Grønland – Part 4

23-24-25 august

23/8 – Fødselsdag
Kirsten havde de sidste par dage skrantet lidt og var desværre ikke helt på mærkerne denne morgen – og så endda på hendes fødselsdag..
Det havde regnet hele natten og da vi kravlede ud af teltet var alt vådt…
Vi hoppede direkte fra soveposen og over i tørdragen, og morgenmaden blev hurtigt indtaget i silende regnvejr..

“I dag er det Kirsten´s fødselsdag – Hurra Hurra Hurra” – Fællessang som det sig hører til – og så skulle der pakkes sammen og gøres klar til afgang !

toerTurlederne havde, af sikkerhedsgrunde, valgt at tage en “to´er kajak” med på ekspeditionen som skulle gå på tur imellem deltagerne og i dag var det så blevet vores tur til at prøve sådan et monstrum.

Der var ikke meget pakkeplads i den, så vores to holdkammerater John og Henrik D. måtte tage lidt af oppakningen på dagens etape.

Kirsten, som holdt gejsten oppe med panodiller, fik forreste plads i krabatten og jeg fik pladsen i maskinrummet..


Og vi kan nok ligeså godt, med det samme, slå fast at vi nok aldrig bliver de lykkelige ejere af en “to´er kajak” !!

hurraPå en lille ø, et par timer inde i etapen, var det tid til en “strække ben pause” og Kirsten greb chancen til at hive tre citronmåner op af lastrummet for ligesom at fejre hendes fødselsdag på behørig vis..

Begejstringen blandt ekspeditionsdeltagerne var stor og alle tre citronmåner blev konsumeret med stor glæde og appetit i det silende regnvejr… ummmmm…

Bredefjord skulle endnu engang krydses og resten af turen frem mod krydset gik stille og roligt, men da vi nåede det åbne kryds var det pludseligt blæst voldsomt op og vores turledere valgte at vi skulle gå på land indtil vinden havde lagt sig.
En aldeles klog og rigtig beslutning…

Vi fik med møje og besvær slæbt kajakkerne på land på en lille klippeformation lidt i læ af bølgerne og vi gik så i shelters for at holde varmen og for at få lidt varm mad… Nudler…hmmm
Kirsten var nu blevet temmelig klatøjet og havde rigtig god brug for denne pause..
læ

Efter en lille times tid lagde vinden og bølgerne sig, ligeså hurtigt som de var kommet, og vi tog krydset på 3-4 km over Bredefjord på næsten fladt vand hvorefter vi stille og roligt gled ind i en smal fjord smuk fjord omkranset af grønne enge og bjerge i baggrunden.
Vi gik i land for enden af fjorden og  “Lejr 5” blev hurtigt etableret.
udsigt

Efter at have rejst teltet blev det, ved hjælp af gasbrænderen, tørret igennem og Kirsten kravlede herefter indendørs og gjorde klar til aftensmad..
Jeg kan ikke mindes hvornår vi sidst er gået til køjs kl. 1800 – men vi trængte til det…
– Dagens distance 21 km

24/8 – Havørne og mobildækning
Efter en god aften og nats søvn, vågnede vi op til en lidt grå dag og med udsigt til en omgang grundig morgengymnastik..
Kajakkerne og grejet slæbes skulle i dag slæbes over land til dagens startsted..
morgengymnastik

Morgengymnastik for raske drenge..

Desværre var der efterhånden blevet rokeret så meget rundt på kajakkerne at jeg fik fornøjelsen af at starte dagen i en “Prijon Seabird”, en kajak som ikke just er bygget til mænd af min størrelse, hvilket min ryg også bekræftede, efter få kilometer af dagens etape.
Michael kom mig til undsætning og vi byttede kajakker resten af dagen og på næste dagstur til Narsaq.

Ekspeditionens sidste teltlejr, “Lejr 6”, blev valgt med omhu, en fantastisk lille lagune med en rindende elv i bunden, og et kæmpe fjeld som rejste sig ind over lejren, vi så flere havørne denne aften.
DCIM100GOPRO  Flot lille lagune hvor vi så flere havørne cirkle rundt over lejren…

Vi var nu ikke så langt fra Narsaq og med lidt held kunne man få lidt mobildækning oppe fra klipperne, hvilket de fleste af ekspedtionsdeltagerne benyttede sig af.
En hilsen hjem – vi lever endnu !

Aftenen blev benyttet til at tørre telt og udstyr, hygge med feltpandekager, og planlægge de næste dages strabadser.
– Dagens distance 15 km

25/8  – Hjem til Narsaq
Sidste korte etape tilbage til Narsaq foregik igen i flot flot solskinsvejr og igennem et farvand fyldt med ligeså flotte isbjerge..

Jo nærmere vi nåede Narsaq jo flere motorbåde mødte vi og civilisationen begyndte stille og roligt at banke på igen.

Vi landede i Narsaq, midt på eftermiddagen og der blev pakket om i et stort kaotisk virvar.
DCIM100GOPRO

“Blue Ice” skulle transportere hele ekspeditionen 40 km ind i fjorden til det lille landingsted, Itelleq, (som betyder overgangssted) på Igaliku halvøen,
Vores bagage blev, med bil, transporteret til Vandrehjemmet (bygdehotel) i Igliku hvorimod, os trætte kajakroere, måtte vandre den ca. 5 km lange tur ad “Kongevejen” til vores nye husly.
Kirsten og jeg dannede bagtrop som på så mange andre af turens vandreture..
igaliku

Efter den raske vandretur henover Igaliku halvøen dukkede den lille bygd pludselig op

På vandrehjemmet blev vi taget godt imod og vi fik alle et tiltrængt varmt brusebad inden aftenens festmenu, stod på moskusokse stroganoff, med masser af øl og vin til 🙂
Dagens Distance(r)
13 km + 5 km vandretur

Fortsættes..

Advertisements

Om Henrik Juul Rasmussen

Stationsvej 12, Biersted 9440 Aabybro Tlf: 21 20 81 70 ras@one2.dk
Dette indlæg blev udgivet i Kajak i Grønland, Ture 2013. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s