Det første rul, step by step

Når man har med begyndere at gøre, er der somme tider nogle som fra dag et, sætter sig et mål om, hurtigst muligt at lære at lave et grønlænderrul, og det er sådant set meget forståeligt, men jeg syntes nu at det må være den basale roteknik som kommer i første række og med den på plads, kan det mange gange hjælpe til med at få den rigtige fornemmelse for kajakken, ind under huden
Men anyway, nogen vil have lært det med det samme…

Hver vinter, i svømmehallen, kommer der som regel altid nogen som gerne vil lære de indledende øvelser til et rul, og dem hjælper vi naturligvis med metoder som vi hver især har med i værktøjskassen.
Mange syntes bedst om at følge diverse youtube videoer nettet og lære rullet ved at se det igen igen – Andre syntes bedst om at læse sig til teknikken – Jeg tænker at en kombination af disse to læringsformer bestemt ikke skader, så derfor har jeg brygget min egen lille “Rulle Huske Liste” sammen i punktform som du kan lade dig inspirerer af.

Begynderrul til bagdækket. (de 10 elementer)

  1. Læg din pagaj parallelt med og på venstre side af din kajak, forlænget fremad, venstre hånd holder i et bredt greb for enden af pagajen, højre hånd længst fremad, 60-70 cm foran venstre hånd.
  2. Læn dig frem, med panden mod venstre knæ og rul nu ned til venstre imens udgangsstillingen beholdes.
  3. Lad kajakken rotere helt ned, indtil kajakken ligger helt stille og stabil imens du beholder din udgangsstilling – pagajen ligger nu og bryder vandoverfladen.
  4. Roter´nu din overkrop så brystet er næsten parallelt med kajakken.
  5. Læn dig nu langsomt tilbage, hæver ryggen og trække hovedet væk fra luften!
  6. Samtidig fejer du nu med pagajen i vandoverfladen – bagsiden af venstre hånd rører ved venstre side af dit bryst (og overarmen holdes tæt ind til kroppen) og højre hånd fejer ud i en rund bue.
  7. Drej nu kroppen mod bagdækket af kajakken, imens du hele tiden kigger efter pagajbladet, og samtidig løfter du den højre lårstøtte op, for give mere moment i rullet.
  8. Pagajens fejende bevægelse hen over overfladen giver opdriften i bevægelsen, og når du næsten er rundt, kan du roligt glide op på bagdækket med ryggen så tæt imod bagdækket som muligt.
  9. Den sidste del kroppen som kommer op af vandet er dit hoved.
  10. Rullet afsluttes med pagajen liggende vinkelret på kajakken hvilende på tværs af dit bryst.

Fokuspunkterne i et godt rul er:

  • Tag det roligt, der er masser af tid.
  • Ned til venstre – venstre håndryg imod venstre bryst. (forestil dig at du klemmer en tennisbold i armhulen imens)
  • Knæ/lårløft med højre knæ, samtidig med et hoftevrik.
  • Hovedet sidst ud af vandet.
  • Afslut rullet med ryggen så langt nede på bagdækket som overhovedet muligt.
    Og bliv liggende i et par sekunder inden du rejser dig igen.

Almindelige fejl, som mange ”rullebegyndere” laver:

  • at man desperat forsøger at få hovedet ud af vandet så hurtigt som muligt – Tænk derfor altid på “kajakken op først – hoved op til sidst”
  • at man ”hiver pagajen ned”, så snart den dukker op i oppe i overfladen igen, i stedet for, stille og roligt at lave en fejende bevægelse i overfladen, og ud til siden.
  • Lad være med at “panikke” – Det er altid en god ide at slappe af når man ruller, og husk at der er tid nok til at tænke over tingene under vandet.
  • Husk – at det er god teknik som skal få dig ud af vandet igen og ikke muskler og hurtighed!


Nedenstående figur, kan med fordel bruges når de enkelte dele af rullet skal øves, den giver en lidt struktureret tilgang til de enkelte delelementer som sætter et godt rul til bagdækket sammen.
Man arbejder sig op igennem de 8 step, og man kan frit bevæge sig frem og tilbage alt efter hvor sikker man føler sig i de enkelte øvelser.

Udgivet i Udstyr og teknik | Skriv en kommentar

Turledelse, Tips og Tricks

Af og til har jeg haft behov for at sætte rammer for hvad en turleders opgaver og ansvar er og i den forbindelse har jeg, med inspiration fra mange forskellige sider, udarbejdet denne lille “Guide til Turlederen” som gennemgår de mest almindelige overvejelser en turleder bør gøre sig, når han tager en gruppe havkajakroere med på tur.

Planlægningen (Hvad skal der stå i opslaget til turen)

Turlederen definerer:

  • Turens rute, længde, varighed og hvilket tidspunkt turen forventes afsluttet.
  • Forventningerne til deltagerne. (er turen målrettet begyndere, erfarne, hardcore eller en blanding af alle?) (Deltagere med andre forventninger skal kunne vælge turen fra, inden afgang.)
  • Overvej at give turen et tema så der er mulighed for lidt adspredelse undervejs.
    Temaet behøver ikke altid annonceres men det kan være en god måde at inspirere gruppen på. Sæt dig fx ind i områdets lokalhistorie, eller vælg fx en seværdighed/naturperle som attraktion, eller måske du kunne benytte turen til at øve god roteknik med deltagerne.

Inden afgang.
Hav en plan for briefingen, inden turen, så du er sikker på at alle får den nødvendige information?

  • Den gode start er vigtig! – Og er tit og ofte nøglen til en vellykket tur!
  • Lav en gruppesamling inden start, med det formål at få deltagerne til at føle et medansvar for turen det letter arbejdet for turlederen og mindsker tendensen for at alle ror efter deres egen næse.
  • Analyser kort gruppens styrker og svagheder og forhold dig til det!
  • Stil gerne spørgsmål til gruppen om deres evner og forventninger til turen.
  • Svarene er ikke kun vigtige for dig men for alle deltagere.
  • Alle får en større ansvarsfølelse.
  • De der er lidt utrygge får det bedre af at fortælle det.
  • Der kan uddelegeres ansvarsområder til deltagerne og fastsættes regler for hvordan der skal ros.
  • Frokost og pausesteder må gerne være planlagt hjemmefra, udpeg de steder du vil gå i land.
  • Udpeg nøglepunkter på turen inden afgang, steder hvor du som turleder bør være særlig opmærksom.
  • Overvej om deltagerne skal ro i makkerpar, fx hvis der er en eller flere ”svage” roere i gruppen.
  • Spørg ind til om alle har husket madpakken og om de har taget rigeligt med væske med.
  • Spørg om nogen i gruppen fejler noget du og andre bør vide.
    Du kan bede folk om at sige det til dig personligt efter briefingen. Det er ikke altid noget man ønsker at alle skal vide. Vær opmærksom på sukkersyge, epilepsi og lign.

Gruppeanalyse og gruppefølelse
Spørgsmål til gruppen som giver et fingerpeg om erfaringsniveauet i gruppen, (styrker og svagheder):

  • Har alle prøvet at kæntre i kajakken med et spraydækken på?
  • Har alle prøvet at ro så lang en tur tidligere?
  • Har alle husket ekstra tøj, og rigeligt med mad og drikke?
  • Er der nogen i gruppen der aldrig har roet i bølger før?
  • Er alle fortrolige med at lave selv og -makkerredninger?
  • Hvem har kræfter tilbage, sidst på turen, til eventuelt at trække en træt roer?
  • Uddeleger gerne ansvarsområder, men overvej til hvem og hvilke roller det er
  • Uddelegering af ansvar skaber gruppefølelse og medansvar
  • Det er godt at motivere deltagerne både i forhold til det sociale og det sikkerhedsmæssige medansvar.

Eksempler på involvering:

  • Du ser stærk ud og har en bugserline – kan jeg ikke få dig til at trække, hvis vi får brug for det?
  • Her er et lamineret kort. Er der nogen der har lyst til at hjælpe med at finde vej?
  • Er der andre end mig som har førstehjælpsudstyr med?

Turleder – inden du sætter dig i din kajak, så spørg dig selv om:

  1. Svarer turen til deltagernes ønsker og niveau?
  2. Har jeg udstyr med til de forhold, som jeg forventer at møde på turen?
  3. Har jeg ekstra sager med til dem der har glemt madpakken, energibarer, regntøj og solcremen?
  4. Kan jeg inspirere gruppen undervejs? Historier om lokalområdet, udprintede kort, kajaktips m.m.
  5. Er der erfarne personer i gruppen, foruden mig selv, og vil jeg gøre brug af deres viden og erfaring på turen?
  6. Har jeg uddelegeret ansvar, så resten af gruppen føler et medansvar for turen?
  7. Har jeg en plan for min placering i gruppen så jeg nemt kan kommunikere med alle i løbet af turen?
  8. Har jeg tjekket vejrudsigten (lokalvejret) undersøgt ruten og evt. spurgt lokalkendte til råds?
  9. Er turen og vejrudsigten så krævende at der skal medbringes ekstra nødudstyr?

OBS:
Hvis kl.09:00 er afgangstidspunktet så forvent at I måske først er afsted kl.09:15

Under turen

  • God gruppekontrol er vigtig – overvej hvordan du vil styre ’Harmonika effekten’
  • Udpeg personer I gruppen med særlige kompetencer hvis du kender dem.
  • Hvis der er andre erfarende roere i gruppen så overvej at lade dem foretage redninger og bugseringer – Turlederen har ”overblikket” men skal ikke nødvendigvis være den udførende.
  • Husk at der næsten altid er en i gruppen som trænger til en pause…
  • Gennemgå resten af turen efter hver pause, og inden der er opbrudsstemning. Hav en plan for hvordan resten af turen skal forløbe. Er der en fælles afrunding på turen så meld det ud her.
  • Jo mere vind der er, jo mere er deltagerne deres egne herrer. Særligt i modvind træder egoismen frem og gruppedisciplinen kan nemt forsvinde.
  • Du og gruppen har et særligt ansvar overfor de svageste i gruppen – Lev op til det!
  • Er vejret godt kan man ligge i flåde og drikke kaffe og spise kage.
  • Udpeg nøglepunkter på turen inden afgang, steder hvor du som turleder bør være særlig opmærksom.
  • Sikkerheden på en kajaktur ligger lige så meget i at spise, drikke og passe på sig selv (kasket, solcreme m.m.) som i at medbringe det rigtige sikkerhedsudstyr.
  • Hvis gruppen ændrer planer undervejs, så overvej om du bør informere andre (på land) om ændringerne.
  • Hav gerne lidt ekstra mad og drikke med hvis nogle i gruppen har glemt det.
  • Hvis situationen er ved at komme ud af kontrol så tøv ikke med at bede om hjælp.
  • Deltagernes forventninger til en tur varierer og det er langt fra sikkert at man kan tilfredsstille alle! – Sådan er det bare!

Og så den simple guide til turledelse:

Det alle deltagernes pligt at tage medansvar for sig selv og de andre i gruppen.

Turlederen skal løbende vurdere deltagerne, og stole på sin vurdering således at han altid kan koncentrere sig om de mindst erfarne (svageste) i gruppen.

Hvis man vælger at deltage i en tur med turleder, så forpligter man sig også til at være en del af gruppen og følge turlederens anvisninger.

En god tommelfingerregel er, inden afgang, at briefe gruppen om at:

  • Holde sig forholdsvis samlet (indenfor hørevidde af nærmeste roer).
  • Være opmærksom på gruppen og hele tiden holde øje med hinanden.
  • Og selvfølgelig – nærmeste mand er den som redder en nødstedt rokammerat.

Udgivet i Udstyr og teknik | Skriv en kommentar

Mit rofarvand

Jeg har siden 2004 gennempløjet mit lokale rofarvand igennem på kryds og tværs på alle årstider, i godt vejt og i dårligt vejr og har efterhånden fået et rigtig godt kendskab til farvandet og kysterne ned imod det, men jeg tror aldrig jeg har fået det beskrevet på min blog, så det vil jeg nu prøve at råde bod på i dette indlæg som forhåbentlig kan inspirerer flere havkajakroere til at udforske “mit rofarvand”

GRK’s lokale rofarvand, med til rofarvandet hører også Ryåen

I Gjøl ro & Kajakklub er det daglige ro-farvand defineret som det stykke af Limfjorden hvor afgrænsningen imod vest er Øland, Rønholm og Klitgaard og afgrænsningen imod øst er det naturlige stop ved Egholm.
På klubbens ro-aftener kommer vi ofte forbi forskellige pejlemærker, steder som hver især har en interessant historie.

Gjøl var indtil 1930 en ø i Limfjorden med et areal på knap 23 kvadratkilometer, derfor siger man den dag i dag at man er ”på Gjøl”.
I 1919 blev Gjøl forbundet til naboøen Øland via en dæmning, og i 1930´erne blev Gjøl med omfattende dræning på et område nord for øen, gjort landfast med Vendsyssel.

Ifølge Danmarks statistik bor der 890 indbyggere i den gamle fiskerby.

Gjøl Kro er som bekendt byens vartegn og enhver Limfjordssejlers pejlemærke. Kroen blev bygget i 1901, og den ser ud, i dag, som da forfatteren Hans Kirks indlogerede sig en tid i 1925, og var på kost hos sin farbror og hans familie. Under sit ophold på kroen blev han inspireret til at skrive romanen ”Fiskerne” en historie om en gruppe indre missionske fiskere fra Harboøre, som bosætter sig på Gjøl og kommer i konflikt med Gjølboernes lysere livsholdninger.
Gjøl kro lukkede og blev sat til salg i 2016 og efterfølgende blev kroen opkøbt via borgeraktier og åbnede igen i foråret 2017, igen et bevis på hvad godt sammenhold i lokalsamfundet kan udmønte sig i.. På den baggrund bevarede Gjøl sit vartegn.

Gjøl havn var og er stadig et af de faste mødesteder for byens borgere. Her ankom GØL-båden fra 1908-1940 hver dag med friske varer fra Aalborg, og i mange år var havnen en fælles arbejdsplads, hvor fiskere mødtes for at hjælpe hinanden med pæle, ruser, garn og både.  Dengang rundede øens beboere dagligt havnen for at se, om der var landet frisk fisk til middagen – i dag runder mange borgere fra hele kommunen havnen for at se på vandet og vejret og måske lige vurdere, om vandet egner sig til en tur i havkajakken

Et lidt ældre foto af Gjøl kro set fra vandsiden

I 1908 købte Kroejeren Gjøl båden og brugte den til at sejle passagerer og gods mellem Gjøl og Aalborg. Denne forbindelse var på dette tidspunkt den hurtigste forbindelse mellem Gjøl og Aalborg.
Afgangstiderne fra Gjøl var kl. 8 morgen og 1½ – 2 timer senere lagde båden til ved Vesterå i Aalborg og passagerprisen var 1 kr. og fragtprisen var 25 øre pr. 100 kg.
Gjøl Båden er i dag ved at blive restaureret og eksistere som et træskibslaug og er et af Gjøls mange stærke foreningsprojekter.

Isbakken – Bevæger man sig øst ud af byen finder man, på sin højre hånd, den gamle herregaard Birkumgaard som i 1400 tallet tilhørte Børglum Kloster og som ved reformationen blev overdraget til den danske konge.
Stranden sydøst for Birkumgård hedder Isbakken, navnet har stedet fået fordi stormene, om vinteren, ofte presser isen op mod kysten. Mens Gjøl endnu var en ø, lå her to holme, de såkaldte Isbakke Holme, og op igennem 1800.tallet havde Birkumgård en landingsplads her, hvor de fladbundede skibe kunne gå ind til kysten og hente forskellige landsbrugsvarer, fisk og salt som enten blev sejlet videre ud igennem Limfjorden eller endte på markeder i Aalborg.

Isbakken er i dag et af vores faste pejlemærker på vores ugentlige ture, og alle ved at der er meget lavvandet ud for isbakken og at grænsen imellem sejlrenden og det lavvandede område er knivsskarp. Syd for sejrenden ligger nogle sandrevler hvor der af holder sæler til.
Sejlrenden slår her et ret skarpt 90 graders sving som under specielle vejrforhold kan skabe meget uroligt vand, dels på grund af strømmen, dels vindforhold og dels den store forsnævring (flaskehals) som Limfjorden har lige netop i dette område.

Fruensholm – Hvis man fortsætter mod øst fra Isbakken rammer man den lille ø Fruensholm med det meget karakteristiske hvide hus, som vi tit benytter som vendepunkt på vore klubaftener, og stort set hver gang vi passere huset, bluser snakken op om hvad det mon bliver brugt til og hvilken historie stedet har.

En bondemand fra Gjøl – Pak-Åge´s far, er man fra Gjøl ved man hvem Pak Aage var – købte øen i 1936 med drømmen om at drive landbrug der. I 1946 startede han og familien byggeriet af huset og i den hårde vinter kørte de cementsten over isen fra Gjøl. Stueetagen blev bygget af kampesten og strandsand, der jo var lige ved hånden. Førsteetagen blev bygget af finere cementsten fra fabrikken i Lindholm. I 1947 kunne familien så flytte ind i “Holmehuset”.

Holmehuset på Fruensholm

Det var ikke på grund af den flotte udsigt, at familien bosatte sig på første etage. Ved kraftig blæst fra nordvest kan Fruensholm forsvinde under en meter vand.
Den første sommer dyrkede familien byg på øen og høsten blev rigtig god, men året efter slog den fejl. Til gengæld samlede de 30.000 smukke mågeæg lagt af hættemåger. Via en æggeeksportør i Thisted blev de solgt til England til 10 øre per styk.
I dag, mange år, efter ejes øen af en gruppe grønne mænd med hang til frisk luft og jagt, og der yngler stadig ca. 25.000 mågepar på øen.

Under gunstige vejrforhold (højvandet) kan det lade sig gøre at ro vest om Fruensholm og gå op ad i Ryåen og dermed undgå den lange omvej rundt om Egholm.

Og det spøger – Et gammelt sagn fortæller at der I det lavvandede område i mellem Egholm og Gjøl, ved nattetide, går et grufuldt væsen rundt som forfølger fiskerbådene og i gamle dage var man så bange for utysket, at man næsten ikke turde tale om det.

Nørholm og sheelterpladsen – Når man krydser syd over Limfjorden, fra Isbakken, kan man sigte efter Nørholm Kajakklubs ´farvede kajakker som ligger ophalet på stranden, lige ved siden af et lille vandløb og et stort borde bænkesæt. Det siges at der i stenalderen var en boplads på dette sted og at man af til finder flinteøkser og den slags ting i området. Når vi går i land , nøjes vi med at lede efter ”Nørholm perler” som af en eller anden grund kun findes her.
Følger man stien langs vandløbet op imod Nørholm by, kommer man efter et par hundrede meter til en rigtig fin Sheelterplads som ligger i en lille skovtykning og rummer både bålplads og to sheelters med plads til i alt seks personer samt et muldtoilet, der er desværre ikke adgang til vand. Pladsen er ideel til overnatning når du kommer sejlende i kajak.

Klitgård fiskerleje – Fortsætter man 3-4 km imod vest, fra Nørholm kajakklub, kommer man til Klitgaard fiskerleje. Området anvendes i dag til fritidsfiskeri, slæbested og oplagringsplads for småbåde o.l. og ikke mindts til rekreativt opholdssted, fx som udsigtsplads for fuglekiggeri, men før i tiden var det et livligt lille fiskerleje hvor der massivt blev fisket sild fra.
Fra stranden er der en fantastisk udsigt over Nibe bredning, Øland og Gjøl.
Vi bruger ofte fiskerlejets borde og bænke når kaffen skal nydes efter en sælsafari på Rønholm.

For at komme ind til fiskerlejet skal man ind over et meget lavvandet område fyldt med kalksten og skaller, man kan dog luske sig ind via de lokales hjemmelavede miniature sejlrende som er markeret med et par småbøjer.

Kaffepause på Klitgaard fiskerleje

Rønholm – Bredningerne i vores del af Limfjorden, nærmere betegnet Nibe og Gjøl Bredninger, er typiske med de lavvandede grunde og holme. Kun i sejlrenden mellem Aalborg og Løgstør er der dybder på over 4 meter. På det lave vand på begge sider af sejlrenden findes nogle af de største ålegræsbælter i de danske farvande. Disse udgør fødegrundlaget for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiden, og sælerne nyder også godt af spisekammeret. 
Sælerne holder typisk til på Rønholm som ligger 7 km i sydvestlig retning fra Gjøl havn og jeg har af til, på varme sommerdage, set op imod 50 sæler i området.
Den spættede sæl kan blive op til 1.8 m lang og kan veje op til 130 kg. hannerne er en smule større end hunnerne, pelsen er kort, lys grå med mange uregelmæssige sorte eller mørke pletter.
Husk thermokanden og god tid når du besøger Rønholm.

På holmene- Startøtterne, Klosterholm, Vår Holm, Kyø Holm og Rønholm er der ikke tilladt at gå i land i perioden 1. april til 15. juli.

En nysgerrig sæl på Rønholm
Det lille “fuglehus” på Rønholm

Gjøl Bjerg – Ror man fra Gjøl Havn og vest over, kommer hurtigt ud forbi “Andekvarteret” som er et hyggeligt lille sommerhuskvarter med mange ældre sommerhuse.
Og for enden ligger et par gårde i læ af Gjøl Bjerg. I laden af den ene gård hører projekt Gøl Båden til, hvor man af og til kan være heldig at få en rundvisning.
Gjøl bjerg er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten og under “Bjerget” ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det, de steder, hvor bjerget er fjernet, idet en stor del af bjerget er bortgravet og benyttet til dæmningen mellem Gjøl og den anden morænebakke, Øland, vest for Gjøl.
Gjøl Bjerg ligger 17 meter over havets overflade og på toppen er der en fantastisk udsigt over Ulvedybet og Nibe bredning.

Gjøl bjerg i baggrunden

Under besættelsen solgte man grus til tyskerne fra bjerget, der brugte det til anlæggelse af landingsbanen på Aalborg flyveplads. Det var stadig fra sydsiden, der blev taget materialer og arbejdet fortsatte langt efter besættelsens ophør og tyskerne anlagde også en installation i Bjergets østside, et udgravet et plateau, hvor der var placeret lyskastere og et lytteapparat, således man kunne opdage de allierede fly, der kom ind over Gjøl på vej mod tyskernes nyanlagte flyvestation ved Lindholm.
I dag er Gjøl bjerg ca. halv størrelse af hvad det var lige efter istiden.

Øland dæmningen – For foden af bjerget, imod vest, ligger den 3 km lange dæmning som strækker sig fra Bjergets sydvestlige skrænt over til Øland på den anden side af Ulvedybet.
Efter længere tids forarbejde gik arbejdet med dæmningen endelig i gang i 1914, og det tog i alt fem år, før den stod færdig i 1919. 
I midten af 1980´erne blev dele af dæmningen ødelagt af en efterårsstorm, den blev da bygget højere og blev dermed også smallere og i 1994 blev dæmningen endelig asfalteret og der er for nyligt kommet et frisk lag asfalt på efter mange opfordringer fra de lokale.
Langs med dæmningen er der meget lavvandet og stort set umuligt at komme ind i med en havkajak, men af og til holder vi kaffepause ved slusen, ind imod Ulvedybet i den østlige ende af dæmningen.

Dæmningen til Øland, med Limfjorden til venstre og Ulvedybet til højre

Ulvedybet er resterne af fjorden som oprindelig strakte sig nord om Gjøl, men som i forbindelse med dæmningsanlægget blev et isoleret ferskvandsområde. Ulvedybet ligger isoleret fra Limfjorden bag dæmningen og vandet fra de omkringliggende marker udledes i Ulvedybet og slusen, i den østlige ende af dæmningen, regulere vandstanden i Ulvedybet.
Ulvedybet er udlagt som naturreservat hvor der er et rigt fugleliv, og af til kan man være heldig at spotte en havørn eller to –
Det er strengt forbudt at færdes i havkajak i Ulvedybet.

Sagnet om Ulvedybet
”En heks lovede at udrydde sognets mange ulve. Hun tog sin fløjte og spillede. Alle ulve fulgte efter hende helt til fjordens kyst. Der red kvinden og fløj op i luften. Alle bæster, den ene efter den anden, hoppede efter hende, men faldt i vandet og druknede. Fra den dag hedder stedet Ulvedybet.
Imidlertid havde en ulvemor, der ammede sine unger i Ulveskoven ved Birkelse, ikke fulgt heksen. Derfor var der endnu en tid mange ulve på egnen.”

Det fortælles, at den sidste ulv er skudt i Gjøls omegn ca. 1868, men det kan jo hurtigt ændre sig i disse tider…

Og så er der selvfølgelig Ryåen – En del af det daglige ro-farvand inkludere også Ryåen som er den største og længste å i Vendsyssel og udspringer i Jyske ås og løber langs kanten af Store Vildmose, og har sit afløb i åen. Åen er fra Vildmosen og videre ned til Aabybro 10–15 m bred, og på vej ud i Limfjorden er bredden øget til 20–30 meter. Ryå afvander et areal på omkring 600 kvadratkilometer.

Når blæsten går lidt for frisk over Limfjordens vande, har vi altid muligheden for at læsse kajakkerne på traileren og køre de små 6 km op til Skeelslund, hvor Ryå bådelaug holder til, og sætte kajakkerne i derfra.

Der er som regel altid læ på åen, og en standardtur på åen er fra bådelauget ved Skeelslund og op forbi Birkelse Hovedgaard og viderer til ”Vores Bro” ved Aabybro mejeri. ”Vores Bro” fordi GRK i 2017 var involveret i at fondsraise 65.000 kr. til mejeristens ”havneprojekt” som han kalder Ryå Havnefront :o)
Bådebroen er frit tilgængelig for alle og er efterhånden flittigt brugt af alle ro og kajakklubberne i Aalborg og omegn. En tur som varmt kan anbefales…

Der er mange gode oplevelser at hente i mit rofarvand så det er bare om at få gang i kajakken og komme ud og mærke naturen og historiernes vingesus.

Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar

Alting har sin tid…

Op igennem 90´erne var jeg bidt af en gal racercykel og udlevede min sport igennem Turklubben Biersted, som i dag hedder Biersted Cykelmotion, og jeg i havde 10-12 rigtige gode år i klubben og sad i flere år i bestyrelsen.
At køre cykle på motionsplan er en dejlig måde at røre sig på, man kan køre sammen i en gruppe og have fællesskabet som motivation, eller man kan starte ud på sin cykel, helt for sig selv og nyde naturen og den friske luft, i lige netop det tempo som passer en selv, og som nogen gange udviklede sig til at blive ren terapi for sjælen.

Efter mange år i sadlen var jeg nok kommet til den erkendelse at det at køre motionscykelløb ikke motiverende mig mere, jeg havde prøvet det meste, havde kørt Nordjylland rundt et utal af gange, Himmerland Rundt, Vættern Rundt, Skagen-Kruså og Limfjorden Rundt og mange andre lange og sjove løb, men motivationen var efterhånden væk, så i 2004, og i en rolig og eftertænksom stund, blev fruen og jeg enige om at vi skulle forsøge at finde en fritidsinteresse som vi kunne deles om, og det ledte os forbi Gjøl Roklub hvor vi i foråret 2004 gennemførte klubbens kajakbegynderkursus.

Gjøl Roklub var i de første år i nuller’ne  i knæ, Inriggerroerne svigtede og medlemstallet var på et tidspunkt helt nede på 19 betalende medlemmer, derfor søgte bestyrelsen nye tiltag og i den forbindelse blev et par af klubbens kajakroere i 2003 sendt til Aalborg Kajakklub som hjalp klubben i gang med at få dem uddannet til kajakinstruktører.

Aalborg Kajakklub havde, og har stadig, massivt fokus på tur/kapkajak og har ikke den store forståelse for havkajaksporten som tilbage på den tid var i sin spæde opstart Danmark.  
GRK´s to instruktører kom derfor hjem til Gjøl med et ”kajakkursus” som var meget turkajak inspirereret, men alligevel blev vi straks grebet af sporten og blev nærmest fast inventar i klubben fra dag et.

Vores første Ryåtur i 2004 – Klubbens eneste to fuldblods Havkajakker, Knægten og Tøsen

Den første sæson gik fantastisk hurtigt med mange fede naturoplevelser og til generalforsamlingen i 2005 blev jeg af den daværende formand opfordret til at stille op til bestyrelsen for at få mere gang i klubbens kajakafdeling, og som sagt, så gjort og siden da, med den fine title ”Kajakchef”.

Klubtur til Thisted Roklub i 2008 – baglæns og forlænsroere på tur 🙂

En af årsagerne til at jeg blev fuldstændig bidt af kajaksporten, tror jeg falder sammen med de oplevelser jeg havde på min racercykel når jeg tog de ture, hvor vejr, vind, natur, humør smelter sammen og bliver til en lise for sjælen. At sidde i sin kajak, ude midt på fjorden og nyde stilheden, naturen og humøret smelte sammen til en stor beroligende cocktail er fantastisk, og det er den følelse jeg siden har jagtet og elsket at formidle videre til klubbens nye havkajakroere.

Solnedgang i Limfjorden – Ren terapi for sjælen

En af mine første observationer som nystartet kajakroer på Gjøl, var at blæsten som bekendt, meget tit, blæser frisk over Limfjordens vande, og ud af de 7-8 brugbare kajakker klubben rådede over dengang, var der kun 3 funktionsdygtige havkajakker – 1 badekar (Oasis) og 2 Prijoner med ror (Knægten og Tøsen) og en håndfuld mere eller mindre brugbare turkajakker. Så der skulle hurtigt tænkes nyindkøb ind i billedet men bestyrelsen var heldigvis meget forstående, idet man jo sagtens kunne se hvor der skulle sættes ind, for at klubben skulle overleve.

Vi havde i starten et opbevaringsproblem, kajakkerne flød rundt om på gulvet i bådehallen og i vinteren 2007 fik vi bygget os en fin kajakreol med glideskinnesystem med plads til 24 kajakker (inspireret af Silkeborg kajakklub), og i vores naive tro mente vi at nu var på forkant mange år ud i fremtiden – Det skulle dog hurtigt vise sig at vi tog grundigt fejl – I dag har klubben hyldeplads til over 50 kajakker.
Strategien vedr. klubkajakker har siden været at indkøbe 1 til 2 nye kajakker hvert år, således at der altid findes 24 funktionsdygtige klubkajakker af forskellige typer og størrelser i reolen.

I sommeren 2007 blev jeg uddannet havkajakinstruktør i DKF, mest fordi vi at vi efterhånden stod for frironingen af nye folk og desuden var vi efterhånden blevet de bærende kræfter når der slås ture op i kajakafdelingen.  Vi havde i flere år god succes med at slå madpakketure op hver lørdag formiddag.

Vores “Knirke” på tur til Havkajakroernes sommertræf – Helnæs 2010

I 2009, 14 dage før årets begynderkursus løb af stablen, stod jeg pludselig alene med ansvaret for årets begynderkursus, men med på dette års kursus var der heldigvis tre nye folk som hurtigt viste sig både at ville og at kunne hoppe ind som instruktørkræfter. Da vi året forinden havde brudt med DKF og valgt DGI vejen, fik vi hurtigt  uddannet i alt 6 Klubinstruktører i DGI´ regi, som fundament til at køre kajakafdelingen videre. – I dag har vi 10 havkajakinstruktører tilknyttet klubben.

Niels øver selvredninger på Klubinstruktørkurset i 2010
I 2012 udvidede vi bådehallen og fik installeret nye moderne badefaciliteter i klubhuset.
Der blev lagt mange tusind timers friviligt arbejde i projektet.
Åbent hus og Masserul ifm. klubbens 25 års jubilæum i 2014
Svømmelaktiviteter, vinteren 2015

I 2008 var Fruen og jeg gæster på vores første sommertræf hos Havkajakroerne, som foregik i Doverodde og vi blev i den grad begge to, grebet af stemningen og denne unikke måde at møde ligestillede havkajak entuiaster på. Igennem tiden har vi været afsted på 8 sommertræf fordelt over det meste af landet og langsom opstod ideen til, om ikke også at GRK skulle lægge havn til et havkajaktræf, og sammen med Fruen, Flemming Eriksen og DGI fik vi sammen skabt DGI Havkajak Festival på Gjøl som siden 2015, med stor succes, har været en tilbagevendende begivenhed på Gjøl Havn.

Havkajak Festival 2016 – En succes som i år kører på 5. år

Kirsten og jeg har for længst besluttet at vi senest i 2020 flytter til Skagen for at nyde tilværelsen på toppen, så inden dette års generalforsamling havde jeg endeligt besluttet mig for, at min tid i bestyrelsen nu skulle have en ende og vi kan nu med glæde og stolthed, se tilbage på 15 spændende år i klubben hvor vi har levet og åndet for at få GRK på landkortet og for at få ting til ske.

Igennem vores fælles passion har vi mødt rigtig mange ligesindede og spændende kajakfolk, både på Gjøl havn, men også alle mulige steder rundt omkring i landet, og i udlandet for den sags skyld, og vi glæder os til, når arbejdslivet slutter, at komme rundt med  kajakkerne på taget og vores lille ”sheelter” på anhængertrækket at besøge alle jer som har inviteret os til at prøve jeres lokale rofarvand.

Der er mange fede kajakture i kikkerten! – Det bliver SÅ godt og vi glæder os 🙂


Udgivet i Ture 2019 | Skriv en kommentar

Den Sorte Diamant

Hen over foråret og sommeren var jeg så heldig at få lov til at bygge mig en “Greenlanderkajak” ude hos kajaktroldmanden I Kandestederne, det blev et lærerigt projekt hvor jeg fik luret en hel del kajakbyggetricks af, som måske skal omsættes til mere praktik i andre projekter i fremtiden.
Jeg har tidligere selv bygget en listebygget kajak, Njorden som er tegnet af Bjørn Thomasson, byggemetoden er en noget anderledes end på dette projekt og netop derfor var det rigtig spændende få lov at prøve krydsfinér metoden af, sammen med en rutineret en rutineret kajakbygger.

Det blev til mange hyggelige timer i selskab med Søren som har rigtig mange hjemmebyggede kajakker på samvittigheden. Søren var med i hele processen, helt fra start, hvor jeg over for ham, formulerede mine ønsker til kajakkens mål og egenskaber, Og han var med hele vejen igennem i den praktiske del byggeriet, jeg valgte dog at tage mig af den sidste opgave, nemlig selve overfladebehandlingen, finishen.

Nedenfor har jeg i slags dagbogsform, skitseret byggeprocessen og tidsforbruget, som med tydelighed illustrere at en sådan opgave ikke er uoverskuelig.

14 april – Ialt 8 1/2 time (samlet byggetid 8 1/2 time)
Skabelonerne som i forvejen var blevet printet ud på “kæmpe printer” blev klippet ud og limet på to krydsfinérplader med spraylim, herefter blev emnerne skåret ud med stiksav og fin tilpasset med høvl og grov sandpapir.

26 april – 8 timer (samlet byggetid 16 timer)
De sidste emner blev høvlet og tilpasset.
De krydsfinerplader som vi benytter er 2,44 cm lange og da min kajak ender med at været 5,70 cm skal de enkelte stykker i sidder og bund skares (forlænges) flere steder.
Skarringer blev høvlet til og samlet med epoxy.

27 april – 7 1/2 time (samlet byggetid 23 1/2 timer)
Bund og sider samlet med kobbertråd og limet med epoxy.. skal tørre til imorgen.
Fidussen med at samle med kobbertråd er at epoxyen ikke binder på kobber og det dermed er lettere at pille ud senere i processen.

28 april – 6 1/2 time (samlet byggetid 30 timer)
Dækket er blevet samlet med kobbertråd og syet til skroget, tilpasset og limet.
De første dele af Cockpitkanten er blevet limet på og rygstøtten er formet og limet.
Nu begynder man at ane kajakkens konturer.

10 maj – 6 timer (samlet byggetid 36 timer)
Cocpitkant limet og dækket blev løftet af skroget, som udvendigt blev foret med glasfiber.
Rygstøtten blev formet, pudset og forberedt med huller til fastgørelse.

11 maj – 4 timer (samlet byggetid 40 timer)
Undersiden af dækket blev foret med glasfiber.

13 maj – 3 timer (samlet byggetid 43 timer)
Montering af huller (slanger) til dæksliner og pagajholder.

26 maj – 6 timer (samlet byggetid 46 timer)
Dæk og skrog blev limet sammen med epoxy.

27 maj – 3 1/2 time (samlet byggetid 49,5 timer)
Slibning efterfyldning af lim (epoxy), spartling og montering af glasforstærkning indvendigt i cockpittet

16 juni – 4 timer (samlet byggetid 53,5 timer)
Skroget blev slebet godt ned (korn 40) og der blev lagt glasfiber på bunden.

19 juni – 2 timer (samlet byggetid 55,5 timer)
Kanterne på dækket blev pudset/rundet og der blev lagt glasfiber på hele dækket.

4 juli – 4 timer (samlet byggetid 60,5 timer)
Cockpitkanten (kraven) blev limmet på, formet og der blev lagt glasfiber på.

5 juli – 2 1/2 (samlet byggetid 63 timer)
Finnehuset blev monteret, (finnehuset var forberedt i forvejen)

10 juli – 3 timer (samlet byggetid 66 timer)
Skroget blev taget med ud på gårdspladsen og blev pudset grundigt ned med håndkraft, korn 40, og der blev efterfølgende rullet et epoxy-fyldlag på bunden.

11 juli – 2 1/2 time (samlet byggetid 68 1/2 time)
Andet fyldlag blev rullet på bunden.

12 juli – 2 1/2 time (samlet byggetid 71 timer)
Udskæring til luger og boring af diverse monteringshuller til skruer dækslemmene m.m.

14 juli – Kajakken blev transporteret hjem til mit eget værksted  for at blive slibet, malet og rigget til.

August –  20 timer (samlet byggetid 86 timer)
Hen over august måned forsøgte jeg af flere omgange at male kajakken, den blev grundet med “Jotun´s Anti pest” og malet med Jotun´s Super Gloss, (blank sort)
– både grunder og skallen blev rullet på men resultatet var langt fra tilfredstillende.
Det gav al for mange “slibetimer” og det endte med at jeg fik lavet en aftale med den lokale autolakerer om at hvis jeg stod for grunderen og overfalden,
så skulle han sørge for at få sprøjtet den sort blanke overflade på, det lykkedes og resultatet er jeg meget tilfreds. Pris 1000 kr.

August 8 timer (samlet byggetid 94 timer)
Så kom jeg til den sidste og sjoveste del af projektet, nemlig at få rigget kajakken til.
Luger, rygstøtte, liner og elastikker på dækket, bærehåndtag, liner og elastik til finnen blev monteret.

4 september
Prøvesejladsen på fjorden var en stor succes, en fantastisk kajak med super fine egenskaber, og uovertruffen at rulle i.
Jeg har en følelse af at jeg sidder i en “formel 1” udgave af vores gamle “Tahe Marine Greenlander Touring”, og de to kajakker minder jo, formmæssigt også meget om hinanden, forskellen er blot at  “Den Sorte Diamant” vejer ca. 8 kg mindre, og er ca. 30 cm længere og noget slankere.

Specifikationer:
Længde: 5,70 meter
Længde i vandlinjen: 4,66 meter
Vægt: ca. 16 kg
Bredde: 53 cm
Indvendig cockpitbredde: 41 cm
Samlet byggetid: 94 timer alt incl. med kyndig hjælp og vejledning af kajakmester Søren.
Pris for Materialer: krysdsfinér, epoxy glasfiberdug, luger, elastik m.m. – ca.2.500 kr
Maling: https://www.marinetorvet.dk/
– Grunder: Jotun Anti pest, 2,5 liter, 598 kr – (nok til 3-4 kajakker)
– Coating: Jotun Ekstreme Gloss, 2,5 liter 957 kr – (nok til 3-4 kajakker)
– Udgift til autolakerer: 1000 kr.

Udgivet i Værkstedet | Skriv en kommentar

Du må ikk´ Knud !

Årets septembertur til Tregde blev lidt anderledes end vi havde forestillet os.
Holdet var i år reduceret til 6 mand m/k på grund af et ærgerligt afbud fra gruppens toer kajak. Vi var, som sædvanlig booket ind på Colorline afgangen fra Hirtshals torsdag aften, med ankomst i Kristatiansand ved midnatstid og efter en lille times kørsel til “Tregde ferieby” og en omgang hurtig udpakning, bød vi den forlængede weekend velkommen med den obligatoriske Gin & Tonic.

Det er jo nok ikke overraskende at vi alle havde studeret vejrudsigter frem imod denne weekend, mest p.g.a. af at orkanen ”Knud” havde meldt hans ankomst.

Regn og storm i Tregde

Allerede fra morgenstunden, om fredagen, kunne vi fornemme hvor det bar hen af. Knud ville ikke kun ramme den danske vestkyst med ville også gå i land i Norge, hvor vi nu sad og hyggede os, i en hytte højt oppe over vandet og med udsigt ud over skærgården ud for Tregde, som ligger små 10 km øst for Mandal.

Beslutningen gav sig selv.. vi skulle ikke på vandet på Knud´s store dag. Hele dagen blæste det vildt og over middag tog det til med vindstød op imod 25-30 meter i sekundet ude over Tregdefjorden.

Vi benyttede tiden til en lille shoppingtur i Mandal hvor vinden stille og roligt tog til og hvor vi til sidst fandt det mest fornuftigt at returnere til vores hytte, og det skulle vise sig at være en klog beslutning da vi senere hen kunne konstatere at Knud havde væltet træer og luftledninger i massevis og vi var også uden strøm i timerne frem imod aftensmaden..
uha uha

Elledninger og træer var væltet i massevis

Lørdag blæste det stadig, dog en lidt mindre end om fredagen men stadig nok til at skærgården ikke var brugbar og vi besluttede at rekognoscerer længere ind i landet, for finde et mere beskyttet område at paddle i, men p.g.a. meget regn og udefinerbare tekniske udfordringer i Michaels bil, valgte vi igen at returnere til hytten og gå en lang tur i stedet for, og set i bakspejlet var det nok heller ikke en dum ide.

Resten af dagen gik med Yatzy, Besservizzer, god mad og hjemlig hygge.

Søndag morgen kendte vi udsigten igen – det Norge som vi holder så meget af.

Søndag morgen vågnede vi til en fantastisk flot skærgård og kunne endelig få luftet kajakkerne, desværre havde vi jo en bagkant da vi skulle med færgen hjem om eftermiddagen men en lille tur blev det da til og selvom det blæste 7-8 m/sek føltes det nærmest som vindstille i forhold til hvad Knud havde præstere i de seneste par dage.

Tregde ferieby, set fra vandet

Gennem huller og sprækker.. måske..

En Tregdetur som vi nok sent vil glemme, ikke for kajaksejlads men for vejret..

Udgivet i Ture 2018 | Skriv en kommentar

Festival, sommer og kajakbygning

I Gjøl Ro & Kajakklub havde vi i år 12 havkajakaspiranter i spil hen over foråret og de deltog alle i vores kursus som vi afviklede i maj måned.
Når vi i, en lille klub som vores, har valgt at alle vores nye havkajakroere skal friroes, 50 km med instruktør hen over foråret, så kræver det en lidt ekstra arbejdsindsats af klubbens instruktører, og der er nogle år som er nemmere at komme igennem end andre, og jeg vil sige at dette forår har været lidt tungere at komme igennem end det plejer, et par ekstra klubinstruktører mere i staben vil nok ikke skade. Men glæden ved at have med de nyudklækkede, glade forventningsfulde havkajakroere at gøre, overskygger alle de små praktiske udfordringer man i frironingsforløbet kommer ud for. Det har været et travlt men rigtig dejligt forår og det fantastiske vejr har i den grad hjulpet rigtig godt på humøret.

En flok glade kursister som leger i flok, under kyndig overvågning :o)

Årets DGI Havkajak Festival på Gjøl, løb af stablen i weekenden 1, 2 og 3 juni, samme weekend som Hjallerup marked, og en masse andre nordjyske aktiviteter og en flok ildsjæle fra Gjøl havde oven i købet også valgt at engagerer sig med sommerens musikkaravane “Danmark Dejligst” som rykkede ind på havnen fredagen eftermiddag samtidig med at Havkajak Festivalen gik i gang. Vi havde frygtet at musikeventen ville skabe pladsmæssige udfordringer på havneområdet men vores bekymringer var heldigvis unødvendige, alt forløb gnidningsløst.

Joh… der var gang i den, den fredag på Gjøl havn, fødselsdagsfest i sejlklubbens klubhus, Guldbryllup på Gjøl kro, Danmark Dejligst med bl.a. Rasmus Nøhr og Jokeren og ikke mindst DGI Havkajaktræf i GRK.. man må sige at vores lille havn var spændt op til lir..

I de foregående 3 års festivaller har vejret drillet en del, men denne gang må man sige at vejrguderne var med os. Høj solskin, ingen vind og op imod 30 graders varme, så får man det ikke bedre.. Den smule vind som vi fik kom op af søndag formiddag hvor vores gæster alligevel var ved pakke sammen og køre hjem, så timingen var helt perfekt.

Jan underviser i Roteknik

Vi havde mange gæster fra det nordjyske, men også flere fra Sjælland, Fyn og det sydligere Jylland, og vi kunne konstatere at der var mange gengangere med, som bruger Festivallen som en slags klubudflugt.

Årets træf havde vi denne gang kun kommunikeret ud på et par nøje udvalgte Facebook grupper, men de 65 udbudte pladser blev alligevel hurtigt solgt, “mund til mund metoden” virker nemlig rigtigt fint når man tilbyder et godt produkt, og der var heldigvis masser af ros erkendende ord fra alle deltagerne da de forlod Gjøl op ad søndagen.
Vi har forlængst besluttet at Festivalen kører igen i 2018, denne gang i weekenden 24, 25 og 26 maj, programmet er næsten på plads og  tilmeldingen åbner til januar, som sædvanlig som et DGI event på DGI´s hjemmeside – og vi glæder os.

Lørdag aften – ren idyl.. aftenen sluttede af med blodmåne.

Og så havde vi lige “Havnens dag” den 9 juni hvor DGI bredt havde annonceret at det “kom og prøv en kajak dag” på Gjøl. Flot sommervejr lokkede mange til og ud af små tyve prøveture lykkedes det at få 5 nye Havkajakaspiranter på deltagerlisten.

For vores eget vedkommende fik vi ikke nok kajakture ud af den fantastiske sommer vi havde, det blev til nogle enkelte gode ture omkring Skagen og en fed weekend i Doverodde sammen med Tregdegruppen. Men selv om man ikke rent fysisk ror kajak kan man jo godt beskæftige sig med sin hobby på andre måder.
I maj måned var jeg så priviligeret at få lov at bygge mig en ny kajak ude hos kajaktroldmanden  Søren fra Kandestederne, en fantastisk proces som jeg nød i fulde drag.
Jeg har tidligere bygget en listekajak som jeg aldrig rigtigt brugt men denne Greenlanderkajak, bygget efter mine mål og i krydsfiner belagt med glasfiber har jeg glædet mig vildt meget til at komme på vandet med.

“Den sorte Diamant”, netop hjemvendt fra maleren

“Den sorte diamant” som jeg kalder projektet, er bygget færdig og prøvesejlet og er i den grad godkendt. Projektet tog ca. 100 arbejdstimer, hvor Søren var med hele vejen, og i mit næste blogindlæg, som jeg i øjeblikket er ved at skrive på, kan du læse mere om hele byggeprocessen fra start til slut.

Udgivet i Ture 2018 | Skriv en kommentar