Skive, Struer via Fur

Turen fra Skive til Struer er en flot tur langs nogle af Limfjordens specielle kyststrækninger. Jesper og jeg tog turen i dagene 6-7 og 8 juli, i en periode hvor vejrmeldingerne var af en “lidt varierende kvalitet”
Se ruten på Google Map Her.

Jesper havde taget turen i 2007, men for mig var det første gang at jeg skulle prøve kræfter med en lang tur over flere dage, så forberedelserne til turen begyndte, for mit vedkommende, mange dage forinden.
Kunsten at pakke en kajak består i at begrænse sig, der er jo ikke ubegrænset “bagagerumsplads” til rådighed… og jeg må jo nok sande at jeg nok skal arbejde lidt mere med at lære at sortere min bagage, og ikke mindst se at få opfundet mit eget pakkesystem, således at jeg ikke skal åbne alle lastrum hver gang en enkelt dims skal findes frem..
Tak, Jesper, for dine råd og tips.. og for ikke at moppe mig for “pakkesystem ver.1” ;o)
Se billederne fra denne tur her.

Dag 1
Vi lagde ud fra Skive, søndag ved middagstid i høj solskin og med vinden i ryggen – Herligt..
Første pause var på Grønning Øre efter ca. 12 km sejlads.

Efter en velfortjent pause gik turen mod Hvalpsund. Da vi havde krydset færgelejet i Hvalpsund og satte kurs mod Fur, havde vi pludselig fået vinden ind fra siden – Det var hermed slut med medvinden for den dag :o(
Vi holdt en sidste pause på Junget strand, efter 25 km hvor vi fik ladet batterierne op til det sidste stræk mod Fur.
Nu havde vinden for alvor taget til i styrke og de sidste par kilometer ind mod Fur Bådelaugs klubhus hvor vi skulle overnatte, var rimelige hårde.
Det var aftalt hjemmefra at nøglen til klubhuset, skulle afhentes, oppe i byen hos Mathias…
Det viste sig at Mathias var en frisk fyr på 72 år og inkarneret kajakroer… Han er ude i kajakken mindst 200 dage om året og er ikke bleg for at rykke nogle dage ud af kalenderen for at sejle f.eks. Mors rundt.
Mathias pralede ikke selv med det, men “andre kilder i byen” røbede over for os, at Mathias bl.a. havde klubrekorden i “Fur rundt”. 26 km på 2 timer 50 minutter. REEESPEKT !!!

Har man besøgt Fur med sin kajak, så kender man Mathias !!
og nu kender vi ham også ;o)

Dagens Facts:
Afgang Skive kl.11.20 – Ankomst Fur kl.18.30
Samlet distance 35, 4 km

Dag 2
Efter en god nats søvn og lidt morgenmad, satte vi ved 10-tiden kursen imod Glyngøre..
Det blev en stille og rolig tur ud igennem Fur sund og ned langs kysten imod den lille odde som Glyngøre ligger på.
Jesper havde i malende vendinger beskrevet de burgere som Glyngøre havnegrill solgte, så vi måtte simpelthen ind og smage på sagerne.. (jeg kunne ikke spise op ;o))
Turen ned igennem Sallingsund blev en rimelig hård affære, det var blæst op og vi blev ramt et par ordentlige regnbyger (læs, himlen åbnede sig), så da vi nåede frem til Ny Mølle Teltplads, hvor vi skulle overnatte, var vi godt brugte..

Vi overnattede på bedste spejdermaner i en udmærket shelter som lå dejligt ugennert tæt ved stranden.

Dagens Facts:
Afgang Fur kl.10.00 – Ankomst Ny Mølle kl.15.43
Dagens Distance 24, 1 km – Total 59,5 km

Dag 3
Tidligt afsted, kl 07.00 – En fantastisk flot morgen, høj solskin og næsten ingen vind :o)
De første 11 km var hurtigt væk og vi holdt pause på Kås hoved, lige efter vi havde passeret Søkøerne (se billederne på galleriet)
Vi krydsede fjorden over til Bradser odde på Venø, hvor en flok sæler underholdt os i et stykke tid, herefter sejlede vi langs Venøs vestkyst, ned til Venø havn, hvor vi holdt en lille pause inden vi tog hul på den sidste strækning “hjem” til Struer..

De sidste kilometer ind imod lystbådehavnen i Struer, kunne vi se at der var en ordentlig tordenbyge på vej imod os..
Vi nåede akkurat at komme i land inden himlens sluser åbnede sig..
Dermed slut på en dejlig tur rundt i Limfjorden…
Tak for turen Jesper :O)

Dagens Facts:
Afgang Ny Mølle kl.07.00 – Ankomst Struer kl.13.00
Dagens Distance 27,8 km
Total distance 87,3 km

Se billeder fra turen.

Reklamer

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Ture 2008. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s