Sommeren der forsvandt

Så gik foråret og den sommer, og helt ærligt så var kajakkerne ikke ret meget i fokus hen over de ellers meget fornuftige sommermåneder. Jeg ved ikke om bægeret blev fyldt rigeligt op sidste år, da ”projekt Nørrejyske ø” blev gennemført, her fik jeg jo tilbagelagt flere kilometer end jeg nogensinde før har padlet, eller om jeg bare har haft fokus på alt for mange andre spændende ting at tage mig til, men lidt kajakroning blev det da trods alt til.

Minicamper på den sidste tur

I april havde vi jo nogle dejlige dage i Ebeltoft hvor kajakkerne blev luftet i Kalø vig, og hvor vi overnattede i  i vores lille Minicamper – Jeg ved ikke om vi på det seneste, er blevet lidt mere komfortable, for efter den tur, hvor vi hver morgen sad i ca. 3 graders frost, med røde kinder og uldvanter og fortærede vores morgenmad, besluttede vi os for at udskifte minicamperen ud med en lidt mere almindelig campingvogn med indendørs siddepladser.

I løbet af maj måned var Minicamperen solgt, det tog under 2 timer at sælge og kort efter købte vi en fin brugt 5 meters campingvogn, som fremover skal være base for vores nogle af vores kajakudflugter. Vognen skulle vi hente i Silkeborg, og selvfølgelig læssede vi kajakkerne på bilen og drog til Langesø campingplads hvor vores nye vogn blev sat op og blev indviet og vi fik, hen over nogle dejlige solskinsdage, roet nogle rigtig fine ture på Gudenåen og søerne omkring.

Vi bliver overhalet af Hjejlen

Roaften i Skagen Havkajakklub

Hen over foråret er det også blevet til lidt kursus og frironingsaktiviteter i Skagen Havkajakklub, og det jo dejligt at vi kan give et nap med, nu da klubben i år har haft tilgang af flere nye kajakroere end nogensinde før. Efter kurset havde vi fornøjelsen af at inviterer hele holdet med på Ryåen,som jo er vores gamle hjemmebane.

I september måned havde vi sammen med et par gode kajakvenner lejet en lille hytte i Lillesand i Norge. Hytten lå helt fantastisk for enden af ”Klingsundkilen”, en lille fjord kun et par kilometer fra byen. Her havde vi, hen over en lille uges tid, nogle rigtig fine kajakudflugter i Skærgården og lidt rundt på MTB i Lillesand. Lillesand og skærgården omkring, er en fantastisk krog i Norge som vi efterhånden har besøgt nogle gange. – ”Sørlandet” kan altså noget!

Afgang fra Klingsundkilen i Lillesand

Vores base – Ren idyl

Et par uger efter skulle vi afsted igen, denne gang også til Norge men nu gik turet op til Tregde feriecenter hvor vi de seneste 7-8 år har været afsted efterårs tur med kajakkerne. I år var der dog frafald, så gruppen var denne gang reduceret fra 8 til 5 personer. I dagene frem imod færgeafgangen var vejrudsigterne ikke opløftende, der blev lovet stormvejr og med vindstød op til orkanstyrke og da vi, på vores bil, transportere vores kajakker i oprejste bøjler, besluttede vi, efter mange svære overvejelser, at det ikke var risikoen værd at tage kajakkerne med. Selvfølgelig fik metrologerne IKKE ret… Der var stort set ingen blæst på dagen men heldigvis havde fruen og jeg taget vores cykler med, så vi trods alt kunne nyde Norge fra landsiden – Igen blev jeg bekræftet i at Vejrudsigter kun er vejledende.

MTB i Norge…

Det blev til en lidt for stille kajaksæson, men mon ikke vi kommer stærkt igen til næste år…

Vinter og forår

I 2021 har vi endnu ikke fået taget hul på den helt vilde kajakaktivitet, det er blevet til nogle enkelte vinterture fra Skagen og ned lang østkysten og selvfølgelig en enkelt tur forbi Skagen havn og ud til Grenen, og det er jo altid en fornøjelse når vejret arter sig.
Det er i øvrigt interessant og meget fascinerende at følge med i, hvor meget klitterne forandre sig på strækningen fra Damstedvej og ned imod Hulsig. Havet og blæsten ændrer hele tiden på størrelsen og faconen på den yderste klitrække, så selvom det en ret ensformig natur at kigge på, når man tygger sig igennem kilometer efter kilometer, så er der hvert år, altid nye klitter og formationer at kigge på.

Vintertur , Januar 2021

Vi har jo længe haft planner om at få reduceret lidt i vores kajakbeholdning og hen over vinteren og foråret, er det faktisk lykkedes at få solgt tre af vores kajakker, således at vi nu kun har 5 styk i reolen… herligt.

Kirsten Valley Etain fandt sin nye ejer på Gjøl, ligesom vores Tahe Marine Grenlander også gjorde det, og midt i april flyttede min gode gamle Vaag så til Hals, og vi benyttede naturligvis lejligheden til at få en dejlig aftentur i Steen og Hals Roklub’s dejlige rofarvand, hvor vi indtog aftensmaden på “Mallorca”
Indrømmet, det har været lidt vemodigt at skille os af med disse tre fine kajakker som vi har haft mange dejlige oplevelser med, men da de ikke har været på vandet de sidste 2-3 år er det vel på tide at de kom videre og kan give de ejere lige så gode oplevelser.

På besøg i Hals Roklubs rofarvand

Den sidste weekend i april besluttede vi os for tage vores lille Minicamper på jydekrogen og tog til Ebeltoft. Vi vakte en del opsigt på campingpladsen, idet vores campingvogn jo ikke ligefrem er af de største, men blot er beregnet til at sove i.

Jeg er opvokset i Ebeltoft og nyder altid og hver eneste gang, vi kommer på de kanter, at komme tilbage til mit gamle ”Hood”. I mine unge dage har jeg gennemsejlet Ebeltoft vig på kryds og tværs og føler at jeg kender den som mine egen bukselomme, så for at opleve noget andet tog vi i stedet for på tur på Kalø vig, en tur fra Nappedam lystbådehavn og ud til Knebelbro, via Kalø slotsruin og retur igen, en dejlig forårstur på 22 km.
Mols, dens natur, landskab og de mange vige og bugter kan altså noget, og noget som jeg desværre ikke forstod at sætte pris på dengang jeg boede der, tilbage i 70´erne.

Kalø vig kan altså noget !

Vores mini camperlejr.

Varmere tider er forhåbentligt på vej og lige nu har vi sat fokus på et sydfynske øhav, hvor vi nok tager en rundtur i løbet af maj måned.

Nytårstanker

Det er nu over 4 måneder siden at jeg landede efter min tur, rundt om den Nørrejyske ø, og indrømmet, der er ikke roet ret mange kilometer i kajakken siden. Den først uge, efter at jeg kom hjem, var jeg træt, meget træt, man kan kalde det “akkumuleret træthed” det at når man over 14 dage har været presset, både fysisk og mentalt, så vil kroppen uvilkårligt reagerer når udfordringen omsider er overstået.

Min lyst til kajakroning har i lang tid været mættet og det er kun blevet til nogle ganske få kvalitetsture, en dejlig forlænget kajakweekend i Norge, og et par enkelte skønne efterårsture langs Skagens strande, så man kan godt sige at sommerens kræftanstrengelser, i en periode har mættet min trang til nye store kajakudfordringer, men til gengæld har jeg fået masser af ny energi til at komme i skoven på min mountainbike, hvilket jeg nyder i fulde drag, og som for mig er den perfekte form for motion i disse Coronatider.

Efter at jeg kom hjem, har mange spurgt mig, om turen rundt om øen, ikke var en meget ensom tur, og til det kan jeg kun sige at jeg altid har nydt at være i mit eget selskab, så “alenetid” har slet ikke været et problem, men jeg ved at flere andre kajakroere, som har kastet sig over lange soloture, forholdsvis hurtigt, har måttet opgive projektet, fordi de rent mentalt, ikke magtede at være alene i døgndrift, over så mange dage, men for mig er var det lige modsat.

De mange timer alene, blev en form for terapi hvor tid pludselig ikke var en begrænsning, og timerne og kilometerne bare fløj afsted. Rent faktisk er det lidt tankevækkende at en almindelig, dagligdags kajaktur på 10-12 km, nogle gange kan føles helt uoverskuelig lang, netop fordi at man måske kun har et begrænset tidsvindue til at foretage turen i, men på turen rundt om den Nørre jyske ø, havde jeg dage hvor jeg roede over 50 km, uden overhovedet at spekulerer over, hvor langt jeg egentlig havde roet, netop fordi, at uret og klokkeslæt, ikke var et issue eller en begrænsning.

 

En anden ting, som hen ad vejen er kommet lidt bag på mig, er at min kajak, Aquarius Sea Manta’en, næsten er vokset fast på mig. Tidligere roede jeg altid, og kun i min Vaag 174, som jeg sad rigtigt godt i, men efter 2 år og et par tusinde kilometer i min Sea Manta, er det lige som om, at min krop ikke vil kendes ved Vaag’ en længere, jeg sidder bare ikke godt i den mere, men til gengæld sidder jeg helt fantastisk i Manta’en. Derfor har jeg besluttet mig for at skille mig af med Vaag’en, den skal derfor sælges, så skulle du have interesse i sådan en fed kajak, så se mit review at kajakken, som jeg lavede da jeg købte den i 2013.
https://kajaksnak.wordpress.com/2013/06/30/792/

Min Boreal Vaag 174

2020 var et ekstremt godt kajakår for mig, jeg fik roet rigtig mange kilometer og fik oplevet rigtig meget nyt rovand, både på turen rundt om øen, men også på de mange forberedelsesture jeg tog, rundt omkring i det nordjyske.
I 2021 får jeg helt sikkert ikke roet nær så mange kilometer som i 2020, men der skal helt sikkert planlægges et par enkelte langture med overnatning i det fri, for naturen og det skønne friluftsliv kan jeg slet ikke undvære.
Vores børn bor på Sjælland så derfor har vi nye kajakeventyr i kikkerten på Sjælland og i Sydsverige, men øjnene er også stadig stift rettet mod den norske skærgård og de mange smukke Norske fjorde, så når Corona’en, forhåbentlig snart er væk, er vi helt klar til at drage ud på nye fede kajakoplevelser.

Godt Nytår….

NJØ – Fakta og erfaringer

I dagene op til den 6 august bebudede metrologerne, at et højtryk ville ramme Danmark og man forventede at det kunne holde i mindst et par uger. Beslutningen om at begive sig i kast med “Projekt Nørrejyske ø” var derfor meget nem at tage – Sæt i gang!

Over 14 dage blev projektet gennemført i min Aquarius Sea Manta, hovedsageligt med dejligt varmt og stille sommervejr, men også med et par hårde dage på vestkysten, med masser af vind og havgus.

Pause på stranden..

• Start den 6. August, 2020 kl.0800

• Slut den 19. August, 2020 kl.1715

• Tilbagelagt 540 km på 14 dage

• Korteste dagsetape: 17 km

• Længste dagsetape: 57 km (11 1/2 time)

• Gennemsnitlige længde på alle dagsetaper: 39 km

• Gennemsnitshastighed incl. pauser over hele turen: 5 km/t

• Overnatninger i telt: 11 nætter

• Overnatninger i en rigtig seng: 2 nætter

• Antal regnvejrsdage: 0

• Antal dage med Havgus: 2

• Overliggerdage: 1/2 dag

Erfaringerne:

• Betragt altid en vejrudsigt som vejledende og ikke mere end det.

• Leg med de lokale strømforhold, der kan være hastighed at hente ved at placere sig rigtigt.

• Beskyt dine hæle, de er meget udsat når du sidder i kajakken i mange timer af gangen.

• Plej dine hænder, brug håndcreme når er på land.

• Pak nøjsomt og vær kritisk, man har tit en tendens til tage alt for meget med i bagagen.

• Forvent at din kajak får (mange) ridser i bunden.

• Forvent at din finne sætter sig fast når du “krabber” dig ud i brænningen.

• Husk at drikke, på de lange etaper, det er nemt glemme det.

• Brug en “Mars bar” som belønning, når du er træt. (det virker)

• Vær opmærksom på hvor du slår dit telt op, myg, insekter, tanglopper m.m. kan nemt ødelægge dit velvære i mange dage.

• Forvent at du er meget træt i dagene efter din hjemkomst.

Etaperne:

• SKAGEN / Skiveren – 35 km

• Skiveren / Skallerup – 39 km

• Skallerup / Ejstrup strand – 46 km

• Ejstrup strand / Klim strand – 18 km

• Klim strand / Vigsø strand – 31 km

• Vigsø strand / Klitmøller – 25 km

• Klitmøller / Agger – 56 km

• Agger / Tambohuse – 41 km

• Tambohuse / Fur havn – 43 km

• Fur havn / Attrup – 43 km

• Attrup / Gjøl – 17 km

• Gjøl / Hals – 45 km

• Hals / Lyngså strand – 44 km

• Lyngså strand / SKAGEN – 57 km

Tak til alle jer som fulgte mig her på bloggen, via min tracker, og til jer som jeg fik hilst på, på min vej rundt vores lille perle af en dejlig ø, og ikke mindst tak til “velkomstkomitéen” som tog imod mig i Skagen, med dannebrogsflag og champagne, da jeg godt træt, en sen onsdag eftermiddag, returnerede til Skagen igen.

NJØ – Dag 9, 10, 11, 12, 13 og 14

Dag 9, Tambohuse – Fur

Tidligt op og pakke, jeg kan mærke at min gamle ryg er ved at være slidt, især når jeg er på land og pakker ud og ind. Afsted ved ottetiden og kan fornemme at det bliver en varm dag, svag medvind og høj sol føles overhovedet ikke svalende.

Kaffepause på stranden

Nyder stadig Limfjordens smukke natur og variation som bare ikke findes på vestkysten. Kort før Sallingsundbroen blev jeg pludselig passet op af de to kro-opholdsvagabonder i deres to’er kajak, M&M naturligvis, (Malinsky & Malinsky) som vist nok var ude og lede efter en meget værdifuld flaske af en eller anden art??? Tak for hyggeligt selskab, det var en fornøjelse at vi kunne følges lidt af vejen.

De samler flasker ;o)

Mit mål for dagens etape var Fur bådelaug og jeg nåede frem sidst på eftermiddagen og fejrede bedriften med at spise stegt rødspætte, selvfølgelig akkompagneret med en kold Fur øl, på Fur Færgekro og så bliver det vist ikke bedre. En aldeles gennemført men meget varm dag.

Dagens etape blev på 43 km

Dag 10, Fur – Attrup

Tidlig morgen havde pakket og sagt farvel til en flok hyggelige baglænsroere der overnattede i Furhytten, og dagens mål var Løgstør, denne beslutning blev dog ændret senere på dagen.

Første udfordring var at krydse fra Færker odde på Fur til spidsen af Livø tap og derfra videre med kurs mod Rønbjerg, men i et vejr som dette var der ikke den store udfordring i det. Sælerne var på plads og jeg tog hurtigt videre imod Løgstør, som jeg nåede lige over middag, fik lige hilst på gamle rovenner i roklubben og roede derefter hurtigt videre under Aggersund broen og dagen endte i Attrup hvor der simpelthen ikke var mere på tanken. På Attrup havn ligger Susannes havnecafe’ som i den grad er et besøg værd og jeg sluttede naturligvis også dagen af i cafe’en og fik et delikat stjerneskud… kan varmt anbefales.

Dagens tal: 43 km

Dag 11, Attrup – Gjøl

Tidlig, denne søndag morgen, troppede Niels og Alis op på Attrup havn, med kaffe og rundstykker. Niels havde tilbudt at ro med, de 17 km til Gjøl og det havde jeg glædet mig til.

Da vi lagde fra land, ved otte tiden, lå morgentågen tæt over den spejlblanke fjord, men vi lagde hurtigt en pejling og begav os i det uvisse. Med hyppige kompastjek og navigation via mobilen fandt vi nemt den rette kurs til Gjøl og nåede frem inden middag.

Vi blev mødt af et par trofaste klubkammerater som bød mig velkommen hjem til Gjøl.

Resten af dagen gik med st få ordnet mit grej og frasortere alt det, som under turen havde vist sig at være overflødigt. Jeg tænker at jeg fik trimmet kajakken 10 kg ned i vægt… lidt tankevækkende.

Ellers nød jeg dagen, fruen og dejligt selskab med mine gamle klubkammerater i det skønne sommervejr.

Og det bedste… Ingen telt i nat, jeg sov i klubhuset, med eget bad.

Dag 12, Gjøl – Hals

Veludhvilet efter en god nats søvn i GRK’s klubhus, lagde jeg igen tidligt fra land for at nå til Hals i ordentlig tid.

Fruen bor i disse dage i Hals, så her var der mulighed for lidt forkælelse og endnu et varmt bad.

Hals forude..

Turen derud er der ikke meget at skrive om, modstrøm igennem Aalborg Havn og modvind de sidste 20-22 km igennem det dødkedelig Langerak frem til Hals, kan godt mærke at jeg er ved at være brugt.

Dagens etape blev på 45 km.

Dag 13, Hals – Lyngså

Sov længe og lagde stille og roligt ud i ret stille vejr, forbi “Mallorca” og frem til pynten man runder for gå nordpå.

5 m/sek fra øst kan godt give nogle gode dønninger at rutsje rund på og sammenlignet med mine vindstille badedage i Limfjorden, var dette noget mere livligt.

I Hou mødte jeg Tue fra OnAdventure som var ude og lege i sin surfkajak, som jo havde noget mere fart i sig, end min tungtlastede “kampvogn” kunne mønstre – hyggeligt at hilse på dig Tue.

Indsejlingen til Aså havn var rigtig træls, der var en god brænning hele vejen på tværs, så det var bare om at holde tungen lige i munden og håbe på at jeg ramte den meget smalle havneindsejling – Det lykkedes heldigvis.

Aså havneindsejling

I mens jeg var på land kom der flere meldinger om kraftige tordenbyger i nabolaget, og da mit næste mål var Vorså, valgte jeg at se tiden lidt an og håbe det snart ville drive forbi, og et par timer senere var faren for en stund drevet over og jeg satte kurs mod Vorså.

Planen var egentligt at overnatte i Vorså, men jeg nøjedes med at holde en god lang spisepause og roede derefter lidt videre i den fine sommeraften. Det lykkedes at komme så langt op af kysten at næste dagstur realistisk set kunne blive den sidste.

Dagens etape var på 44 km

Dag 14, Lyngså – Skagen

Havde endeligt besluttet at dette skulle være turens sidste etape, 57 km hjem til Skagen men det krævede at jeg kom i igang fra morgenstunden.

Lagde derfor fra land kl.6 på fuldstændigt blankt vand med svag medstrøm, så på turen frem mod den store havn i Frederikshavn, gik det nemt og smertefrit.

Iøvrigt er det en imponerende arbejdsplads der skabt på havnen, hvor de skrotter og renovere boreplatforme i stor stil.

Boreriggen fra Thyra feltet

Efter Strandby blæste det lidt op men ikke noget som generede.

Jeg holdt et par kortere pauser i Strandby og Aalbæk og så gik turen over min hjemmebane op imod Skagen kajakklub, hvor et par kilometer fra målet, blev mødt af formand Michael som eskorterede mig sikkert ind til klubbroen hvor der, til min store overaskelse, var samlet en lille velkomstkomité som tog imod mig med champagne og dannebrogsflag – Jo, jeg følte mig virkelig velkommen..

Dagens etape blev en personlig rekord, nemlig 57 km.

Tusind tak til alle jer som fulgte mig på min tur og til jer som jeg fik roet lidt med under turen – det har været en fed oplevelse for mig.

Hjemme igen 😃

NJØ – Dag 5, 6, 7 og 8

Dag 5, Klim strand – Vigsø strand.

Vågnede op til helt fladt vand og fik gjort alt klar og stak afsted kl.0830

Roede de første mange kilometer i en suppe af røde alger som sikkert er kommet i det varme vejr vi har haft på det seneste. Fik et søkig på gutterne på kutternes base, Thorup strand, og nød turen ned mod fuglebjerget ved Buldbjerg, For ikke at komme i clinch med dønningerne ud for bjerget trak jeg et godt stykke væk fra land. Pludselig fornemmede jeg at vinden tog til og dønninger blev temmelig store, og da jeg ved et tilfælde kiggede mig over højre skulder, kunne jeg se en tyk mur af havgus buldre frem imod mig, jeg fik vendt spidsen af kajakken mod land surfede i fuld firspring indad, men blev indhentet af tågen så jeg ikke kunne se strandbredden, men op kom jeg.

I en times tid i kulden hvor jeg ventede på at solen skulle få magten igen og vinden ville lægge sig, og så afsted igen, forbi Buldbjerg i temmelig store og udfordrende dønninger som blev ved hele vejen til Vigsø strand, hvor jeg udmattet måtte gå i land og slå lejr.

Kun 31 km blev det til, fra morgenstunden havde jeg troet på en dagstur på 45 km.

Kl. 1930 krøb jeg i soveposen med ømme arme og ømme hofter, og en erkendelse af vejrmeldinger kun er vejledende.

Dag 6, Vigsø strand – Klitmøller

Vågnede tidligt og kiggede ud af teltet og besluttede mig for at tage en time mere i posen.

Dagens plan er at ro de sidste 9 km ind til Hanstholm og derinde tage bestik af situationen, om hvorvidt og hvornår havnen skulle rundes.

Stod lidt sent op, fik morgenmad og gjorde så småt klar til at gå på vandet, men pludselig væltede havgusen ind over stranden og sigtbarhed forsvandt fuldstændig, så afgangen blev udsat. Først kl.11 havde solen fået bugt med tågen og vinden havde også lagt sig smule, så afsted med mig, hurtigt gik det op for mig at vinden var nordøst, som betød at jeg ville medvind efter Hanstholm, så jeg gik direkte efter at runde havnen inden jeg skulle holde pause.

At runde Hanstholm havn, Lad mig formulerer det således: Nu har jeg prøvet set og det behøver jeg så ikke prøve igen. I guder en søgang!!

Efter at have krydset havneindsejlingen og fik sat kurs ned langs molen, stødte jeg med det samme på en snorkeldykker som boltrede sig i det fuldstændig stille vand, han skulle bare prøve at snorkle rundt om hjørnet sku han.

Turen mod Klitmøller gik egentlig ok, når man tager i betragtning at ens finne har sat sig fast igen igen, og at dønninger skråt bagfra, bare blev større og større, men jeg kom frem til Klitmøller ved spisetid og fejrede det med fiskefrikadeller og en kold fadøl, som jeg syntes at jeg havde fortjent.

Dagens tal: 25 km

Dag 7, Klitmøller – Agger

Som sagt så har jeg lært at vejrudsigter kun er vejledende, og i dag havde jeg fx forventet overskyet og lige så meget vind som i går, men i stedet vågnede jeg op til et fuldstændig fladt surfer vand, hvilket surferne nok ikke syntes var fedt, men til gengæld blå himmel og masser af sol hele dagen.

Dagens etape blev en ren transport etape hvor målet var at komme ind i Limfjorden.

Turen fra Klitmøller og sydover er der ikke meget at fortælle om, sand og klitter som som det plejer, det er ved at være ret ensformigt. Ved Agger starter der så en strækning på 10 km med høfder for hver 400 meter, og ja, det er sgu også lidt ensformigt, men på stranden ved den sidste høfde, stod pludselig to cykeltosser og vinkede med arme ben, det var Jan og Merete som via min Fido-tracker havde fundet mig, og vi enige om at mødes i Agger hvor de var indlogeret på badehotellet. God beslutningen men jeg havde allerede 41 km på tælleren og der var 15 km til Agger, med modvind og modstrøm i Thyborøn kanal, men hvor der er vilje er der en vej. Vestervig Roklub blev indtaget først på aftenen og jeg blev inviteret på aftensmad på badehotellet. Skønne supportere jeg har.

Og hvilken god fornemmelse det var at sætte telt op på græsplæne og ikke i sandkasse, og iøvrigt mærke duften af Limfjorden og høre de mange gæs i luften oven over, jo det er ligesom at være hjemme igen.

Dagens tal: 56 km pyha..

Dag 8, Agger – Tambohuse

Igen en varm dag som sluttede af med at være helt vindstille.

Lagde tidligt ud fra Agger og havde forhørt mig om vanddybder m.m. hos en lokal fritidsfisker, han sagde uden tøven “hold dig i sejlrenden, ellers skal du ud og gå” så de første 12, 14 kilometer gjorde jeg som han sagde.

Den nordlige kyst af Nissum bredning er rigtig flot og varieret der var igen masser af natur at kigge på.

Kort før at jeg nåede Oddesundbroen fik jeg selskab af Poul, GRK formanden fra Gjøl, som havde fulgt mig min GPS-tracker og gjorde mig følge de sidst 10 km af dagens tur, det var hyggeligt at få besøg “hjemmefra”

Indkvartering skete på Tambohuse camping med plads i vandkanten.

Dagens etape blev på 41 km

NJØ – Dag 2, 3 og 4

Dag 2, Skiveren – Skallerup strand

Jeg krøb i soveposen allerede kl.20 i går aftes og som som sten indtil kl.5 i morges, hvor jeg stod op til et blankt hav og en smuk smuk solopgang.

Ved syvtiden var jeg klar til at komme afsted blev fulgt lidt på vej af en lille flok marsvin.

Dagens tur bar i den grad præg af det fine vejr der er kommet til os, alle strandene fra Skiveren og til Skallerup var plastret til badegæster og på vandet har jeg aldrig set så mange Sup boards, det er godt nok blevet årets badedille.

Dagens fokuspunkt var komme sikkert rundt om Hirtshals havn og med det vejr var det ingen problem, måtte dog lige vente på Colorline kom sikkert i havn, men man er vel også vant til overholde vigepligten for Eghomfærgen ;o)

Som sagt var strandene fyldt og er derfor blevet nødt til slå lejr i en af de sidste høfter ved Skallerup strand, jeg kunne roet videre forbi Lønstrup, Nr.Lyngby men har lyst til slå lejr ved de skrænter der på de kanter, så dagens etape slutter her efter 39 varme og solbeskinnede kilometre

Dag 3, Skallerup strand – Ejstrup strand

Mobildækning her på vestkysten er så som så bloggen bliver kun opdateret når muligheden er der.

I dag, dag 3 vågnede jeg igen kl. 5 og gik med det samme i gang med morgen mad og pakning, allerede kl.6 var jeg klar til at gå på vandet og pakkerutinerne er så småt begyndt at slå igennem, tingene har fået deres faste pladser og jeg endte i dag med at have ekstra plads.

Lejr ved Skallerup strand

Det første man møder når turen startes fra Skallerup er den lille hyggelige sommerby, Lønstrup som tog sig rigtig flot ud, set fra vandsiden. Lidt længere fremme knejser Rubjerg fyr ovenpå på de stejle skrænter i morgensolen og så helt malerisk ud, godt at den lokale murer fik flyttet fyret væk fra kanten.

Villa udsigten…

Jeg fandt hurtigt ud at hvis jeg lagde mig for lang ud for kysten gik min fart ned, men hvis jeg holdt mig helt inde under skrænterne fik jeg medstrøm og dermed gratis kilometer på tælleren, det hele tæller jo.

Pause ved Saltum strand

Op ad morgenen ramte jeg Løkken hvor mange badegæster allerede var begyndt at indfinde sig, og jo længere ned mod Blokhus jeg kom blev der mere og mere pakket, jeg har aldrig før set så mange badegæster på den strækning fra Løkken til Rødhus end i dag, det var helt vildt.

Jeg gik land lige efter Tranum skydeterræn, på Ejstrup strand hvor jeg i øvrigt fik dejligt besøg hjemmefra af fruen samt Tine og Pc som havde friske vandforsyninger og andet godt med.

Vi blev enige om at ses igen på Lild strand i morgen, ca. 30 km ned af kysten.

Dag 4, Ejstrup strand – Klim strand

Endnu god nats søvn i mit lille telt, jeg må have været træt idet jeg gik omkuld kl.20 og vågnede først kl.530.

Jeg kunne fornemme at det luftede lidt så det var bange anelser jeg lynede op og kiggede ud mange hvide toppe og en lidt for voldsom brænning. Jeg tjekkede vejrudsigten som ikke var enig i min øjenvidne observation, de meldte 3 m/sek hele dagen???

Beslutningen blev at brygge en kande kaffe og vente på bedre rovejr, jeg skal jo ikke nå noget.

Tager lige kop kaffe mere…

Over middag havde vinden og dønningerne endnu ikke lagt sig og det var igen ulideligt varmt, så “plan c” blev at tage sted efter aftensmaden, så burde vinden have lagt sig og temperaturen være blevet mere tålelig, og muligheden for en nattur måtte jo også tages på et eller andet tidspunkt.

Kirsten, Tine og Pc kom med grillmad til aften og bagefter pakkede jeg mit grej sagde farvel ved halv syvtiden.

Det blev en dejlig aften forbi slette strand og jeg fik set Svinkløv badehotel i den flotte solnedgang.

Efterhånden blev det mørkere og hørelsen overtog mere og mere af mine sanser, jeg kunne ikke se hvordan strandbredden så eller se hvor store brænningen egentlig var, men jeg kunne høre den, og det lød kraftigt og buldrende og jeg begyndte at blive lidt nervøs for gå på land, men jeg måtte op inden det blev buldrende mørkt.

Turen ind på stranden foregik fuldstændig uproblematisk og udramatisk og jeg fandt hurtigt en teltplads og indrettede mig med pandelampe på, hvorefter jeg sad og nød en godnatøl samtidig med at hele stranden blinkede som en neonhav af morild, og for ikke det skal være løgn, så stod “Blodmånen” pludselig op i det fjerne.

Life is good…

NJØ – Dag 1 – Skagen – Skiveren

Så er eventyret startet og den første rodag er vel overstået. Tidligt i morges blev kajakken pakket, på stranden i “Krogen” ved Skagen Kajakklub. Det er lidt overvældende at se hvor meget grej man egentlig kan proppe ned i en kajak og det er lidt stressende at tænke på at der går 2-3 dage inden man har det fulde overblik over hvor al ting er pakket ned, men det er bare sådan det er.

Skagen kajakklub ligger syd for havnen (reelt er det vest for havnen, men det er en helt anden historie) og Skagen havn er jo i øjeblikket igang med en større havneudvidelse, så der er livlig aktivitet i og omkring havnen, det indebære at man skal ro ca. 3,5 kilometer for bare at komme forbi havnen, og som kajakroer er man ikke ret synlig i det ret trafikerede farvand udenfor havnen, så alle sanser var i fuld beredskab da havnen blev passeret. Alt gik godt og Grenen blev lidt senere passeret i god stil med masser af sæler på stranden.

Turen ned langs Nordstranden, forbi Gl.Skagen og videre imod Kandestederne forløb lidt mere uroligt end jeg havde forventet, modvind, modstrøm og gamle dønninger fra de foregående dages blæsevejr, men stadig med en fed fornemmelse i kroppen over at eventyret nu endelig er i gang.

Jeg slog lejr lige før Skiveren og overnatningen klarer jeg på stranden i mit lille telt, som jeg altid har gjort, jeg ved godt at det nok ikke er helt efter reglerne, men jeg har aldrig haft problemer eller blevet jaget væk og der er jo heller ikke tale om en teltlejr over flere dage, men kun en overnatning inden jeg i morgen tidlig er på farten igen. – Det blev til 35 km i dag og så er jeg igang…

Du kan følge mig på “Fido-Trackeren”: https://my.tractive.com/p/95a7985140

Så prøver jeg igen..

Efter at jeg i maj måned, måtte udsætte mit kajakeventyr rundt om den Nørrejyske ø på grund af dårligt vejr, har sommervejret været meget svingende og ustabilt, men nu ser det omsider ud som om at vi rammer en periode med noget som ligner sommerlige tilstande, derfor er jeg nu ved at pakke og lade op til at lægge afsted fra Skagen på torsdag hvor vejrprofeterne påstår at sommervejret lægger sig over det Nordjyske.

Mit eventyr starter og slutter, som oprindeligt planlagt, i Skagen ved kajakklubben og går imod uret, således at den første udfordring bliver Vestkysten og det er faktisk lidt sjovt at “Svømme-Johnnie” som har sat sig for at svømme rundt om den Nørrejyske ø, for at samle ind til Julemærkehjemmet, netop i disse dage har rundet Skagen og nu er på vej ned af østkysten og skal ende på Gjøl om et par uger, det kunne være sjovt hvis vi mødtes på Gjøl – men jeg vil IKKE bytte, jeg holder mig til kajakken.

Det mere formelle er klaret..

Det at få al mit grej klar til på torsdag, er egentlig ret simpelt, fordi det meste af oppakningen faktisk har ligget klar i Ikeaposer, hvor det havnede i maj måned da jeg sluttede turen i Aså i et gedint stormvejr, kun al elektronikken, kamera, GPS. Powerbanks m.m. har krævet lidt ekstra omsorg men det hele er nu fuldopladet og køreklar til torsdag morgen, når jeg forhåbentlig, lægger fra land. – Glæder mig til at komme afsted!

Pivstorm, dag 2

Jeg vågnede i mit lille telt, ved 2 tiden i nat, ved at det ruskede og susede uden for, og jeg tænkte åh nej, sådan en dag har jeg ikke brug for, men jeg faldt heldigvis i søvn igen og vågnede igen, frisk og veludhvilet, ved 6 tiden og tog nu et nyt nysgerrigt bestik af vejrsituationen og det så helt fin ud, 4-5 m/sek fra vest så det var rigtig fint.

Det ser jo helt fint ud

Nu tænker du, at jeg jo bare kunne have kigget på en vejrudsigt, men jeg har de seneste uger mistet min tillid til om man kan få pålidelige profetier ud af sådan nogle, nu om stunder.

Jeg gjorde mig klar og pakkede sammen og stuvede kajakken, imens jeg tænkte på hvor meget der egentlig kan pakkes ned i en kajak, når man blot pakker den en smule struktureret.

Klokken 7:30 lagde jeg afsted fra roklubben, med kurs mod Mallorca, som den hvide strand stik øst for Hals kaldes.

Ud til “Salt og Peber” og drej så imod nord.

Første hvilepause var i Hou og på turen derop, tog vinden til og drejede om i nordvest, så jeg havde voldsom modvind. De lokale siger at når der er vestenvind er der læ på østkysten.. Jahhh, det kan man, i hvert fald er der ingen brænding og bølgerne er små, men blæsten, skal jeg love for, er der stadigvæk, og på denne strækning er der ekstremt lavvandet så man bliver tvunget til at søge langt ud fra kysten for få vand til sin pagaj, og derude findes absolut ingen læ.

Efter pausen i Hou, tog vinden yderligere til og ramte 10-11 m/sek og jeg måtte kæmpe for blot at komme lidt fremad, jeg var sågar, på et tidspunkt, ude og vade et par kilometer for blot at komme lidt fremad.

Jeg nåede Aså havn kl.1330 og det vil sige at jeg brugte over 6 timer til at tilbagelægge 24 km, ikke prangende må man sige, men jeg fik i det mindste forbrændt en del calorier.

Aså havn

Vejrforudsigelsernes for de 2-3 dage, siger mere vind af samme slags, så jeg har nu valgt at sige stop og forsøge at komme rundt om øen igen til august, hvor vinden forhåbentlig har lagt sig.

Min motivation for dette eventyr har hele tiden været, at jeg helt vildt gerne vil have en god oplevelse, og ikke har behov for en ekstrem overlevelsestur, så jeg tager hjem på sofaen i aften, med nogle gode kilometer i armerne og drømmer videre om rejsen omkring den Nørrejyske ø.