Forberedelser til “Tour de Nørrejyske ø”

Som jeg tidligere fortalte har jeg planer om at forsøge at komme rundt om den Nørrejyske ø, hen over maj måned og det indebærer jo helt åbenlyst, en del planlægning, både fysisk, mentalt og rent praktisk.
Den fysiske del af forberedelserne går i sagens natur, først og fremmest ud på at få nogle kilometer i armene og det er jeg i fuld gang med. Det er blevet til en del ture hen over de seneste par måneder og jeg er faktisk gået og blevet lidt mere bidt af vinterroning, end jeg nogensinde har været før. Det er en vidunderlig følelse at færdes på vandet og føle at man har det hele for sig selv, og da vi jo indtil videre ikke har haft en speciel kold vinter, har det givet mange fornuftige muligheder for at få noteret nogle gode lange ture på loggen.

Jeg har jo lidt forskellige kajakker på hylden men jeg har for længst besluttet mig for at turen rundt om den Nørrejyske ø skal foregå i min Aquarius, Sea Manta, som jeg er blevet rigtig glad for fordi den er meget stabil, den er rummelig og ikke mindst så sidder jeg fantastisk godt i den og det må helt sikkert være det vigtigste i dette projekt.

Starten af året startede med masser af blæsevejr og flere gange har jeg i dagevis ventet på muligheden for at komme på fjorden i nogenlunde fornuftigt vejr og er et par gange, i frustration, endt med at køre til op til Ryåen og tage min standard tur på 16 km fra Skeelslund til Aabybro mejeri t/r, som altid er en dejlig og smuk tur, også om vinteren.
Den sidste tur jeg havde på Ryå var en dag midt i Januar, hvor der var varslet højvande i Limfjorden og det påvirker selvfølgelig også vandstanden i Ryåen.
Man kunne især iagttage den høje vandstand ved broen ved Fristrup, hvor jeg nærmest skulle danse Limbo for at komme under.

Højvande på Ryå.
Når den kolde vind er for meget på fjorden, har jeg heldigvis Ryåen lige ved hånden
På en blæsende vinterdag kan alligevel være fantastisk smuk.

På gode vindfattige dage er en tur til Rønholm også på sin plads, det er jo altid spændende at komme ud og se om sælerne er hjemme.
På Rønholm er det forbudt at gå i land fra den 1.april til 15 juli på grund af fuglenes ynglesæson, men det giver egentlig helt sig selv på grund af alle skrigende måger som bor på den lille ø, hele sommeren, det er ikke der man på det tidspunkt af året har mest lyst til at drikke sin kaffe. Til gengæld er der anderledes stille og roligt her midt januar måned og det sætter jeg stor pris på. Kaffen blev, som altid på denne tur, indtaget i Klitgaard fiskerleje. – En tur på 19 km.

Rønholm på en januardag.

En anden god vinterudflugt var turen fra Skeelslund på Ryåen og østover, ud af åen, ind til Lindholm t/r. Vendepunktet var helt præcist Kajak Klubben Lindholm (KKL) hvor frokosten blev indtaget på klubbens landgangsbro.
En fin tur hvor det lykkedes mig at finde lidt læ på det meste af turen. På denne tur kommer man tæt forbi den østlige ende af landingsbanen på Flyvestation Aalborg, og der holdt jeg kaffepause, imens jeg ventede på den næste indflyvning, som p.g.a. af vindretingen gjorde at indflyvningen foregik fra vest.
En dejlig tur på 28 km.

Landingsbanen på flyvestation Aalborg

En anden fin og kendt udflugt var turen fra Lindholm til Hesteskoen som ligger øst for Aalborg. Jeg valgte denne tur en dag, hvor lufttemperaturen var helt oppe på 9-10 grader, men til gengæld var der en vind på godt 8 m/sek. fra syd, men da jeg lagde ruten langs den sydlige kyst (Aalborgsiden) havde jeg faktisk nærmest fladt vand på det meste af turen. En dejlig tur igennem Aalborg havn hvor jeg på nært hold kunne følge den travle havnefront, de mange byggepladser og ikke mindst Aalborg Portlands temmelig ucharmerende fabriksområde,
Turen endt med at give 23 km til loggen.

Pause på Hesteskoen med udsigt til Nordjyllandsværket
Nærmest havblik de steder hvor der var mest læ :o)

En anden fin tur jeg tog i januar måned, var en formiddagstur på Limfjorden med udgangspunkt fra Attrup havn, hvor vejrudsigten havde lovet fint vejr frem til middag hvor det skulle blive regnvejr og blæse op til 10-11 m/sek.
Attrup ligger lidt vest for Gjøl, og ligesom Gjøl på nordsiden af fjorden, og er et genialt isætningssted hvis man vil opleve de små holme som ligger i denne del af Limfjorden.
Jeg startede med at krydse over fjorden, til det lille hyggelige fiskerleje ved Staun som har sin egen helt særegne atmosfære, men det skal siges at på denne tid af året er der ikke meget fiskerleje over stedet.
Lige ud for Staun ligger Hornsgaard holm og Tøtten som jeg rundede og hvor jeg for alvor kunne konstatere at det var meget højvandet.
Da tiden efterhånden nærmede sig middag, satte jeg kursen imod Troldholme som jeg rundede, imens vinden tog til, og regnen begyndte at vælte ned, så derfor måtte jeg hurtigt søge tilbage Attrup for ikke at blive alt for kold.
En lidt kort, men dejlig tur på godt 14 km.

Staun fiskerleje – I et af de røde huse er der mulighed for primitiv overnatning.
Lidt øst for Staun fandt jeg dette “fine sheelter” – Beliggehed, beliggenhed beliggenhed :o)

Så den fysiske forberedelse er jeg, som du kan se, kommet godt i gang med og mentalt er opladningen også i fuld gang. Det at være alene på farten i 14 dage eller måske mere, kræver at man er forberedt på at skulle kunne holde sit eget selskab ud, dag ud og dag ind. Jeg er nok indrettet på den måde at jeg fungere bedst når jeg har nogle praktiske udfordringer at bakse med og det tænker jeg at jeg får rigelig mulighed for at fokusere på. En af de kajakmæssige udfordringer som fylder lidt i mit hoved er, når jeg skal fra Vesterhavet og rundt om Agger tange, som jeg jo ved kan være en udfordring, men hvor meget udfordring det i realiteten bliver, det må tiden jo vise, og jeg forsøger derfor at pakke bekymringerne væk og i stedet tænke positivt.

Grej og kajak er også ved at blive fintunet, og mere om det senere…

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2020. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s