod sig selv, men tingene bliver, efter min mening. efterhånden håndteret lidt for rutinepræget.

I år deltog vi ikke på nogle workshops som vi ellers plejer at gøre, til gengæld fik vi hygget igennem og slappet af. – En særlig ting Fruen og jeg glæder os rigtig meget over, er at det er lykkedes at få flere af klubbens medlemmer til at tage med på Havkajakroernes sommertræf. De første 3-4 år var vi altid klubbens eneste repræsentanter, men det er heldigvis vendt nu – tak for en dejlig uge i godt selskab :o)

Jeg har jo før lavet lidt uvidenskabelig statistik mange af de træf vi har deltaget på og det har jeg også gjort i år. (talene er trukket fra den officielle deltagerliste)

  • Deltagerne på træffet var fordelt således:
  • Hovedstaden – 80 deltagere
  • Øvrige Sjælland – 69 deltagere
  • Fyn – 28 deltagere
  • Jylland – 79 deltagere (8 stk. fra GRK)
  • Bornholm – 4 deltagere
  • Kvinder – 130
  • Mænd – 130

Se flere billeder fra træffet her:

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i HKR Sommertræf, Ture 2017. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s