Sommertur til Hirsholmene

En dejlig vindstille sommerdag i uge 29, tog fruen og jeg afsted på vores årlige tur til Hirsholmene.
Som altid, satte vi kajakkerne i vandet fra Rønner havn, tæt ved Palmestranden og vi satte, som altid, først kurs, lidt sydover imod den lille ø Dejet, rundede den og satte derefter kurs imod Fyret på Hirsholmene hvor ruten vi automatisk bringer os forbi en anden lille ø, Kølpen.
På østsiden af Kølpen gjorde vi et lille ophold fordi der var et par håndfulde meget nysgerrige sæler som legede i den lille bugt, så det var hyggelig lille pause vi fik os, sælerne kom overraskende noget tættere på os end vi er vant til i Limfjorden.

Fra Kølpen og ind til den lille havn på hovedøen er der kun et par kilometer, og vi kunne på lang afstand både høre og se de mange små Tejst fugle, som af udseende minder lidt om pingviner, dog med den væsentlige forskel at de kan flyve gerne flyver i flok. Vi har efterhånden været på Hirsholmene adskillige gange, men antallet Tejst slog denne gang alle rekorder – der var rigtig mange og de var alle vegne.

Frue Rasmussen har fået selskab

Efter at have spist madpakken og indsamlet et par duske Malurt, til snapsebrygningen, lagde vi fra land igen og tog på rundtur om hele øgruppen.
På nordsiden af den alle nordligste af de små Holme, blev vi modtaget at 4-5 nysgerrige små sæler, men på en sten i vandet lå en kæmpe gråsæl og stirrede på os.. Den var helt tydeligt ikke tilfreds med vores tilstedeværelse og forsøgte at skræmme os væk ved, flere gange, at svømme meget tæt på os og vi besluttede os derfor hurtigt at tage advarslerne alvorligt.
Hvis man kun er vant til at omgås de små spættede sæler man finder i Limfjorden så bliver man meget let imponeret, når man møder en fuldvoksen Gråsæl som kan blive op til 220 cm og veje over 150 kilo. – Han fik ret og vi forsvandt..

En ordentlig fætter, som truer med sin luffe :o)
Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar

Kbh.Havn på en sommerdag

I vinters havde vi lovet vores yngste datter at være barnepige for lille Kalle i uge 28, imens mor og far gik på arbejde. Kalle er 1 1/2 år og er vores første barnebarn.
Efter 4 dage i “arbejdslejr”, hvor jeg fik lappet lidt på de unge menneskers hus på Amager og hvor Fru Rasmussen i suveræn bedstemorstil underholdt Kalle, fra morgen til aften, fik jeg lov at tage på en egokajaktur ind til Københavns havn.
Kalle vækkede os jo alligevel kl.0530 så efter at have spist morgenmad sammen fik jeg pakket mit grej og drog nu tværs igennem lufthavn området, over til mit nøje planlagte isætningssted ved Nordenden af Amagerstrand, nærmere bestemt lige ved siden af søspejdernes klubhus.

Jeg havde taget min “Wolthers 42” med, min nyeste hjemmebyggede kajak som jeg tænkte skulle testes af på en lidt længere tur, ryglænet i kajakken havde jeg modificeret lidt på så det skulle da lige testes.
Jeg var på vandet ved halv otte tiden og var stort set den eneste aktive vandsportsudøver i miles omkreds.
Vejrudsigten havde lovet svag vind fra sydøst, så det var jo ikke så tosset, men alligevel viste det sig at der var en del strøm og underlige refleksbølger på strækningen forbi Amagerværket og Lynetten, men ikke værre end det bare gav lidt hyggelig adspredelse på turen.
Med Trekroner fortet om styrbord og udsigt til 2 store krydstogtskibe ret forude, som lå ved kaj på Langelinie, rundede jeg ved ni tiden molen ind imod Københavns Havn og satte nu kursen ind i mod den store by.
Efter kun et par hundrede meter langs Refhaleøens kaj kom jeg forbi et spændende område hvor Copenhot havde slået sig ned, et lille hyggeligt klondykeagtigt område hvor københavnererne kan nyde de lange sommeraftener i alle afskygninger af vildmarksbadekar, på land, på vand og i luften.. et spændende forretningsinitiativ, sandsynligvis affødt i kølvandet af papirøens succes, som desværre nu er lukket og slukket fordi området er blevet til et projektudviklingsområde hvor der bl.a skal opføres et vandkulturhus med en ambitiøs svømmehal som også skal inkluderer et spændende havnebad.
Næste fixpunkt var naturligvis den store mastekran på Holmen, et område jeg havde glædet mig rigtig meget til se fra vandsiden.
Min gamle, nu afdøde far, var den 29 august 1943, som 20 årig mathelev i søværnet, med til at sænke flåden så den ikke faldt i tyskernes hænder, en historie som altid har fascineret mig og det var derfor en meget stor oplevelse at paddle rundt i området og nyde flådens gamle flotte bygninger, kanoner og krigsskibe, og snuse til de omgivelser som rummer så meget historie.
Beretningen om flådens skæbne kan du læse her:

Havnebassinnet bag ved Holmens hovedbygninger og i den smalle kanal bag Nyholm var fantastisk spændende at bevæge sig rundt i, her ligger den ene husbåd efter den anden til kaj, nye moderne husbåde, side om side med gamle ombyggede slæbebåde, fiskekuttere, småfærger m.m.
Bl.a. faldt jeg over “Plagen” en af de to små færger der sejlede over Sallingsund før broen blev bygget.. den vakte minder, da jeg i min læretid har taget rigtig mange sejlture over sundet med den.

En dejlig dag i Københavns havn og de tilstødende kanaler

Turen gik videre forbi operaen og forbi alle de store erhvervslejemål som ligger langs kajen hen imod Langebro, og pludselig blev jeg råbt an fra kajkanten af min store datter og vores svigersøn som begge arbejder hos Visma det har kontorkig ud til havneområdet.. hyggeligt!

Jeg har i de senere år, i min tid hos Nykredit, jævnligt haft min gang i hovedkvarteret på Kalvebod brygge, så jeg havde også besluttet at jeg skulle forbi og hilse på min gamle hjemmebane.

For at turen ikke skulle blive alt for lang besluttede jeg mig for at vende om ved Langebro og i stedet udforske kanalerne på begge sider af havnefronten, og det er en fed og speciel oplevelse at opleve Christiansborg, Børsen og ikke mindst livet omkring Christianshavns kanal som Kim Larsen jo så blændende har beskrevet, den sang nynnede jeg imens jeg behændigt slingrede mig igennem et virvar af rundfartsbåde og masser af svaner med ællinger indtil jeg var ude i den åbne havn igen.

GPS’en havde efterhånden talt 18 km så det var på tide at kursen tilbage imod Amagerstrand igen, så efter en kort frokostpause på broen ved Copenhot, begav jeg mig hjemad igen.
Høj sol 25 graders varme og 2-3 n/sek bedre kunne det ikke blive, rent bortset fra at der var mere strøm i vandet forbi Amagerværket og Lynetten end jeg havde forestillet mig, med god energi lykkedes det mig kun at holde 3,5 km/t på denne strækning.

Jeg sluttede dagen af med lige tage turen rundt om hele øen “Amager Standpark” hvor, der på denne herlige sommerdag, var liv og glade dage.

En dejlig dag hvor der røg 29 km på loggen og mange fede oplevelser i rygsækken.
Nu også hak ved Københavns Havn :o)
Næste projekt i København må så absolut være at ro rundt om Amager.

Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar

Vind i håret…

Forårets højdepunkter, blæste bogstavelig talt forbi næsen af os..
Vores Kristi Himmelfartstur til Fur, som vi havde planlagt sammen med vores gode rovenner fra Tregde gruppen, startede ud med give 10-12 m/sek på den første dag. En enkelt kajakroer i gruppen mente at vi sagtens kunne tage en god lang tur i blæsevejret, men han blev heldigvis enstemmigt stemt ned, og på den baggrund tog vi beslutningen om at blive på land og i stedet for se den smukke ø på gåben, men dog iført regnfrakker.
På anden dagen havde vinden lagt sig så meget at vi kunne fuldføre vores planlagte kredsløb omkring øen og det blev gjort i fin stil. Vi har efterhånden rundet Fur , men nyder hver eneste gang denne lille Limfjordsperle.

Fur hytten i blæsevejr…

Årets Havkajak festival på Gjøl blev afholdt den sidste weekend i maj, som vi øvrigt gennemførte for 5 år i streg, hvilket vi er ret stolte af. Den blev også afviklet i meget hård vind, hen over hele weekenden, så de fleste af vores planlagte hyggeture, blev konverteret til bølge/surfworkshops, og masser af landhygge.
Festivallen lever sit eget liv, og havde i år 50 gæster fra hele landet og bliver hvert år afviklet ud fra en nøje gennemarbejdet skabelon. Det er som sagt 5 år siden at vi fik den gode ide at lave vores eget lille Havkajaktræf på Gjøl og i løbet af de fem år er skudt mange lignede initiativer op, omkring i hele landet, så vi kan godt mærke at der er kamp om “kunderne”, men vi har haft 5 fantastiske og meget lærerige år.

DGI Havkajak Festival 2019

Sidste år slog jeg en klubtur op i Gjøl Ro & kajakklub, turen gik til Galsklint Camping ved Middelfart og blev afholdt i Pinsen – 13-14 klubmedlemmer var med på turen som blev en kæmpe succes, så vi gentog successen og tog igen i år derned, men denne gang var vejrguderne ikke på vores side – Igen sagde vindmåleren 10-12 m/sek de fleste af dagene, kun i nogle enkelte “vinduer” lykkedes det at få et par gode ture på Lillebælt, men til gengæld blev der så mere tid til landlig hygge hvor vi bl.a fik en fantastisk mulighed for at besøge Boisen´s, vores gamle rovenner som vi for nogle år siden var på Grønland sammen med.
Det var hyggeligt at hilse på dem igen.
(Glæder mig iøvrigt hel vildt til at se den nye Kajakguide over Lillebæltsområdet, Chista 🙂

Foråret gav, af mange forskelige årsager, ikke så mange kilometer på rologgen som jeg havde regnet med, men “hyggekontoen” blev til gengæld fyldt godt op.

Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar

Det første rul, step by step

Når man har med begyndere at gøre, er der somme tider nogle som fra dag et, sætter sig et mål om, hurtigst muligt at lære at lave et grønlænderrul, og det er sådant set meget forståeligt, men jeg syntes nu at det må være den basale roteknik som kommer i første række og med den på plads, kan det mange gange hjælpe til med at få den rigtige fornemmelse for kajakken, ind under huden
Men anyway, nogen vil have lært det med det samme…

Hver vinter, i svømmehallen, kommer der som regel altid nogen som gerne vil lære de indledende øvelser til et rul, og dem hjælper vi naturligvis med metoder som vi hver især har med i værktøjskassen.
Mange syntes bedst om at følge diverse youtube videoer nettet og lære rullet ved at se det igen igen – Andre syntes bedst om at læse sig til teknikken – Jeg tænker at en kombination af disse to læringsformer bestemt ikke skader, så derfor har jeg brygget min egen lille “Rulle Huske Liste” sammen i punktform som du kan lade dig inspirerer af.

Begynderrul til bagdækket. (de 10 elementer)

  1. Læg din pagaj parallelt med og på venstre side af din kajak, forlænget fremad, venstre hånd holder i et bredt greb for enden af pagajen, højre hånd længst fremad, 60-70 cm foran venstre hånd.
  2. Læn dig frem, med panden mod venstre knæ og rul nu ned til venstre imens udgangsstillingen beholdes.
  3. Lad kajakken rotere helt ned, indtil kajakken ligger helt stille og stabil imens du beholder din udgangsstilling – pagajen ligger nu og bryder vandoverfladen.
  4. Roter´nu din overkrop så brystet er næsten parallelt med kajakken.
  5. Læn dig nu langsomt tilbage, hæver ryggen og trække hovedet væk fra luften!
  6. Samtidig fejer du nu med pagajen i vandoverfladen – bagsiden af venstre hånd rører ved venstre side af dit bryst (og overarmen holdes tæt ind til kroppen) og højre hånd fejer ud i en rund bue.
  7. Drej nu kroppen mod bagdækket af kajakken, imens du hele tiden kigger efter pagajbladet, og samtidig løfter du den højre lårstøtte op, for give mere moment i rullet.
  8. Pagajens fejende bevægelse hen over overfladen giver opdriften i bevægelsen, og når du næsten er rundt, kan du roligt glide op på bagdækket med ryggen så tæt imod bagdækket som muligt.
  9. Den sidste del kroppen som kommer op af vandet er dit hoved.
  10. Rullet afsluttes med pagajen liggende vinkelret på kajakken hvilende på tværs af dit bryst.

Fokuspunkterne i et godt rul er:

  • Tag det roligt, der er masser af tid.
  • Ned til venstre – venstre håndryg imod venstre bryst. (forestil dig at du klemmer en tennisbold i armhulen imens)
  • Knæ/lårløft med højre knæ, samtidig med et hoftevrik.
  • Hovedet sidst ud af vandet.
  • Afslut rullet med ryggen så langt nede på bagdækket som overhovedet muligt.
    Og bliv liggende i et par sekunder inden du rejser dig igen.

Almindelige fejl, som mange ”rullebegyndere” laver:

  • at man desperat forsøger at få hovedet ud af vandet så hurtigt som muligt – Tænk derfor altid på “kajakken op først – hoved op til sidst”
  • at man ”hiver pagajen ned”, så snart den dukker op i oppe i overfladen igen, i stedet for, stille og roligt at lave en fejende bevægelse i overfladen, og ud til siden.
  • Lad være med at “panikke” – Det er altid en god ide at slappe af når man ruller, og husk at der er tid nok til at tænke over tingene under vandet.
  • Husk – at det er god teknik som skal få dig ud af vandet igen og ikke muskler og hurtighed!


Nedenstående figur, kan med fordel bruges når de enkelte dele af rullet skal øves, den giver en lidt struktureret tilgang til de enkelte delelementer som sætter et godt rul til bagdækket sammen.
Man arbejder sig op igennem de 8 step, og man kan frit bevæge sig frem og tilbage alt efter hvor sikker man føler sig i de enkelte øvelser.

Udgivet i Udstyr og teknik | Skriv en kommentar

Turledelse, Tips og Tricks

Af og til har jeg haft behov for at sætte rammer for hvad en turleders opgaver og ansvar er og i den forbindelse har jeg, med inspiration fra mange forskellige sider, udarbejdet denne lille “Guide til Turlederen” som gennemgår de mest almindelige overvejelser en turleder bør gøre sig, når han tager en gruppe havkajakroere med på tur.

Planlægningen (Hvad skal der stå i opslaget til turen)

Turlederen definerer:

  • Turens rute, længde, varighed og hvilket tidspunkt turen forventes afsluttet.
  • Forventningerne til deltagerne. (er turen målrettet begyndere, erfarne, hardcore eller en blanding af alle?) (Deltagere med andre forventninger skal kunne vælge turen fra, inden afgang.)
  • Overvej at give turen et tema så der er mulighed for lidt adspredelse undervejs.
    Temaet behøver ikke altid annonceres men det kan være en god måde at inspirere gruppen på. Sæt dig fx ind i områdets lokalhistorie, eller vælg fx en seværdighed/naturperle som attraktion, eller måske du kunne benytte turen til at øve god roteknik med deltagerne.

Inden afgang.
Hav en plan for briefingen, inden turen, så du er sikker på at alle får den nødvendige information?

  • Den gode start er vigtig! – Og er tit og ofte nøglen til en vellykket tur!
  • Lav en gruppesamling inden start, med det formål at få deltagerne til at føle et medansvar for turen det letter arbejdet for turlederen og mindsker tendensen for at alle ror efter deres egen næse.
  • Analyser kort gruppens styrker og svagheder og forhold dig til det!
  • Stil gerne spørgsmål til gruppen om deres evner og forventninger til turen.
  • Svarene er ikke kun vigtige for dig men for alle deltagere.
  • Alle får en større ansvarsfølelse.
  • De der er lidt utrygge får det bedre af at fortælle det.
  • Der kan uddelegeres ansvarsområder til deltagerne og fastsættes regler for hvordan der skal ros.
  • Frokost og pausesteder må gerne være planlagt hjemmefra, udpeg de steder du vil gå i land.
  • Udpeg nøglepunkter på turen inden afgang, steder hvor du som turleder bør være særlig opmærksom.
  • Overvej om deltagerne skal ro i makkerpar, fx hvis der er en eller flere ”svage” roere i gruppen.
  • Spørg ind til om alle har husket madpakken og om de har taget rigeligt med væske med.
  • Spørg om nogen i gruppen fejler noget du og andre bør vide.
    Du kan bede folk om at sige det til dig personligt efter briefingen. Det er ikke altid noget man ønsker at alle skal vide. Vær opmærksom på sukkersyge, epilepsi og lign.

Gruppeanalyse og gruppefølelse
Spørgsmål til gruppen som giver et fingerpeg om erfaringsniveauet i gruppen, (styrker og svagheder):

  • Har alle prøvet at kæntre i kajakken med et spraydækken på?
  • Har alle prøvet at ro så lang en tur tidligere?
  • Har alle husket ekstra tøj, og rigeligt med mad og drikke?
  • Er der nogen i gruppen der aldrig har roet i bølger før?
  • Er alle fortrolige med at lave selv og -makkerredninger?
  • Hvem har kræfter tilbage, sidst på turen, til eventuelt at trække en træt roer?
  • Uddeleger gerne ansvarsområder, men overvej til hvem og hvilke roller det er
  • Uddelegering af ansvar skaber gruppefølelse og medansvar
  • Det er godt at motivere deltagerne både i forhold til det sociale og det sikkerhedsmæssige medansvar.

Eksempler på involvering:

  • Du ser stærk ud og har en bugserline – kan jeg ikke få dig til at trække, hvis vi får brug for det?
  • Her er et lamineret kort. Er der nogen der har lyst til at hjælpe med at finde vej?
  • Er der andre end mig som har førstehjælpsudstyr med?

Turleder – inden du sætter dig i din kajak, så spørg dig selv om:

  1. Svarer turen til deltagernes ønsker og niveau?
  2. Har jeg udstyr med til de forhold, som jeg forventer at møde på turen?
  3. Har jeg ekstra sager med til dem der har glemt madpakken, energibarer, regntøj og solcremen?
  4. Kan jeg inspirere gruppen undervejs? Historier om lokalområdet, udprintede kort, kajaktips m.m.
  5. Er der erfarne personer i gruppen, foruden mig selv, og vil jeg gøre brug af deres viden og erfaring på turen?
  6. Har jeg uddelegeret ansvar, så resten af gruppen føler et medansvar for turen?
  7. Har jeg en plan for min placering i gruppen så jeg nemt kan kommunikere med alle i løbet af turen?
  8. Har jeg tjekket vejrudsigten (lokalvejret) undersøgt ruten og evt. spurgt lokalkendte til råds?
  9. Er turen og vejrudsigten så krævende at der skal medbringes ekstra nødudstyr?

OBS:
Hvis kl.09:00 er afgangstidspunktet så forvent at I måske først er afsted kl.09:15

Under turen

  • God gruppekontrol er vigtig – overvej hvordan du vil styre ’Harmonika effekten’
  • Udpeg personer I gruppen med særlige kompetencer hvis du kender dem.
  • Hvis der er andre erfarende roere i gruppen så overvej at lade dem foretage redninger og bugseringer – Turlederen har ”overblikket” men skal ikke nødvendigvis være den udførende.
  • Husk at der næsten altid er en i gruppen som trænger til en pause…
  • Gennemgå resten af turen efter hver pause, og inden der er opbrudsstemning. Hav en plan for hvordan resten af turen skal forløbe. Er der en fælles afrunding på turen så meld det ud her.
  • Jo mere vind der er, jo mere er deltagerne deres egne herrer. Særligt i modvind træder egoismen frem og gruppedisciplinen kan nemt forsvinde.
  • Du og gruppen har et særligt ansvar overfor de svageste i gruppen – Lev op til det!
  • Er vejret godt kan man ligge i flåde og drikke kaffe og spise kage.
  • Udpeg nøglepunkter på turen inden afgang, steder hvor du som turleder bør være særlig opmærksom.
  • Sikkerheden på en kajaktur ligger lige så meget i at spise, drikke og passe på sig selv (kasket, solcreme m.m.) som i at medbringe det rigtige sikkerhedsudstyr.
  • Hvis gruppen ændrer planer undervejs, så overvej om du bør informere andre (på land) om ændringerne.
  • Hav gerne lidt ekstra mad og drikke med hvis nogle i gruppen har glemt det.
  • Hvis situationen er ved at komme ud af kontrol så tøv ikke med at bede om hjælp.
  • Deltagernes forventninger til en tur varierer og det er langt fra sikkert at man kan tilfredsstille alle! – Sådan er det bare!

Og så den simple guide til turledelse:

Det alle deltagernes pligt at tage medansvar for sig selv og de andre i gruppen.

Turlederen skal løbende vurdere deltagerne, og stole på sin vurdering således at han altid kan koncentrere sig om de mindst erfarne (svageste) i gruppen.

Hvis man vælger at deltage i en tur med turleder, så forpligter man sig også til at være en del af gruppen og følge turlederens anvisninger.

En god tommelfingerregel er, inden afgang, at briefe gruppen om at:

  • Holde sig forholdsvis samlet (indenfor hørevidde af nærmeste roer).
  • Være opmærksom på gruppen og hele tiden holde øje med hinanden.
  • Og selvfølgelig – nærmeste mand er den som redder en nødstedt rokammerat.

Udgivet i Udstyr og teknik | Skriv en kommentar

Mit rofarvand

Jeg har siden 2004 gennempløjet mit lokale rofarvand igennem på kryds og tværs på alle årstider, i godt vejt og i dårligt vejr og har efterhånden fået et rigtig godt kendskab til farvandet og kysterne ned imod det, men jeg tror aldrig jeg har fået det beskrevet på min blog, så det vil jeg nu prøve at råde bod på i dette indlæg som forhåbentlig kan inspirerer flere havkajakroere til at udforske “mit rofarvand”

GRK’s lokale rofarvand, med til rofarvandet hører også Ryåen

I Gjøl ro & Kajakklub er det daglige ro-farvand defineret som det stykke af Limfjorden hvor afgrænsningen imod vest er Øland, Rønholm og Klitgaard og afgrænsningen imod øst er det naturlige stop ved Egholm.
På klubbens ro-aftener kommer vi ofte forbi forskellige pejlemærker, steder som hver især har en interessant historie.

Gjøl var indtil 1930 en ø i Limfjorden med et areal på knap 23 kvadratkilometer, derfor siger man den dag i dag at man er ”på Gjøl”.
I 1919 blev Gjøl forbundet til naboøen Øland via en dæmning, og i 1930´erne blev Gjøl med omfattende dræning på et område nord for øen, gjort landfast med Vendsyssel.

Ifølge Danmarks statistik bor der 890 indbyggere i den gamle fiskerby.

Gjøl Kro er som bekendt byens vartegn og enhver Limfjordssejlers pejlemærke. Kroen blev bygget i 1901, og den ser ud, i dag, som da forfatteren Hans Kirks indlogerede sig en tid i 1925, og var på kost hos sin farbror og hans familie. Under sit ophold på kroen blev han inspireret til at skrive romanen ”Fiskerne” en historie om en gruppe indre missionske fiskere fra Harboøre, som bosætter sig på Gjøl og kommer i konflikt med Gjølboernes lysere livsholdninger.
Gjøl kro lukkede og blev sat til salg i 2016 og efterfølgende blev kroen opkøbt via borgeraktier og åbnede igen i foråret 2017, igen et bevis på hvad godt sammenhold i lokalsamfundet kan udmønte sig i.. På den baggrund bevarede Gjøl sit vartegn.

Gjøl havn var og er stadig et af de faste mødesteder for byens borgere. Her ankom GØL-båden fra 1908-1940 hver dag med friske varer fra Aalborg, og i mange år var havnen en fælles arbejdsplads, hvor fiskere mødtes for at hjælpe hinanden med pæle, ruser, garn og både.  Dengang rundede øens beboere dagligt havnen for at se, om der var landet frisk fisk til middagen – i dag runder mange borgere fra hele kommunen havnen for at se på vandet og vejret og måske lige vurdere, om vandet egner sig til en tur i havkajakken

Et lidt ældre foto af Gjøl kro set fra vandsiden

I 1908 købte Kroejeren Gjøl båden og brugte den til at sejle passagerer og gods mellem Gjøl og Aalborg. Denne forbindelse var på dette tidspunkt den hurtigste forbindelse mellem Gjøl og Aalborg.
Afgangstiderne fra Gjøl var kl. 8 morgen og 1½ – 2 timer senere lagde båden til ved Vesterå i Aalborg og passagerprisen var 1 kr. og fragtprisen var 25 øre pr. 100 kg.
Gjøl Båden er i dag ved at blive restaureret og eksistere som et træskibslaug og er et af Gjøls mange stærke foreningsprojekter.

Isbakken – Bevæger man sig øst ud af byen finder man, på sin højre hånd, den gamle herregaard Birkumgaard som i 1400 tallet tilhørte Børglum Kloster og som ved reformationen blev overdraget til den danske konge.
Stranden sydøst for Birkumgård hedder Isbakken, navnet har stedet fået fordi stormene, om vinteren, ofte presser isen op mod kysten. Mens Gjøl endnu var en ø, lå her to holme, de såkaldte Isbakke Holme, og op igennem 1800.tallet havde Birkumgård en landingsplads her, hvor de fladbundede skibe kunne gå ind til kysten og hente forskellige landsbrugsvarer, fisk og salt som enten blev sejlet videre ud igennem Limfjorden eller endte på markeder i Aalborg.

Isbakken er i dag et af vores faste pejlemærker på vores ugentlige ture, og alle ved at der er meget lavvandet ud for isbakken og at grænsen imellem sejlrenden og det lavvandede område er knivsskarp. Syd for sejrenden ligger nogle sandrevler hvor der af holder sæler til.
Sejlrenden slår her et ret skarpt 90 graders sving som under specielle vejrforhold kan skabe meget uroligt vand, dels på grund af strømmen, dels vindforhold og dels den store forsnævring (flaskehals) som Limfjorden har lige netop i dette område.

Fruensholm – Hvis man fortsætter mod øst fra Isbakken rammer man den lille ø Fruensholm med det meget karakteristiske hvide hus, som vi tit benytter som vendepunkt på vore klubaftener, og stort set hver gang vi passere huset, bluser snakken op om hvad det mon bliver brugt til og hvilken historie stedet har.

En bondemand fra Gjøl – Pak-Åge´s far, er man fra Gjøl ved man hvem Pak Aage var – købte øen i 1936 med drømmen om at drive landbrug der. I 1946 startede han og familien byggeriet af huset og i den hårde vinter kørte de cementsten over isen fra Gjøl. Stueetagen blev bygget af kampesten og strandsand, der jo var lige ved hånden. Førsteetagen blev bygget af finere cementsten fra fabrikken i Lindholm. I 1947 kunne familien så flytte ind i “Holmehuset”.

Holmehuset på Fruensholm

Det var ikke på grund af den flotte udsigt, at familien bosatte sig på første etage. Ved kraftig blæst fra nordvest kan Fruensholm forsvinde under en meter vand.
Den første sommer dyrkede familien byg på øen og høsten blev rigtig god, men året efter slog den fejl. Til gengæld samlede de 30.000 smukke mågeæg lagt af hættemåger. Via en æggeeksportør i Thisted blev de solgt til England til 10 øre per styk.
I dag, mange år, efter ejes øen af en gruppe grønne mænd med hang til frisk luft og jagt, og der yngler stadig ca. 25.000 mågepar på øen.

Under gunstige vejrforhold (højvandet) kan det lade sig gøre at ro vest om Fruensholm og gå op ad i Ryåen og dermed undgå den lange omvej rundt om Egholm.

Og det spøger – Et gammelt sagn fortæller at der I det lavvandede område i mellem Egholm og Gjøl, ved nattetide, går et grufuldt væsen rundt som forfølger fiskerbådene og i gamle dage var man så bange for utysket, at man næsten ikke turde tale om det.

Nørholm og sheelterpladsen – Når man krydser syd over Limfjorden, fra Isbakken, kan man sigte efter Nørholm Kajakklubs ´farvede kajakker som ligger ophalet på stranden, lige ved siden af et lille vandløb og et stort borde bænkesæt. Det siges at der i stenalderen var en boplads på dette sted og at man af til finder flinteøkser og den slags ting i området. Når vi går i land , nøjes vi med at lede efter ”Nørholm perler” som af en eller anden grund kun findes her.
Følger man stien langs vandløbet op imod Nørholm by, kommer man efter et par hundrede meter til en rigtig fin Sheelterplads som ligger i en lille skovtykning og rummer både bålplads og to sheelters med plads til i alt seks personer samt et muldtoilet, der er desværre ikke adgang til vand. Pladsen er ideel til overnatning når du kommer sejlende i kajak.

Klitgård fiskerleje – Fortsætter man 3-4 km imod vest, fra Nørholm kajakklub, kommer man til Klitgaard fiskerleje. Området anvendes i dag til fritidsfiskeri, slæbested og oplagringsplads for småbåde o.l. og ikke mindts til rekreativt opholdssted, fx som udsigtsplads for fuglekiggeri, men før i tiden var det et livligt lille fiskerleje hvor der massivt blev fisket sild fra.
Fra stranden er der en fantastisk udsigt over Nibe bredning, Øland og Gjøl.
Vi bruger ofte fiskerlejets borde og bænke når kaffen skal nydes efter en sælsafari på Rønholm.

For at komme ind til fiskerlejet skal man ind over et meget lavvandet område fyldt med kalksten og skaller, man kan dog luske sig ind via de lokales hjemmelavede miniature sejlrende som er markeret med et par småbøjer.

Kaffepause på Klitgaard fiskerleje

Rønholm – Bredningerne i vores del af Limfjorden, nærmere betegnet Nibe og Gjøl Bredninger, er typiske med de lavvandede grunde og holme. Kun i sejlrenden mellem Aalborg og Løgstør er der dybder på over 4 meter. På det lave vand på begge sider af sejlrenden findes nogle af de største ålegræsbælter i de danske farvande. Disse udgør fødegrundlaget for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiden, og sælerne nyder også godt af spisekammeret. 
Sælerne holder typisk til på Rønholm som ligger 7 km i sydvestlig retning fra Gjøl havn og jeg har af til, på varme sommerdage, set op imod 50 sæler i området.
Den spættede sæl kan blive op til 1.8 m lang og kan veje op til 130 kg. hannerne er en smule større end hunnerne, pelsen er kort, lys grå med mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter.
Husk thermokanden og god tid når du besøger Rønholm.

På holmene- Startøtterne, Klosterholm, Vår Holm, Kyø Holm og Rønholm er der ikke tilladt at gå i land i perioden 1. april til 15. juli.

En nysgerrig sæl på Rønholm
Det lille “fuglehus” på Rønholm

Gjøl Bjerg – Ror man fra Gjøl Havn og vest over, kommer hurtigt ud forbi “Andekvarteret” som er et hyggeligt lille sommerhuskvarter med mange ældre sommerhuse.
Og for enden ligger et par gårde i læ af Gjøl Bjerg. I laden af den ene gård hører projekt Gøl Båden til, hvor man af og til kan være heldig at få en rundvisning.
Gjøl bjerg er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten og under “Bjerget” ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det, de steder, hvor bjerget er fjernet, idet en stor del af bjerget er bortgravet og benyttet til dæmningen mellem Gjøl og den anden morænebakke, Øland, vest for Gjøl.
Gjøl Bjerg ligger 17 meter over havets overflade og på toppen er der en fantastisk udsigt over Ulvedybet og Nibe bredning.

Gjøl bjerg i baggrunden

Under besættelsen solgte man grus til tyskerne fra bjerget, der brugte det til anlæggelse af landingsbanen på Aalborg flyveplads. Det var stadig fra sydsiden, der blev taget materialer og arbejdet fortsatte langt efter besættelsens ophør og tyskerne anlagde også en installation i Bjergets østside, et udgravet et plateau, hvor der var placeret lyskastere og et lytteapparat, således man kunne opdage de allierede fly, der kom ind over Gjøl på vej mod tyskernes nyanlagte flyvestation ved Lindholm.
I dag er Gjøl bjerg ca. halv størrelse af hvad det var lige efter istiden.

Øland dæmningen – For foden af bjerget, imod vest, ligger den 3 km lange dæmning som strækker sig fra Bjergets sydvestlige skrænt over til Øland på den anden side af Ulvedybet.
Efter længere tids forarbejde gik arbejdet med dæmningen endelig i gang i 1914, og det tog i alt fem år, før den stod færdig i 1919. 
I midten af 1980´erne blev dele af dæmningen ødelagt af en efterårsstorm, den blev da bygget højere og blev dermed også smallere og i 1994 blev dæmningen endelig asfalteret og der er for nyligt kommet et frisk lag asfalt på efter mange opfordringer fra de lokale.
Langs med dæmningen er der meget lavvandet og stort set umuligt at komme ind i med en havkajak, men af og til holder vi kaffepause ved slusen, ind imod Ulvedybet i den østlige ende af dæmningen.

Dæmningen til Øland, med Limfjorden til venstre og Ulvedybet til højre

Ulvedybet er resterne af fjorden som oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et isoleret ferskvandsområde. Ulvedybet ligger isoleret fra Limfjorden bag dæmningen og vandet fra de omkringliggende marker udledes i Ulvedybet og slusen, i den østlige ende af dæmningen, regulere vandstanden i Ulvedybet.
Ulvedybet er udlagt som naturreservat hvor der er et rigt fugleliv, og af til kan man være heldig at spotte en havørn eller to –
Det er strengt forbudt at færdes i havkajak i Ulvedybet.

Sagnet om Ulvedybet
”En heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede. Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Der red kvinden og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede. Fra den dag hedder stedet Ulvedybet.
Imidlertid havde en ulvemor, der ammede sine unger i Ulveskoven ved Birkelse, ikke fulgt heksen. Derfor var der endnu en tid mange ulve på egnen.”

Det fortælles, at den sidste ulv er skudt i Gjøls omegn ca. 1868, men det kan jo hurtigt ændre sig i disse tider…

Og så er der selvfølgelig Ryåen – En del af det daglige ro-farvand inkludere også Ryåen som er den største og længste å i Vendsyssel og udspringer i Jyske ås og løber langs kanten af Store Vildmose, og har sit afløb i åen. Åen er fra Vildmosen og videre ned til Aabybro 10–15 m bred, og på vej ud i Limfjorden er bredden øget til 20–30 meter. Ryå afvander et areal på omkring 600 kvadratkilometer.

Når blæsten går lidt for frisk over Limfjordens vande, har vi altid muligheden for at læsse kajakkerne på traileren og køre de små 6 km op til Skeelslund, hvor Ryå bådelaug holder til, og sætte kajakkerne i derfra.

Der er som regel altid læ på åen, og en standardtur på åen er fra bådelauget ved Skeelslund og op forbi Birkelse Hovedgaard og viderer til ”Vores Bro” ved Aabybro mejeri. ”Vores Bro” fordi GRK i 2017 var involveret i at fondsraise 65.000 kr. til mejeristens ”havneprojekt” som han kalder Ryå Havnefront :o)
Bådebroen er frit tilgængelig for alle og er efterhånden flittigt brugt af alle ro og kajakklubberne i Aalborg og omegn. En tur som varmt kan anbefales…

Der er mange gode oplevelser at hente i mit rofarvand så det er bare om at få gang i kajakken og komme ud og mærke naturen og historiernes vingesus.

Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar

Alting har sin tid…

Op igennem 90´erne var jeg bidt af en gal racercykel og udlevede min sport igennem Turklubben Biersted, som i dag hedder Biersted Cykelmotion, og jeg i havde 10-12 rigtige gode år i klubben og sad i flere år i bestyrelsen.
At køre cykle på motionsplan er en dejlig måde at røre sig på, man kan køre sammen i en gruppe og have fællesskabet som motivation, eller man kan starte ud på sin cykel, helt for sig selv og nyde naturen og den friske luft, i lige netop det tempo som passer en selv, og som nogen gange udviklede sig til at blive ren terapi for sjælen.

Efter mange år i sadlen var jeg nok kommet til den erkendelse at det at køre motionscykelløb ikke motiverende mig mere, jeg havde prøvet det meste, havde kørt Nordjylland rundt et utal af gange, Himmerland Rundt, Vættern Rundt, Skagen-Kruså og Limfjorden Rundt og mange andre lange og sjove løb, men motivationen var efterhånden væk, så i 2004, og i en rolig og eftertænksom stund, blev fruen og jeg enige om at vi skulle forsøge at finde en fritidsinteresse som vi kunne deles om, og det ledte os forbi Gjøl Roklub hvor vi i foråret 2004 gennemførte klubbens kajakbegynderkursus.

Gjøl Roklub var i de første år i nuller’ne  i knæ, Inriggerroerne svigtede og medlemstallet var på et tidspunkt helt nede på 19 betalende medlemmer, derfor søgte bestyrelsen nye tiltag og i den forbindelse blev et par af klubbens kajakroere i 2003 sendt til Aalborg Kajakklub som hjalp klubben i gang med at få dem uddannet til kajakinstruktører.

Aalborg Kajakklub havde, og har stadig, massivt fokus på tur/kapkajak og har ikke den store forståelse for havkajaksporten som tilbage på den tid var i sin spæde opstart Danmark.  
GRK´s to instruktører kom derfor hjem til Gjøl med et ”kajakkursus” som var meget turkajak inspirereret, men alligevel blev vi straks grebet af sporten og blev nærmest fast inventar i klubben fra dag et.

Vores første Ryåtur i 2004 – Klubbens eneste to fuldblods Havkajakker, Knægten og Tøsen

Den første sæson gik fantastisk hurtigt med mange fede naturoplevelser og til generalforsamlingen i 2005 blev jeg af den daværende formand opfordret til at stille op til bestyrelsen for at få mere gang i klubbens kajakafdeling, og som sagt, så gjort og siden da, med den fine title ”Kajakchef”.

Klubtur til Thisted Roklub i 2008 – baglæns og forlænsroere på tur 🙂

En af årsagerne til at jeg blev fuldstændig bidt af kajaksporten, tror jeg falder sammen med de oplevelser jeg havde på min racercykel når jeg tog de ture, hvor vejr, vind, natur, humør smelter sammen og bliver til en lise for sjælen. At sidde i sin kajak, ude midt på fjorden og nyde stilheden, naturen og humøret smelte sammen til en stor beroligende cocktail er fantastisk, og det er den følelse jeg siden har jagtet og elsket at formidle videre til klubbens nye havkajakroere.

Solnedgang i Limfjorden – Ren terapi for sjælen

En af mine første observationer som nystartet kajakroer på Gjøl, var at blæsten som bekendt, meget tit, blæser frisk over Limfjordens vande, og ud af de 7-8 brugbare kajakker klubben rådede over dengang, var der kun 3 funktionsdygtige havkajakker – 1 badekar (Oasis) og 2 Prijoner med ror (Knægten og Tøsen) og en håndfuld mere eller mindre brugbare turkajakker. Så der skulle hurtigt tænkes nyindkøb ind i billedet men bestyrelsen var heldigvis meget forstående, idet man jo sagtens kunne se hvor der skulle sættes ind, for at klubben skulle overleve.

Vi havde i starten et opbevaringsproblem, kajakkerne flød rundt om på gulvet i bådehallen og i vinteren 2007 fik vi bygget os en fin kajakreol med glideskinnesystem med plads til 24 kajakker (inspireret af Silkeborg kajakklub), og i vores naive tro mente vi at nu var på forkant mange år ud i fremtiden – Det skulle dog hurtigt vise sig at vi tog grundigt fejl – I dag har klubben hyldeplads til over 50 kajakker.
Strategien vedr. klubkajakker har siden været at indkøbe 1 til 2 nye kajakker hvert år, således at der altid findes 24 funktionsdygtige klubkajakker af forskellige typer og størrelser i reolen.

I sommeren 2007 blev jeg uddannet havkajakinstruktør i DKF, mest fordi vi at vi efterhånden stod for frironingen af nye folk og desuden var vi efterhånden blevet de bærende kræfter når der slås ture op i kajakafdelingen.  Vi havde i flere år god succes med at slå madpakketure op hver lørdag formiddag.

Vores “Knirke” på tur til Havkajakroernes sommertræf – Helnæs 2010

I 2009, 14 dage før årets begynderkursus løb af stablen, stod jeg pludselig alene med ansvaret for årets begynderkursus, men med på dette års kursus var der heldigvis tre nye folk som hurtigt viste sig både at ville og at kunne hoppe ind som instruktørkræfter. Da vi året forinden havde brudt med DKF og valgt DGI vejen, fik vi hurtigt  uddannet i alt 6 Klubinstruktører i DGI´ regi, som fundament til at køre kajakafdelingen videre. – I dag har vi 10 havkajakinstruktører tilknyttet klubben.

Niels øver selvredninger på Klubinstruktørkurset i 2010
I 2012 udvidede vi bådehallen og fik installeret nye moderne badefaciliteter i klubhuset.
Der blev lagt mange tusind timers friviligt arbejde i projektet.
Åbent hus og Masserul ifm. klubbens 25 års jubilæum i 2014
Svømmelaktiviteter, vinteren 2015

I 2008 var Fruen og jeg gæster på vores første sommertræf hos Havkajakroerne, som foregik i Doverodde og vi blev i den grad begge to, grebet af stemningen og denne unikke måde at møde ligestillede havkajak entuiaster på. Igennem tiden har vi været afsted på 8 sommertræf fordelt over det meste af landet og langsom opstod ideen til, om ikke også at GRK skulle lægge havn til et havkajaktræf, og sammen med Fruen, Flemming Eriksen og DGI fik vi sammen skabt DGI Havkajak Festival på Gjøl som siden 2015, med stor succes, har været en tilbagevendende begivenhed på Gjøl Havn.

Havkajak Festival 2016 – En succes som i år kører på 5. år

Kirsten og jeg har for længst besluttet at vi senest i 2020 flytter til Skagen for at nyde tilværelsen på toppen, så inden dette års generalforsamling havde jeg endeligt besluttet mig for, at min tid i bestyrelsen nu skulle have en ende og vi kan nu med glæde og stolthed, se tilbage på 15 spændende år i klubben hvor vi har levet og åndet for at få GRK på landkortet og for at få ting til ske.

Igennem vores fælles passion har vi mødt rigtig mange ligesindede og spændende kajakfolk, både på Gjøl havn, men også alle mulige steder rundt omkring i landet, og i udlandet for den sags skyld, og vi glæder os til, når arbejdslivet slutter, at komme rundt med  kajakkerne på taget og vores lille ”sheelter” på anhængertrækket at besøge alle jer som har inviteret os til at prøve jeres lokale rofarvand.

Der er mange fede kajakture i kikkerten! – Det bliver SÅ godt og vi glæder os 🙂


Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar