Mit rofarvand

Jeg har siden 2004 gennempløjet mit lokale rofarvand igennem på kryds og tværs på alle årstider, i godt vejt og i dårligt vejr og har efterhånden fået et rigtig godt kendskab til farvandet og kysterne ned imod det, men jeg tror aldrig jeg har fået det beskrevet på min blog, så det vil jeg nu prøve at råde bod på i dette indlæg som forhåbentlig kan inspirerer flere havkajakroere til at udforske “mit rofarvand”

GRK’s lokale rofarvand, med til rofarvandet hører også Ryåen

I Gjøl ro & Kajakklub er det daglige ro-farvand defineret som det stykke af Limfjorden hvor afgrænsningen imod vest er Øland, Rønholm og Klitgaard og afgrænsningen imod øst er det naturlige stop ved Egholm.
På klubbens ro-aftener kommer vi ofte forbi forskellige pejlemærker, steder som hver især har en interessant historie.

Gjøl var indtil 1930 en ø i Limfjorden med et areal på knap 23 kvadratkilometer, derfor siger man den dag i dag at man er ”på Gjøl”.
I 1919 blev Gjøl forbundet til naboøen Øland via en dæmning, og i 1930´erne blev Gjøl med omfattende dræning på et område nord for øen, gjort landfast med Vendsyssel.

Ifølge Danmarks statistik bor der 890 indbyggere i den gamle fiskerby.

Gjøl Kro er som bekendt byens vartegn og enhver Limfjordssejlers pejlemærke. Kroen blev bygget i 1901, og den ser ud, i dag, som da forfatteren Hans Kirks indlogerede sig en tid i 1925, og var på kost hos sin farbror og hans familie. Under sit ophold på kroen blev han inspireret til at skrive romanen ”Fiskerne” en historie om en gruppe indre missionske fiskere fra Harboøre, som bosætter sig på Gjøl og kommer i konflikt med Gjølboernes lysere livsholdninger.
Gjøl kro lukkede og blev sat til salg i 2016 og efterfølgende blev kroen opkøbt via borgeraktier og åbnede igen i foråret 2017, igen et bevis på hvad godt sammenhold i lokalsamfundet kan udmønte sig i.. På den baggrund bevarede Gjøl sit vartegn.

Gjøl havn var og er stadig et af de faste mødesteder for byens borgere. Her ankom GØL-båden fra 1908-1940 hver dag med friske varer fra Aalborg, og i mange år var havnen en fælles arbejdsplads, hvor fiskere mødtes for at hjælpe hinanden med pæle, ruser, garn og både.  Dengang rundede øens beboere dagligt havnen for at se, om der var landet frisk fisk til middagen – i dag runder mange borgere fra hele kommunen havnen for at se på vandet og vejret og måske lige vurdere, om vandet egner sig til en tur i havkajakken

Et lidt ældre foto af Gjøl kro set fra vandsiden

I 1908 købte Kroejeren Gjøl båden og brugte den til at sejle passagerer og gods mellem Gjøl og Aalborg. Denne forbindelse var på dette tidspunkt den hurtigste forbindelse mellem Gjøl og Aalborg.
Afgangstiderne fra Gjøl var kl. 8 morgen og 1½ – 2 timer senere lagde båden til ved Vesterå i Aalborg og passagerprisen var 1 kr. og fragtprisen var 25 øre pr. 100 kg.
Gjøl Båden er i dag ved at blive restaureret og eksistere som et træskibslaug og er et af Gjøls mange stærke foreningsprojekter.

Isbakken – Bevæger man sig øst ud af byen finder man, på sin højre hånd, den gamle herregaard Birkumgaard som i 1400 tallet tilhørte Børglum Kloster og som ved reformationen blev overdraget til den danske konge.
Stranden sydøst for Birkumgård hedder Isbakken, navnet har stedet fået fordi stormene, om vinteren, ofte presser isen op mod kysten. Mens Gjøl endnu var en ø, lå her to holme, de såkaldte Isbakke Holme, og op igennem 1800.tallet havde Birkumgård en landingsplads her, hvor de fladbundede skibe kunne gå ind til kysten og hente forskellige landsbrugsvarer, fisk og salt som enten blev sejlet videre ud igennem Limfjorden eller endte på markeder i Aalborg.

Isbakken er i dag et af vores faste pejlemærker på vores ugentlige ture, og alle ved at der er meget lavvandet ud for isbakken og at grænsen imellem sejlrenden og det lavvandede område er knivsskarp. Syd for sejrenden ligger nogle sandrevler hvor der af holder sæler til.
Sejlrenden slår her et ret skarpt 90 graders sving som under specielle vejrforhold kan skabe meget uroligt vand, dels på grund af strømmen, dels vindforhold og dels den store forsnævring (flaskehals) som Limfjorden har lige netop i dette område.

Fruensholm – Hvis man fortsætter mod øst fra Isbakken rammer man den lille ø Fruensholm med det meget karakteristiske hvide hus, som vi tit benytter som vendepunkt på vore klubaftener, og stort set hver gang vi passere huset, bluser snakken op om hvad det mon bliver brugt til og hvilken historie stedet har.

En bondemand fra Gjøl – Pak-Åge´s far, er man fra Gjøl ved man hvem Pak Aage var – købte øen i 1936 med drømmen om at drive landbrug der. I 1946 startede han og familien byggeriet af huset og i den hårde vinter kørte de cementsten over isen fra Gjøl. Stueetagen blev bygget af kampesten og strandsand, der jo var lige ved hånden. Førsteetagen blev bygget af finere cementsten fra fabrikken i Lindholm. I 1947 kunne familien så flytte ind i “Holmehuset”.

Holmehuset på Fruensholm

Det var ikke på grund af den flotte udsigt, at familien bosatte sig på første etage. Ved kraftig blæst fra nordvest kan Fruensholm forsvinde under en meter vand.
Den første sommer dyrkede familien byg på øen og høsten blev rigtig god, men året efter slog den fejl. Til gengæld samlede de 30.000 smukke mågeæg lagt af hættemåger. Via en æggeeksportør i Thisted blev de solgt til England til 10 øre per styk.
I dag, mange år, efter ejes øen af en gruppe grønne mænd med hang til frisk luft og jagt, og der yngler stadig ca. 25.000 mågepar på øen.

Under gunstige vejrforhold (højvandet) kan det lade sig gøre at ro vest om Fruensholm og gå op ad i Ryåen og dermed undgå den lange omvej rundt om Egholm.

Og det spøger – Et gammelt sagn fortæller at der I det lavvandede område i mellem Egholm og Gjøl, ved nattetide, går et grufuldt væsen rundt som forfølger fiskerbådene og i gamle dage var man så bange for utysket, at man næsten ikke turde tale om det.

Nørholm og sheelterpladsen – Når man krydser syd over Limfjorden, fra Isbakken, kan man sigte efter Nørholm Kajakklubs ´farvede kajakker som ligger ophalet på stranden, lige ved siden af et lille vandløb og et stort borde bænkesæt. Det siges at der i stenalderen var en boplads på dette sted og at man af til finder flinteøkser og den slags ting i området. Når vi går i land , nøjes vi med at lede efter ”Nørholm perler” som af en eller anden grund kun findes her.
Følger man stien langs vandløbet op imod Nørholm by, kommer man efter et par hundrede meter til en rigtig fin Sheelterplads som ligger i en lille skovtykning og rummer både bålplads og to sheelters med plads til i alt seks personer samt et muldtoilet, der er desværre ikke adgang til vand. Pladsen er ideel til overnatning når du kommer sejlende i kajak.

Klitgård fiskerleje – Fortsætter man 3-4 km imod vest, fra Nørholm kajakklub, kommer man til Klitgaard fiskerleje. Området anvendes i dag til fritidsfiskeri, slæbested og oplagringsplads for småbåde o.l. og ikke mindts til rekreativt opholdssted, fx som udsigtsplads for fuglekiggeri, men før i tiden var det et livligt lille fiskerleje hvor der massivt blev fisket sild fra.
Fra stranden er der en fantastisk udsigt over Nibe bredning, Øland og Gjøl.
Vi bruger ofte fiskerlejets borde og bænke når kaffen skal nydes efter en sælsafari på Rønholm.

For at komme ind til fiskerlejet skal man ind over et meget lavvandet område fyldt med kalksten og skaller, man kan dog luske sig ind via de lokales hjemmelavede miniature sejlrende som er markeret med et par småbøjer.

Kaffepause på Klitgaard fiskerleje

Rønholm – Bredningerne i vores del af Limfjorden, nærmere betegnet Nibe og Gjøl Bredninger, er typiske med de lavvandede grunde og holme. Kun i sejlrenden mellem Aalborg og Løgstør er der dybder på over 4 meter. På det lave vand på begge sider af sejlrenden findes nogle af de største ålegræsbælter i de danske farvande. Disse udgør fødegrundlaget for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiden, og sælerne nyder også godt af spisekammeret. 
Sælerne holder typisk til på Rønholm som ligger 7 km i sydvestlig retning fra Gjøl havn og jeg har af til, på varme sommerdage, set op imod 50 sæler i området.
Den spættede sæl kan blive op til 1.8 m lang og kan veje op til 130 kg. hannerne er en smule større end hunnerne, pelsen er kort, lys grå med mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter.
Husk thermokanden og god tid når du besøger Rønholm.

På holmene- Startøtterne, Klosterholm, Vår Holm, Kyø Holm og Rønholm er der ikke tilladt at gå i land i perioden 1. april til 15. juli.

En nysgerrig sæl på Rønholm
Det lille “fuglehus” på Rønholm

Gjøl Bjerg – Ror man fra Gjøl Havn og vest over, kommer hurtigt ud forbi “Andekvarteret” som er et hyggeligt lille sommerhuskvarter med mange ældre sommerhuse.
Og for enden ligger et par gårde i læ af Gjøl Bjerg. I laden af den ene gård hører projekt Gøl Båden til, hvor man af og til kan være heldig at få en rundvisning.
Gjøl bjerg er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten og under “Bjerget” ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det, de steder, hvor bjerget er fjernet, idet en stor del af bjerget er bortgravet og benyttet til dæmningen mellem Gjøl og den anden morænebakke, Øland, vest for Gjøl.
Gjøl Bjerg ligger 17 meter over havets overflade og på toppen er der en fantastisk udsigt over Ulvedybet og Nibe bredning.

Gjøl bjerg i baggrunden

Under besættelsen solgte man grus til tyskerne fra bjerget, der brugte det til anlæggelse af landingsbanen på Aalborg flyveplads. Det var stadig fra sydsiden, der blev taget materialer og arbejdet fortsatte langt efter besættelsens ophør og tyskerne anlagde også en installation i Bjergets østside, et udgravet et plateau, hvor der var placeret lyskastere og et lytteapparat, således man kunne opdage de allierede fly, der kom ind over Gjøl på vej mod tyskernes nyanlagte flyvestation ved Lindholm.
I dag er Gjøl bjerg ca. halv størrelse af hvad det var lige efter istiden.

Øland dæmningen – For foden af bjerget, imod vest, ligger den 3 km lange dæmning som strækker sig fra Bjergets sydvestlige skrænt over til Øland på den anden side af Ulvedybet.
Efter længere tids forarbejde gik arbejdet med dæmningen endelig i gang i 1914, og det tog i alt fem år, før den stod færdig i 1919. 
I midten af 1980´erne blev dele af dæmningen ødelagt af en efterårsstorm, den blev da bygget højere og blev dermed også smallere og i 1994 blev dæmningen endelig asfalteret og der er for nyligt kommet et frisk lag asfalt på efter mange opfordringer fra de lokale.
Langs med dæmningen er der meget lavvandet og stort set umuligt at komme ind i med en havkajak, men af og til holder vi kaffepause ved slusen, ind imod Ulvedybet i den østlige ende af dæmningen.

Dæmningen til Øland, med Limfjorden til venstre og Ulvedybet til højre

Ulvedybet er resterne af fjorden som oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et isoleret ferskvandsområde. Ulvedybet ligger isoleret fra Limfjorden bag dæmningen og vandet fra de omkringliggende marker udledes i Ulvedybet og slusen, i den østlige ende af dæmningen, regulere vandstanden i Ulvedybet.
Ulvedybet er udlagt som naturreservat hvor der er et rigt fugleliv, og af til kan man være heldig at spotte en havørn eller to –
Det er strengt forbudt at færdes i havkajak i Ulvedybet.

Sagnet om Ulvedybet
”En heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede. Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Der red kvinden og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede. Fra den dag hedder stedet Ulvedybet.
Imidlertid havde en ulvemor, der ammede sine unger i Ulveskoven ved Birkelse, ikke fulgt heksen. Derfor var der endnu en tid mange ulve på egnen.”

Det fortælles, at den sidste ulv er skudt i Gjøls omegn ca. 1868, men det kan jo hurtigt ændre sig i disse tider…

Og så er der selvfølgelig Ryåen – En del af det daglige ro-farvand inkludere også Ryåen som er den største og længste å i Vendsyssel og udspringer i Jyske ås og løber langs kanten af Store Vildmose, og har sit afløb i åen. Åen er fra Vildmosen og videre ned til Aabybro 10–15 m bred, og på vej ud i Limfjorden er bredden øget til 20–30 meter. Ryå afvander et areal på omkring 600 kvadratkilometer.

Når blæsten går lidt for frisk over Limfjordens vande, har vi altid muligheden for at læsse kajakkerne på traileren og køre de små 6 km op til Skeelslund, hvor Ryå bådelaug holder til, og sætte kajakkerne i derfra.

Der er som regel altid læ på åen, og en standardtur på åen er fra bådelauget ved Skeelslund og op forbi Birkelse Hovedgaard og viderer til ”Vores Bro” ved Aabybro mejeri. ”Vores Bro” fordi GRK i 2017 var involveret i at fondsraise 65.000 kr. til mejeristens ”havneprojekt” som han kalder Ryå Havnefront :o)
Bådebroen er frit tilgængelig for alle og er efterhånden flittigt brugt af alle ro og kajakklubberne i Aalborg og omegn. En tur som varmt kan anbefales…

Der er mange gode oplevelser at hente i mit rofarvand så det er bare om at få gang i kajakken og komme ud og mærke naturen og historiernes vingesus.

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2019. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s